Johannes, du er jo fuld af løgn ... »Fordi?«. På Google er det første opslag under Johannes Møllehave faktisk www.johannesmøllehave.dk. Går man ind på siden, står der: »Johannes Møllehave holder ikke længere foredrag«. Men nu skal du tale på Revymuseet!« »Det er jo en samtale. Med Simon Rosenbaum«. Så vidt jeg kender dig, er der vist ikke stor forskel på en samtale og et foredrag. »Nå, det vil jeg da håbe for dig, nu du taler med mig. Jeg holder jo ikke foredrag for dig. Jeg taler med dig. Jeg har da lavet mange samtaler. Blandt andet også en samtalebog med Benny Andersen, og jeg har lavet en samtalebog med min læge og med Hans Edvard Nørregård-Nielsen«. Johannes Møllehave, det er svært at finde på noget at spørge dig om. Det hele er jo ude: Dine yndlingssalmer, dine kvinder, dine ægteskaber, dine børn, dine sygdomme, dit sexliv, din angst, dine erindringer. Vi ved det hele. »Hm-hm«. Hvordan har du det med det? »Det har jeg ingen problemer med«. Men så kan vi måske tale om nogle andre i stedet. Ham der Simon Rosenbaum. Hvad er der med ham?Er han sjov? »Ja, jeg holder meget af ham«. Hvad er det for en humor, han har? »Jeg kan lide både hans humor og hans professionalisme. Han er jo en standupper, der sidder ned. Der er lidt Viktor Borge i ham. På en beskeden måde. Altså en blanding af Viktor Borge og... »Ja, hvad er det nu, han hedder. Ham der står med en guitar. Hvad er det nu, han hedder«? Bob Dylan? »Nej, nej, en dansker«. Tim Christensen? »Nej, Eddie Skoller«. Men han er jo ikke sjov længere. »Nej-nej, men han kunne også det der med at sidde på en stol og underholde«. Du farer jo altid rundt, når du taler. Du har en gang gået rundt i festsalen på min skole og talt om en meget lang definition, du har på humor. Den var god. »Tak skal du have«. Men jeg kan ikke rigtigt huske den? »Det er at bevare alvoren, når der er mindst grund til det«. Ja, sådan noget. Hvad synes du om Djævlens Advokats form for humor? »Den er fin«. Hvorfor? »Hvad skulle der være i vejen med den? Jeg selv synes, humor skal være lidt underdrevet. Og du overdriver nok lidt. God humor støjer ikke. Din humor er jo lidt muskuløs. Det er min humor ikke. Den bedste humor er en form for jiu-jitsu«. Og derfor er du sjovere end mig? »Næh, det vil jeg ikke sige. Humor har navnlig at gøre med det mere liflige end det overlistelige. For eksempel«. Du er ikke bange for at dø, har der stået i avisen. Så det kan vi heller ikke snakke om. »Ja, jeg har skrevet en bog, der hedder ’Det ender godt’«. Kunne du tænke dig at læse din nekrolog på forhånd? »Nej. Jeg vil helst være fri«. Nu skal jeg fortælle dig en historie. Liva Weel overtalte faktisk engang en ven, der var journalist på Politiken, til at gå ind og stjæle hendes nekrolog. Det var nok nemmere dengang. Jeg ville faktisk ikke kunne skaffe din. Men han fandt Livas og tog ud til hende med den. Da hun så havde læst den, sagde hun bare: »Tænk engang, var jeg virkelig så god?«. »Hvis jeg skulle skrive hendes nekrolog var den sandelig også blevet flot«. Ja, for hun var god. »Ja, hun er da ikke holdt op med at være god. Jeg arbejder med hende i øjeblikket, jeg er ved at skrive noget om den bedste revyviseforfatter, der lever nu, Carl Erik Sørensen. Han skriver til Cirkusrevyen«. Hvordan vil du karakterisere hans humor? »Ja han tager et synspunkt op til slagtning, som man siger. Han har også en fin ironi«. Nu skal du høre en vittighed: De der kongelige tvillinger, ik?. De havde jo noget gulsot. Så spørger jeg: Ved du. hvorfor de royale tvillinger er gule? Det er, fordi Frederik og Mary boller i karry. »Nej, den er da så gammel, så gammel, så gammel. Den går jo på krykker. »Boller i karry«, det sagde man om kineserne. Det er da pinligt. Hvis du så havde lavet en ny drejning på den. Halfdan Rasmussen skrev engang til en revy: ’Hvem gør byggen byggemoden?’ Det er da vittigt. Han spørger, hvem der bestemmer, at der skal ligge en tankstation på en bygmark. Det kunne også være Danmark. Den er ret raffineret. Du bruger jo bare en vittighed, du har kendt, fra du var tolv år«. Alt hvad du snakker om, er jo også sket for 30 år siden! »Det er ikke rigtigt. Man kan jo stadig spørge, hvem der gør byggen byggemoden. Der er jo stadig nogen, der bestemmer, hvor der skal ligge tankstationer der, hvor der før var en bygmark«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump fortjener den største af alle skamstøtter, og den er heldigvis netop blevet rejst
-
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
-
Vladimir Putin stillede nærmest sine problemer til offentligt skue i Moskva
-
Hemmeligt loftsrum i Tyskland siger alt om, hvor vigtig Europa er for USA's forsvar
-
Shit, hvor er jeg fascineret: Folks kaotiske liv står til frit skue i Københavns glaskvarterer
-
Ida blev afhørt i to timer. Jesper i 15 minutter, men blev aldrig spurgt, om han havde samtykke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00








