Hej, der er Djævlens Advokat. »Hej«. Hej. »Hej«. Hej, hvad så? »Ja, hvad så. Jeg har en idé om, at du vil stille mig nogle sjove og udfordrende spørgsmål«. Du synes altså, at alle på Nørrebro skal gå rundt og sige ’hej’ til hinanden en hel dag? »Ja, hej eller goddag, hola, eller hvad man ellers kan finde på af pæne måder at hilse på hinanden«. Hvorfor? »Fordi det er en rar fornemmelse at få hilst på hinanden. På den måde viser man også, at man anerkender andre mennesker eksistens, og det er en god følelse«. Sig mig, bor du selv i et meget stille villakvarter i det yderste Valby? Er du klar over, hvor mange der går rundt på Nørrebrogade, som man skal hilse på hver dag? »Dybest set synes jeg, at enhver skulle gøre det, også på Nørrebrogade. Det er en god ting. I gamle dage lettede man endda på hatten over for hinanden, ikke sandt? Jeg synes, folk går for lidt med hat. Det kan da kun være godt at hilse pænt på andre«. Ja, hvis man har brug for at henvende sig til dem. Men man kan sgu da ikke gå rundt og hilse på alle. »Hvorfor ikke?«. En af fordelene ved at bo i en stor by er, at man ikke er nødt til at tale med hvilken som helst idiot, der går forbi på gaden. Hvis man har lyst eller behov for at passe sig selv, kan man få lov til det. Det er jo umuligt at overskue så mange mennesker. »Jeg kan da sagtens følge det med, at det er fedt at være anonym i byen. Det er sådan noget, byer kan. Jeg har heller ikke sagt, at man skal lukke hinanden ind i hinandens universer«. Hvis jeg skal sige hej 45 gange på vej fra Fælledvej til Søerne, så får jeg bank af mindst to, der vil mene, at jeg hilser, fordi jeg er ude på score deres damer. »Nej, det skal du altså ikke være bange for. Hvis du bare ser folk i øjnene, er der ingen risiko for, at du bliver udsat for vold«. Nå, du mener, at det er en fordel at kigge folk i øjnene? »Ja, det er da afgjort«. Det er en grund til, at jeg har valgt at afvikle det her pr. telefon, kammerat. »Men hvis du så mig i øjnene, ville du vide, at der ikke følger en dragt prygl med«. Hvad siger du? En dragt prygl? Det var ikke lige det, jeg tænkte på. Jeg tror nu, at der følger noget andet ubehageligt med, når man taler med en frivillighedskonsulent i Dansk Flygtningehjælp, der har sit eget goddaw-projekt. »Nu er det jo ikke i egenskab af at være regionskonsulent i Flygtningehjælpen, at jeg har hejdag. Det er som medlem af Nørrebro Lokaludvalg, der blandt andet på denne måde vil markere Sikker By-Ugen, som Borgerrepræsentationen har etableret«. Borgerrepræsentationen, aha, der vil du så ind og sidde om nogle år, det er vist det, det hele handler om. »Nej, det er det ikke«. Men jeg vil da gerne bakke op om et projekt, der vil gøre borgerne tryggere og gladere. Er du egentlig rigtig neger, eller er du bare mulat? »Det var da et spøjst spørgsmål. Jeg kan ikke helt se, at det er sagen vedkommende. Hvorfor spørger du?«. Fordi jeg er interesseret i at finde den dybere psykologiske baggrund for dit projekt. Hvis du nu har tilbragt din barndom i en lille landsby i Hullabullalland, hvor alle går rundt og siger hej til hinanden. »Nu behøver man jo hverken at være sort for at komme fra en lille landsby. Men nej, jeg er københavner. Født og opvokset og stolt af det«. Er du, hvad man kalder en godhedsindustriarbejder? »Ja, det vil jeg gerne vedkende mig«. Du er så god, som dagen er lang? »Jeg er humanist, du må også gerne kalde mig pladderhumanist, som vores tidligere statsminister gjorde. Men jeg har svært ved at se, at humanist, det at være menneskelig, skulle være et skældsord. Men: Jo, jo jeg er humanist i godhedsindustrien«. Prøve du nu på at spinne en alliance mellem Anders Fogh Rasmussen og mig frem? Det kommer ikke med i avisen. »Jo, men du sagde godhedsindustri, og det ligger lidt i samme boldgade som et ord som ’pladderhumanist’, som Anders Fogh brugte«. Du er jo et politisk talent, det er klart. Det lokaludvalg bruger du jo bare til at gasse din politiske karriere op med. Hvilket parti er du egentlig medlem af? »Jeg er ikke medlem af noget parti«. Nå, det skal du se at få bragt i orden, hvis du vil gøre politisk karriere for alvor. »Det er derfor, jeg ikke rigtig kan deltage i det der. Jeg er ikke medlem af noget politisk parti, og hvis jeg skulle stille op som løsgænger, fik jeg nok brug for en lidt anden form for platform end den, jeg har nu«. Du skal nok finde på noget mere genialt at profilere dig på end at sige til alle, der går på Nørrebrogade, at de skal sige hej til hinanden. »Givetvis. Det skal nok noget medvind på cykelstierne, hvis man skal gøre sig noget håb om den slags. Det vil jeg gerne medgive dig«. Eller bare medvind. Farvel. »Farvel«.