Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Hovedpersonerne i 'Klovn' til middagsselskab...

Hovedpersonerne i 'Klovn' til middagsselskab...

Kultur

Tv-serien 'Klovn' stærkt 'inspireret' af amerikansk serie

Den danske sitcom 'Klovn' har været på kreativ strandhugst i en prisbelønnet amerikansk sitcom: Både hvad angår koncept og konkrete dramaturgiske situationer er der sammenfald. Hvor går den juridiske og etiske grænse mellem originalitet og kopi i en tv-verden, der elsker ordet 'inspiration'?

Kultur

Du ser ham sjoske hen ad gaden, ansigtet under kasketten er ikke helt til at aflæse, og hvis han ikke var en kendt komiker, ville du nok tro, at han var sur.

Det er han ikke, han er komiker, han er sjov, han er uheldig, og han har hovedrollen i en tv-serie, hvor han spiller sig selv.

Efter den beskrivelse vil danske TV 2 Zulu-seere formentlig se Frank Hvam for deres indre øje. De vil genkalde sig scener fra tv-serien 'Klovn' - den anmelderroste og prisbelønnede danske sitcom af både Casper Christensen og Frank Hvam, der er blevet rost for deres nye måde at gradbøje sitcomgenren på.

Lighed i koncept
Serien er »et interessant forsøg på at løfte sig ud over situationskomikkens ha-ha skabelon«, som B.T.s Birgitte Grue skrev efter at have kvitteret med fem stjerner. I august vandt serien desuden årets danske Comedy-pris.

Er man amerikansk tv-seer, vil man derimod straks genkalde sig scener fra den HBO-producerede 'Curb your enthusiasm'. Manden, der går hen ad gaden, vil i så fald være Larry David: hovedrolleindehaveren i serien, men også den originale idemager og sitcom-ikon over dem alle, siden han i start-90'ene fik ideen til 'Seinfeld'.

Sammenligner man konceptet for amerikanske 'Curb ...' og danske 'Klovn' er det svært at ignorere ligheden: Begge handler de om en kendt komiker, der spiller sig selv i en serie, hvor også venner og kolleger delvis spilles af 'rigtige kendte'.

Handlingen foregår i tiden efter, at hovedpersonen har haft succes med en sitcom, og seerne følger ham på kontoret, gennem byen og i dobbeltsengen, hvor hans kone - spillet af en skuespiller, der bærer sit virkelige navn - er både uforstående og overbærende. Hovedpersonen har det nemlig med at storke direkte ud i den ene pinlige situation efter den anden. Og blive derude.

Situationer er de samme
Forskellen på de to serier er sproget, at hovedpersonen i den danske serie er en yngre komiker end i den amerikanske, og at den konkrete handling baserer sig på originale historier, som det danske hold har skabt.

Men så alligevel ikke helt: Nogle af de konkrete dramaturgiske situationer fra 'Curb ...' ser også ud til at gå igen i 'Klovn'. Et par hurtige eksempler: Hovedpersonen får sin læge til at ændre procedure. Han bliver mistænkt for pædofile tilbøjeligheder af sine venner. Han bliver uvenner med værterne til et middagsselskab og bliver smidt ud. Og han bliver afpresset af nogle fremmede mennesker til at hente sin kendte skuespillerven, så de kan møde ham.

Tyveri en skønssag
Men betyder lidt dramaturgisk genbrug overhovedet noget i en elektronisk tv-tid? Fungerer ordet 'inspiration' som et green card til at gå på strandhugst på den amerikanske vestkyst? Findes der en juridisk eller etisk definition på, hvornår der er tale om inspiration, og hvornår der er tale om kreativt tyveri?

Professor ved Københavns Universitet, dr.jur. Jens Schovsbo, der blandt andet har specialiseret sig i ophavsret, svarer nej:

»Det er en skønssag. Og det er vanskeligt at drage grænsen. Men ophavsretligt kan det være relevant at overveje, om der er en krænkelse«, forklarer han og understreger, at ophavsret ikke er den eneste juridiske regel, der skal respekteres.

Kød nok på
Efter at være blevet præsenteret for Politikens research bringer professor Jens Schovsbo en tidligere dansk kopisag på banen:

»Man kan overveje, om det er i strid med god markedsføringsskik. Her har vi en afgørelse fra 1999, hvor Danmarks Radio havde produceret noget, de kaldte 'Kvit eller dobbelt'. Her fandt man, at Danmarks Radio havde kopieret en hel række elementer fra en engelsk format, der hedder 'Who wants to be a millionaire'. Og da sagde domstolen meget håndfast, at det var i strid med god markedsføringsskik«, forklarer professor Jens Schovsbo og slutter:

»Hvis det var mig, som var rettighedshaver, ville jeg gå videre. Der er kød nok på«.

Krav til originalitet
I den anden ende af Københavns Universitet sidder Anne Jespersen, ekstern lektor på film- og medievidenskab med speciale i bl.a. sitcoms. Også hun er blevet præsenteret for Politikens research, og på spørgsmålet, om der findes en etisk grænse mellem inspiration og tyveri, svarer hun:

»Selvfølgelig er der en grænse. Men der findes ikke en definition. Hvis du skriver en videnskabelig artikel, sætter du citationstegn, når du vælger at citere andre. Men hvis du skaber et stykke fiktion på tv, kan du jo ikke sætte citationstegn, og her bliver det et etisk spørgsmål«, svarer hun og giver et eksempel på en serie, der helt lod sig inspirere og samtidig bevarede sin integritet:

»'Alle tiders barnepige', der kørte fra 1993-99, var meget inspireret af the mother of all sitcoms 'I love Lucy', der kørte fra 1951 til 1957. I begge serier er der en episode, hvor hovedpersonen arbejder på en chokoladefabrik, og én, hvor hun er i Italien og tramper rundt i vinen. Men det er en indforstået joke, der fortælles til de amerikanske seere, hvoraf de fleste har set 'I love Lucy'«.

»Enormt påfaldende
Det er en anden form for 'inspiration', der er på spil med 'Klovn'. Det danske hold refererer ikke til den amerikanske serie ved at skabe en åben reference, som seeren kan nikke genkendende til, og det ville også være omsonst, eftersom de færreste danske seere kender 'Curb ...':

»Holdet bag 'Klovn' kan selvfølgelig sige, at de er inspireret, men det kunne tyde på, at det var mere end bare almindelig inspiration. Det virker enormt påfaldende«, mener lektor Anne Jespersen. Hun argumenterer desuden for, at man principielt stiller krav til originalitet inden for sitcom-genren, uden at den dog behøver at genopfinde sig selv hver gang. For originalitet og inspiration er ikke modsætninger, hvis de balanceres rigtigt:

»I bund og grund skal man have en helt ny ide. Noget anderledes end det, man har set før. Og så kan man derudover have nogle inspirationskilder, som man mere eller mindre åbenlyst trækker på. Men hvis man fra starten har overtaget en andens sitcom-ide, hvor udgangspunktet og præmissen er ens, så synes jeg, det er lidt tvivlsomt. Det er dårlig smag«.

Politiken har uden held forsøgt at få en udtalelse fra amerikanske Larry David. Hans talskvinde på HBO, Tobe Becker, fortæller, at de ikke kan levere en udtalelse, før de har set den danske serie.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce