Hvad har Jesper Knallhatt, Pamfilia Severinsen og Alexandra Absalon-Nikolajsen til fælles? Du kender dem måske ikke? Det er ikke så mærkeligt, for de er alle fantasifostre udsprunget af forfatteren Lene Andersens hoved. De to første skikkelser optræder i Lene Andersens litterære debut, 'Baade-Og', fra 2005. Massiv folkeoplysning i kuriøs form, hvor forfatteren opregner menneskets viden om stort set alt og forklarer ikke mindst, hvordan alle tingene hænger sammen. Oven i hatten krydres flere afsnit og fodnoter af et fremtidsdansk som følge af, at bogen først udkommer i år 2035. Det er med andre ord en bog på tværs af tiden, som forfatteren har skabt. Men ikke nok med det. For nu aflægger endnu en stemme fra fremtiden rapport, en vis Alexandra Absalon-Nikolajsen, der de kommende søndage vil optræde i Politiken. Og tanken strejfer én: Hvad er det for en hjerne, der finder på sådan noget? Original Selv er forfatteren ikke bange for at betegne sig selv som en original eller i hvert fald en anderledes tænker. Hun forsvarer på én og samme tid demokratiet og kongehuset og finder plads til både stringente videnskabelige tanker og mytologiske religiøse elementer. Hendes cv afspejler samme rummelighed: Uddannet civiløkonom, komedie- og satireforfatter og stud.theol. Som 31-årig konverterede Lene Andersen imidlertid til jødedommen og meldte sig på den måde ind i et dansk religiøst mindretal. Og det er netop med mindretallets øjne, at forfatteren ofte betragter majoriteten. Særligt får flertallets opfattelse af 'det afvigende 'og 'de fremmede' en tur i perspektivkassen, og Lene Andersen forsøger på mange områder at gøre op med kategorierne 'os' og 'de andre'. I den store globale sammenhæng er det jo 'os', gennemsnitsdanskerne, der er 'de andre'. Forfatteren mener, at hvis vi ønsker et civiliseret, demokratisk og humanistisk funderet verdenssamfund, må vi blive langt bedre til at tænke på hele menneskehedens udvikling. Og den indstilling er forfatteren ikke bange for at give en provokerende udformning. På Lene Andersens hjemmeside, www.andersenske.dk, kan man finde flere udsagn i retningen af 'Kan danskerne integreres i verdenssamfundet?' og 'Top ti-årsager til ikke at integrere sig i det danske samfund'. Ingen overraskelser I debatten om Danmarks forhold til EU er det ikke nogen overraskelse, at Lene Andersen ikke ser ud over Europa med en rød-hvid klaphat på hovedet. Den danske kultur kan ikke isoleres fra den europæiske kulturarv, og forfatteren bliver dermed en stærk fortaler for det europæiske samarbejde. I forfatterens nyeste udspil, 'Grantræet', ironiseres bl.a. stærkt over de nationalromantiske forestillinger om den danske jul. For hvorfor klamrer vi os fast til de brede bøge nær salten østerstrand, når julemanden er en multikulturel børneven, rødkålen stammer fra England og julestjernen fra Mellemamerika? Lene Andersen føler altså stærkt for den globale ansvarlighed og menneskehedens udvikling som sådan, og har i forlængelse heraf en stærk trang til at se ind i fremtiden. For hvordan tackler mennesket globaliseringen, fremmedhadet og de daglige terrortrusler? Løsningen ligger ikke som færdigret i Lokalbrugsen. Men hvad kan den demokratisk ansvarlige borger overhovedet stille op? Lene Andersens svar er i første omgang, at man skal tænke sig om. Og tænke væsentligt længere frem end den økonomiske krise efter juleaften. For hvad er det egentlig, vi vil opnå med den stadigt stigende kompleksitet indenfor teknologien? Hvad er det, vi vil med os selv som menneskehed? Eller med andre ord: Hvor vil vi hen? Et er imidlertid, hvor vi gerne vil hen. Noget andet er, hvor vi faktisk ender. Og med spåkonen Lene Andersen bag rattet kan læseren i den nærmeste fremtid stifte bekendtskab med en håndfuld mulige fremtidsscenarier. Læs med hvis du tør!