Hvordan arbejder du egentlig med sådan et flow som det, du lavede i morges, Hans Otto:

»Jaa, det var såmænd Stevie Wonders klassiker ’Blame It on the Sun’, som Phil Collins netop har indspillet i den version, vi hørte her. Det er på et album hvor, ja, hvor han har samlet flere af de gode, gamle sange, som har gjort indtryk på ham gennem årene. Han kalder det album ’Going Back’. Men her ser vi fremad: mod en ny dag. Det er tirsdag den 7. december og dagens motto, ja he-he-he. Det er det samme som det, der gælder i morgen«.

... Alt det siger du, mens du langsomt skruer op for introen til ’We Can Work It Out’. Når nummeret er forbi, siger du så – for at være helt sikker på, at alle har fanget den: »Ja, det er jo et motto, der gælder for alle dage: ’We Can Work It Out’, som gode, gamle Beatles sang her«.

»Det har taget mig 40 år at nå ned i det gear, som du lige demonstrerede, Henrik. Man starter jo for fuld hammer. Gradvis finder man roen i sig selv, og så kommer den slags dybe betragtninger helt af sig selv. Det er jo frit fra leveren. »Nu må vi have noget opbyggeligt«, sad jeg og tænkte. Det ligger mig altid meget på sinde. Der er så meget nedtur i tiden. Min mission er opbyggelighed«.

Men klokken er nu lidt over 11. Skal du ikke snart have en middagslur? Du har jo været oppe siden kl. 4. Mindst.

»Nu går jeg ud fra, at jeg taler under edsansvar over for Djævlens Advokat. Så jeg skal vel sige sandheden og intet andet end sandheden?«.

Jeg regner ikke med andet fra dig. Du er jo Hans Otto Bisgaard.

»Det er sådan, hr. advokat, at programmet bliver sendt om morgenen kl. 5. Men det er ikke altid, at jeg selv sidder der om morgenen kl. 5«.

Nej, det ved jeg nemlig godt, din lille fusker. Jeg kan klare det. Men jeg har en veninde – enlig mor til jeg ved ikke hvor mange. Hun står meget tidligt op, og da jeg fortalte hende, at jeg havde fundet ud af, at du rent faktisk sidder og laver dine programmer derhjemme, når det sådan lige behager dig, så blev hun sgu skuffet. Hun har nemlig siddet der fra kl. 5, mens resten af verden endnu sover, og haft det, hun troede var én eneste lidelsesfælle: nemlig Hans Otto inde i radioen. Så viser det sig, at du har indspillet det flere dage i forvejen! Måske kl. 23, mens du sad og tyllede rødvin i din kælder?

»Men det er jo den illusion, vi skaber sammen. For hende virker det, som om jeg er der. Det er så fint nok«.

Tror du ikke, du får en bedre sendetid nu, hvor ham Plummer med al sin hiphop og blip-blip-spil er væk?

»Jo, og så var han FCK’er. Men jeg har opdaget, at der opstår en nærhed, et venskab mellem mennesker, som sgu ikke har andet at lave på det tidspunkt end at tænde radioen«.

Og blive bondefanget af en, der lader, som om han er i samme situation som dem ...

»Det er rigtigt, at jeg kan arbejde hjemme fra kælderen. Men teknikken på DR er altså så meget bedre, at jeg tager derud og indspiller det endelige program«.

Du spiller Dylan i ’Morgenstund’. Men det er for det meste coverversioner. I dag var det Manfred Man. Er det, fordi P4-lytterne er bange, fordi Dylan synger ’grimt’?

»Nej. Jeg spiller altså også mesteren selv. Jeg har lige spillet hans juleplade. Der skal bare ikke være meget mundharmonika om morgenen. Men de øjeblikke, hvor han lægger den fra sig, spiller jeg ham. Og jeg siger, som Dylan gjorde på ’The Wicked Messenger’: »Hvis du ikke kan bringe gode nyheder, så lad være med at bringe nogen«.

Du er nødt til at gøre dig mere tilgængelig, Hans Otto. Vi fra åndseliten står jo ikke så tidligt op ...

»Det er også helt fint. Eliten må klare sig selv. Lad bare mig være kendt som ham, der tager sig af alle de andre. Dem, der kommer gående på Østerbrogade og synger en af de sange, jeg altid slutter programmet med. Så ved du, at du er trængt igennem, kammerat. Så giver både tilværelsen og jobbet mening. Jeg, der har lavet tv i monopolets tid for 2,5 millioner seere, får mange flere henvendelser nu end dengang. Det siger noget om radio. Hvis du laver det ordentligt. Og det gør den gamle her efterhånden«.

Men snart er det jo kun indvandrere, der er oppe på det tidspunkt.

»Og folk, der ikke kan sove, og dem, der skal på charterferie«.

Søger du stillingen som DR-generaldirektør?

»Kolleger har opfordret mig, men i de få øjeblikke, hvor jeg har spekuleret over mig selv og min mission her i livet, står det klart, at den er at sørge for, at folk får en god start på dagen. Og i det hele taget sprede det gode motto: We can work it out«.