Der kom et postkort til redaktionen: »Dear IBYEN, Love your work. Wanted to tell you about my project Post a letter. Each month I set up an improvised post office at Lyst café, with stationary, pens, stamps. It’s free and we get a pretty cosy turnout. People really like taking a break from Facebook and writing real letters. Thought it would be something your readers would like. Love Alison«. Sådan et postkort gør jo indtryk, så den første tirsdag i oktober tog vi ud på Café Lyst i Jægersborggade. Ligesom en gave Men inden vi overhovedet havde fået set os om efter denne Alison, faldt vi i snak med to piger, der sad lige inden for døren krumbøjede hen over hver sin lille skriveblok. 24-årige Elisa Marino er fra Italien, Inge Boudewijn er på samme alder og fra Holland. De læser begge to på Life, dét gammelkøbenhavnere stadig bare kalder Landbohøjskolen. »Jeg elsker selv at få breve. Det er ligesom at få en gave. Så hvis jeg skal være helt ærlig, så skriver jeg allermest breve for at få nogle retur hjemmefra«, siger Elisa storsmilende.
Veninden og studiekammeraten ved siden af er i gang med aftenens tredje brev. Hun har indtil nu skrevet til sin far, sin søster og sin kæreste: »Det, jeg skriver lige nu, er bare en lille joke til min mor. For jeg fandt et postkort af en tempelruin i Italien, som jeg besøgte sammen med min familie i 2004. Så fik jeg den idé at skrive kortet, som om det var for syv år siden. Jeg har netop lige skrevet »... og isvaflerne er meget bedre end dem, man kan få i Holland««. Hyggeligt og rart Det er de to studerendes første besøg i Post a Letter Social Activity Club. Selv om de nu har opholdt sig langt hjemmefra i næsten to år, er det ikke mange gange, de hidtil har givet sig tid til at skrive til familie og venner på gammeldags vis.
