1. Film
»Ingmar Bergmans sort-hvid-film ’Det syvende segl’ foregår, mens den sorte død raser i Skandinavien. Den handler om en ridder, der spiller skak med døden, og det ender med, at han er ved at vinde. Pointen er, at selv om man vinder et skakspil med døden, så vinder man jo ikke over døden. Den har jeg set mange gange, Bergman er en fantastisk historiefortæller, og filmen har med meget enkle virkemidler gjort utrolig stort indtryk på mig«.
2. Tegneserier
»Jeg er vokset op med tegneserier og lærte at læse, inden jeg kom i skole, fordi jeg ville læse Anders And. Som voksen har jeg bevaret begejstringen for tegneserier. Jeg er helt vild med Claus Deleurans detaljerigdom og pudseløjerligheder i serien ’Danmarkshistorie for folket’. Og med Hugo Pratts serie ’Corto Maltese’. Den er i sort-hvid, og billederne næsten lidt bergmanske«.
»Den foregår i mellemkrigstiden rundt om i hele verden. Denne her, ’Koncert i O-mol for harpe og nitroglycerin’, handler om irernes selvstændighedskamp mod briterne. Corto Maltese er en fantastisk figur. Sådan kunne jeg godt tænke mig at være – lidt optaget af det hele, mest af mennesker og ikke så meget af magtkampe og religion«. 3. Beethoven »Mit yndlingsmusikstykke er Beethovens 7. Symfoni, 2. sats – det har det været, siden jeg var 14 år. Den bliver spillet i baggrunden, når kongen holder sin tale i filmen ’The King’s Speach’. Det er et fantastisk stykke musik, som giver mig tårer i øjnene, hver gang jeg hører det«. 4. Pelle og Pind »To af mine folketingskolleger har indspillet ’Pelle og Pind: Aznavour på dansk – Fra i dag’. Den holder jeg meget af. Søren Pind har en smuk stemme, og Pelle Voigt spiller guddommeligt på guitar. Og så er det godt, at Pelle har holdt Søren Pind lidt væk fra politik og fået ham til at lave noget, han er rigtig god til«. 5. Tupilakker »Grønland er ikke bare et sted, men også en sindstilstand. Jeg har været der fire gange, og de fantastiske vidder gør, at man føler sig lille. Hver gang har jeg købt en tupilak med hjem, de får mig til at tænke på de store vidder. Og på, at der er problemer i den her tilværelse, man ikke skal gøre for store. For måske er de bare små tupilakker«. 6. Malerier »Den italienske kunstner Luca Tramontana udstillede i parlamentets foyer, da jeg sad i Europaparlamentet. Jeg var igennem den udstilling mange gange, og allerede første gang bad jeg ham reservere det her billede, som hedder ’Friends’, selv om jeg faktisk ikke havde råd til det. Det er et billede, man kan blive ved med at finde nye historier i«. »Ludmilla Balfour er en dansk kunstner, som bor i Paris. Hun malede det her billede, fordi hun hørte en historie om en slotsruin, der ligger ved havet i Skotland. Legenden fortalte, at ejeren af slottet havde en sælhund, som kom op på slottet hver aften og sad ved siden af ham foran ilden. Nu er slottet og manden væk, men det hedder sig, at sælhunden stadig dukker op hver aften ved midnat«. »Eiler Krag har malet Axel Larsen på talerstolen i Studenterforeningen. Den endelige udgave hænger inde i Folketinget. Han kunne male et motiv mange gange, før han følte, det var rigtigt. Han stillede dem bare væk og begyndte forfra. Den udgave, jeg har hængende, er et af de malerier, han stillede væk. Min far blev smidt ud af DKP sammen med Aksel Larsen, fordi de ikke ville dikteres fra Moskva, så Aksel Larsen kom i mit barndomshjem. Han var en sur idiot, vist nok fordi han led af migræne, men en stor politiker«. 7. Le Corbusier
»Jeg købte to Le Corbusier-stole for ti år siden, fordi jeg skulle have Gert Petersen og hans kone til middag. Jeg havde kun nogle klapstole og syntes, de skulle sidde godt, fordi det var ældre mennesker. De er et eksempel på, hvordan en møbeldesigner kan lave noget, der er allemandseje og brugsgenstand«.
