Det har vist sig, Frank, at du har mere til fælles med Barack Obama, end man først lige troede. Kan du mærke det? »Det er slet ikke en sammenligning, jeg tør drage. Jeg har kun beundring og respekt tilovers for Obama og de resultater, han skaber«. Jeg tør godt drage sammenligningen: Obama blev også valgt, da økonomien så nogenlunde fornuftig ud. Ikke så snart var han trådt ind på kontoret, før det hele ramlede. Ritt var overborgmester i verdens bedste storby. Nu raller hjemløse rundt i gaderne, sigøjnere råber uforståelige ting efter én på gaden, mens de sidder på knæ og tigger, butikker lukker på stribe, og afrikanske ludere hænger på Rådhuspladsen og byder sig til. Mens gamle kællinger trimler omkuld på fortove, fordi der ikke er ryddet sne. Hvad er det dog sket på det ene år, hvor du har været overborgmester, Frank? »Der er sket rigtig mange gode ting. Men krisen kradser jo også i København, og vi har fortsat en regering, der ikke vil vedkende sig ansvaret for de udlændinge, der forsøger at skabe sig en tilværelse i Danmark. Men vi har det problem i byen, at vi ikke kan få lov at lave et ordentligt transitsted, hvor folk, der ikke kan klare sig, har mulighed for, under nogle ordnede forhold, at komme tilbage til deres eget land. Det er kun private herberger, der må hjælpe dem. Men bortset fra det går det jo fantastisk i København«. På Borgerrepræsentationens sidste møde i år vedtog et stort flertal den blødeste, rareste og mest inkluderende integrationspolitik nogensinde i Danmark. På Christiansborg strammer man skruen mere og mere over for fremmede, indvandrere, eller hvad det snart hedder, mere og mere. Er københavnere bare mere tolerante end resten af Danmark? »København er en tolerant by. Jeg er rigtig stolt af den integrationspolitik, som vi har vedtaget nu. Vi mener, at mennesker skal have mulighed for at falde til i København. Det gør vi ved at inkludere dem. Ikke ved at skabe modsætninger mellem dem og os«. Hvordan hænger det sammen, at Helle T. nærmest er blevet racist, og du er blevet indvandrer-elsker? »Det er nu ikke en beskrivelse, jeg på nogen måde kan genkende. I København arbejder vi med en politik, der inkluderer mennesker og ikke støder dem ud. Jeg er stolt over at bo i et land, som mennesker flygter til og ikke fra«. Nu er vi jo sådan set begge to indvandrere, ikke Frank? Og se os nu: Den ene er overborgmester, den anden Djævlens Advokat! »Jamen, København er mulighedernes by. De fleste har det jo godt her. Vi skal blive bedre til at hjælpe dem, der ikke klarer sig så godt, Det er jo beskæmmende, at antallet af fattige stiger. Det skyldes ikke mindst de meget lave sociale ydelser, regeringen har indført – ikke mindst over for dem med fremmed baggrund«. Tænker du nogensinde, når du vågner om morgenen, i badet, eller når du cykler over Bryggebroen: »Se mig nu. Jeg er overborgmesteren. Alt dette er mit«? »Jeg tænker tit på, at jeg er stolt af København. Byen vokser med 1.000 nye borgere om måneden. Det er jo et udtryk for, at København er populær. Så populær, at flere og flere nu bliver i byen, også når de har fået børn. De udfordrer os på Rådhuset: Vi skal skaffe flere børneinstitutioner«. Hvad med Pumpehuset? Hvad fanden ligner det? »Ja, det er da ærgerligt, at der er kulturinstitutioner, som har lidt rigtig meget under krisen. Mange spillesteder har haft det svært. Men nu stiger billetsalget de fleste steder. Så det går fremad«. Det er ikke sikkert, at Pumpehuset skal bruges til musik, siger de kloge inde på Rådhuset? Hvad snakker de om? »Det kan godt ske, at der skal være andre kulturtilbud der, som ...« Det bliver sgu dyrt. For så skal I jo genopbygge Saltlageret og rive Planetariet ned. Kramer gav os Pumpehuset som erstatning for det koncertsted, der var bygget op i Saltlageret. Og det blev jo revet ned for at give plads til Planetariet? »Jamen, der er også kommet nye spillesteder til. For eksempel Tap 1 på Carlsberg. Jeg kan se i programmerne for 2011, at der er mange udenlandske navne, som kommer til København. Blandt andet kommer Interpol om kort tid. Mine egne børn har købt billetter til den koncert«. Men du er jo en stor Springsteen-fan. Og når man tænker på Kramers løfte om musik i Pumpehuset, kunne man jo sige: »Cause we made a promise/ we swore we’d always remember/ No retreat, baby ... »Den kender jeg godt«. No surrender. »Jamen, Springsteen fylder mange megabyte på min iPod«. Var det besværligt at komme hjem til jul i år? »Det var lidt besværligt. Vi skulle op for at besøge min søn, der var hjemme på juleferie. Han arbejder i øjeblikket som trainee i Kampala. Men vi kæmpede os gerne gennem sneen«. Når du nu kommer tilbage fra Nordjylland, så kig ud af Rådhuset – ud på pladsen. Det ligner jo en krigszone, mand: et totalt udbombet Industriens Hus, terminalen – tilbage står to strittende sorte blokke. Ku’ vi ikke gøre det lidt bedre? »Jeg er sikker på at vi kan gøre det bedre. Det er da klart, at det roder på Rådhuspladsen i øjeblikket ...«. Kan du ikke sige det én gang for alle, så folk kan høre det: »Yes we can«? »Det vil jeg meget gerne sige: »Yes we can«. Rigtig godt nytår, Frank. »I lige måde, Henrik«.