Åbningen af det nye Akropolismuseum i den græske hovedstad i dag er ventet med spænding.
Museet er en helt ny udstillingsbygning for de arkæologiske skatte fra Athens gamle byhøj, der før var udstillet på selve Akropolis – i et museum, der efterhånden var blevet for småt og for gammeldags. Det nye museum er 10 gange større end det gamle og huser 4.000 genstande. Det er en varig løsning på problemet med at opbevare skulpturerne væk fra byens ødelæggende smog. Og det er den første tilfredsstillende moderne opstilling af alle statuer og skulpturdele fra Parthenontemplet – det centrale monument på Akropolis og den græske nations absolutte kronjuvel. Et kontroversielt projekt Men det nye museum er også et kontroversielt projekt, som har skabt heftig debat i Grækenland. Og som mest af alt sender kraftige kulturpolitiske signaler til udlandet. Der er nemlig også en anden grund til at opføre det nye museum tæt knyttet til Parthenontemplet. Grækerne har villet skabe et topmoderne museum, som er værdigt til at modtage de mange statuer og frisefragmenter fra templet, som findes spredt rundt om på museer i den vestlige verden – især på British Museum i London, som har haft cirka halvdelen af skulpturerne i sin varetægt siden 1816. Det nye museum er helt bevidst blevet et kæmpe udstillingsvindue, et stort kulturpolitisk banner, som vil blive brugt til at øge det politiske pres, som den græske stat har lagt på British Museum og den britiske stat for at få tilbageleveret genstandene til Grækenland. Grækerne håber, at åbningsceremonierne og de millioner af besøgende, der forventes i den kommende tid, vil sætte tilbageleveringen endnu mere på dagsordenen, end den er i forvejen. Græske guder hittede Åbningen har dog ikke kun stor international betydning på grund af Parthenonsagen. Museet nyopstiller og nyfortolker et meget stort antal af de helt centrale kunstværker fra det antikke Grækenland. Og det er kunstværker, som udgør et fundamentalt kapitel i vores kultur- og kunsthistorie. Det var studierne af Athens Akropolis med de klassiske bygninger og skulpturer – først undersøgt af lærde rejsende fra Nordvesteuropa i 1770-1830 – der for alvor satte fart i interessen for den klassiske græske antik. Senere kom interessen for den såkaldte arkaiske periode (500-tallet f.Kr.), fordi man begyndte at grave på Akropolis og fandt mængder af fine bemalede statuer fra den tid. De rejsende havde for vane at tage ting med hjem, og det mest ekstreme og berømte eksempel er netop The Elgin Marbles, som British Museums store samling også kaldes, fordi skulpturerne blev nedtaget af Parthenon og sendt til England af jarlen af Elgin, Thomas Bruce, fra 1801 og nogle år frem. Aldrig set før The Marbles fik en ufattelig betydning i England og resten af Europa i 1800-tallet. Statuernes perfekte proportioner og den tekniske færdighed i udførelsen var noget, man aldrig før havde set.
