Vorfor skal man bruge krudt på at skrive et bogstav, som ingen alligevel kan høre?
Tænk på al den plads, man kan spare, vis man fjerner det stumme h.
Og på, vor meget lettere det vil være for skolebørn, som i forvejen sidder og bakser med at lære at stave.
Ordene kan sagtens klare sig uden h Trods sin lydlige anonymitet lever det stumme h en fremtrædende tilværelse i det danske sprog.
Bogstavet tager têten i ord som hvem, hvad, hvor, hvorfor – og for den sags skyld hjælp, hjerne og hjul – men i virkeligheden kan de ord sagtens klare sig uden, og alt ville se lettere ud, hvis man fjerner det lille, men langtfra undseelige stumme h fra det danske sprog.
Det mener i hvert fald Dansk Sprognævn, som i forlængelse af sin anbefaling af, at det skal være tilladt at skrive såvel gymnasie med e i enden som gymnasium med ium, nu også anbefaler, at det skal være tilladt at skrive vad, vem, vor, vorfor, jælp, jerne og jul.
»Det stumme h har nu været stumt så længe, at der ikke længere er grund til at have det mere«
Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Med andre ord: Det stumme h skal være valgfrit.
Sprogchef: De stumme bogstaver er i vejen
»Faktisk er det jo kun folk, der taler nørrejysk, der udtaler h’et. Men alle andre kan ikke høre h’et, og børn har svært ved at stave ord med stumt h. Samtidig ser vi en stigende mængde tekster, hvor folk har en tendens til at sløjfe bogstavet, specielt i sms-sprog, og i chatsprog ser vi det gang på gang. I den digitale tidsalder skriver man mere rationelt, og der er de stumme bogstaver i vejen – og det vil vi som sprognævn gerne imødekomme«, siger Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.
Tidligere var det stumme h meget mere udbredt.
F.eks. optrådte det i ord som ’folkething’, ’uhr’, ’sahl’, ’theater’ og ’theologi’, men de former er for længst sløjfet. Også et ord som ’te’ blev indtil for få år siden stavet ’the’, og selv om man stadig ser denne vending, især hos gamle teforretninger, er også den på vej ud af sproget.
Professor: Periode med valgfrihed
»Det stumme h har nu været stumt så længe, at der ikke længere er grund til at have det mere«, siger sprogprofessor Jørn Lund, der er direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og derudover sidder i Dansk Sprognævns repræsentantskab – og dermed har været med til at beslutte, at h’et skal væk.
Eller, i første omgang, være valgfrit.
PRØV OGSÅ TESTEN
»Men det vil være en overgangsperiode, forestiller jeg mig. Ligesom da man f.eks. gik over til at stave ’miljø’ med ø i stedet for ieu. Der havde man en periode med valgfrihed, men i dag er der jo ingen, der kunne drømme om at stave ’miljøminister’ på den gammeldags måde. Så man bruger den konkurrencemodel, hvor man sætter varianterne op over for hinanden, og så ser man, hvad det danske folk vælger på længere sigt«, siger Jørn Lund.
Nævnet forventer debat om forslaget
Og det er netop brugerne – os, der taler det danske sprog – der ændrer sproget og ikke, som mange måske tror, Dansk Sprognævn.
»Tager man h’et væk, vil man få en fantastisk informationsfortættelse, fordi man kan få skrevet meget mere på den samme plads«
Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn
