Jagtvej. Den lange og tunge trafikåre med det smalle fortov og de nedslidte facader emmer af lokalpatriotisme og fornemmelse af levet liv.
Foto: Martin Lehmann

Jagtvej. Den lange og tunge trafikåre med det smalle fortov og de nedslidte facader emmer af lokalpatriotisme og fornemmelse af levet liv.

Kultur

Københavnergade når jorden rundt på 700 meter

IBYEN har forfulgt Jagtvejs sjæl i sommerserien om byens hovedgader.

Kultur

Det er den ideelle location til et fashion shoot, forklarer fotografen og flytter ivrigt flashlampen rundt på den tomme, men efterhånden temmelig tilgroede grund på Jagtvej 69. Tilpas rå og ramponeret.

Han er i gang med at skyde en modeserie til et glittet norsk magasin. Op ad en smadret indkøbsvogn under den graffitibemalede mur glinser en model i skæret fra blitzen og den lave eftermiddagssol.

Iklædt lange læderhandsker og knaldrøde læber poserer hun i plateaustøvler og solskærm af sølv, mens han forsøger at fange hendes smidige positur hen over den hullede cement.

»Der er ikke ret mange upolerede husmure og facader tilbage i København. Men lige her er der højt til himlen, og man kan stadig finde noget skævt og autentisk«, siger fotografen.

Den tunge trafikåre Og det er måske i virkeligheden et ret præcist øjebliksbillede af Jagtvej, som manden med kameraet har indfanget.

I hvert fald gengiver det den del af den lange og tunge trafikåre, der fører gennem Nørrebro, lige her over for Assistens Kirkegård på striben med dyreklinikken, bumserne foran Aldi, spøg og skæmt-butikken, tatovørens falmede farvefotos i vinduerne, den smalle Monkey Bar for ’byens festaber’, der drikker billige bajere eller ruller joints på trappetrinnet i de tidligste timer.

Og tavernen, ikke mindst, hvor den gamle græker breder et smil ud over læberne og blotter to guldtænder i overmunden, når man træder indenfor.

Hvis du stammer fra Randers og bliver sat af i starten af Jagtvej, så når du kommer op til Runddelen, vil du jo sige, at du har oplevet hele verden på 700 meter.

Nystrøget og med Jesus dinglende i en kæde om halsen serverer han retsina og musaka under loftets kunstige vinranker.

Han var kok i den græske hær, inden han overtog restauranten her, fortæller Janis Kareklas og introducerer mig for sine gæster, der næsten alle er stamkunder fra gaden.

Allerbagest i hjørnet ved indgangen til køkkenet sidder 59-årige Paul ved et bord helt alene. Han spiser sin sædvanlige rejeret i tomat og hvidløg og er kommet her de seneste 20 år.

For det er lidt som at spise med en familie, forklarer han.

Minder om et pariserkvarter
Ved vinduet ud mod vejen sidder 53-årige Søren Taarnberg.

Han bor over skomageren på hjørnet af Nørrebrogade og Jagtvej og kommer her 2-3 gange om ugen med sin familie. For maden er traditionel, vinen billig, og så holder han af stemningen.

LÆS GUIDE

Som han siger: »Jagtvej minder lidt om et pariserkvarter, hvor hele ens verden foregår inden for en ganske lille radius. Her er lidt den der Saint-Germain-des-Prés-stemning, hvor man hilser på originalerne og bumserne, der står og svajer med en morgenbajer, når man tager på arbejde. Der er en næstekærlighed og en genkendelighed i gadebilledet, og når jeg kommer herind, så ved jeg, at jeg altid starter med en ouzo på husets regning«.
Ingen strøggade

Den form for lokalpatriotisme og fornemmelse af levet liv, som findes her langs det smalle fortov og de nedslidte facader, er lige netop det attraktive ved gaden, mener både arkitekten Lars Gemzøe og stifteren af byudviklingsfirmaet Urban Help, Mads P. Byder.

Den første er seniorkonsulent hos Gehl Architects, har arbejdet i storbyer over hele verden og anses internationalt for at være en autoritet inden for både byrum og bylivsudvikling.

Den anden har gjort det til en levevej at skabe hype om københavnske bykvarterer. IBYEN har taget dem med en tur ned ad Jagtvej.

Som i grunden er et besynderligt sted, der ikke gør det let for sig selv, bemærker Lars Gemzøe.

»Fortovet er alt for smalt, og der er ingen opholdsmuligheder. Det er faktisk en gade, der bare siger ’move on’. Den inviterer ikke indenfor. Hele den ene side langs kirkegårdens røde mur er jo fuldstændig lukket af. Man kunne gøre meget med små modifikationer, opstille nogle bænke og gøre fortovene bredere for eksempel. Den fungerer ikke som strøggade eller promenade. Og det kan man se på de butikker, der ligger her på striben. Det er hundeklipperen med diplomerne i ruden, spøg og skæmt-butikken og tavernen. Det er sådan nogle forretninger, der kan ligge på en gade, der ikke fungerer som handelsgade«.

Men sådan et sted som den græske taverne trækker til gengæld gevaldigt op på mangfoldighedsudtrykket i gaden, forklarer Mads P. Byder.

»Alt, hvad der er kitsch, sælger billetter. Hvis man kigger på New York og Berlin, så er det jo de områder, hvor der er plads til det hele, som der bliver skabt en masse hype omkring«, siger han.

Kæmpe hipsterpotentiale
Demografisk er der på Jagtvej en overvægt af små et- og toværelseslejligheder, unge i alderen 23-29 år og folk, der enten er uddannelsessøgende eller arbejdsledige, viser conzoom.eu, der beskriver den danske befolkning i forskellige typer ud fra adresser. Det betyder med andre ord, at der er mange mennesker på gaden. For studerende og arbejdsløse opholder sig mere på gaden, netop fordi de ikke er på arbejde, og der tusser heller ikke en masse Frederiksberg-fruer på 60+ rundt og fylder femværelseslejligheder ud alene.

LÆS ARTIKEL

»Hvis du stammer fra Randers og bliver sat af i starten af Jagtvej, så når du kommer op til Runddelen, vil du jo sige, at du har oplevet hele verden på 700 meter«, siger Mads P. Byder og peger på en gammel mand, der kommer gående i en nusset Pepsi T-shirt, gult skæg og et slør af langt, hvidt hår flagrende efter sig.

»Det har en attraktionsværdi for sådan nogle som dig og mig. Jagtvej har et kæmpe potentiale på hiphedsbarometeret«.

Walk of shame
For bare ti år siden var Jagtvej ikke et sted for fashionfotograferne. Dengang var der kun én hip adresse på Nørrebro, og det var omkring Elmegade og Sankt Hans Torv.

Turen fra indre Nørrebro og ned langs den gule mur var én lang walk of shame. Ydre Nørrebro starter jo ved Jagtvej, der er den skillelinje, som definerer, om man er ude eller inde.

Man nævnte som regel aldrig, at man boede på en sidegade til Jagtvej, men sneg sig udenom ved at forklare, at man boede over for Assistensen. Eller lige ved Ungdomshuset.

Så kunne man i det mindste suge lidt på den revolutionære kampånd i området.

Kongens jagtmark
Faktisk har gaden været en slags krigerisk skillelinje, længe før brosten, molotovcocktail og knipler begyndte at flyve gennem luften.

Allerede under enevælden i 1660’erne lavede man ridesti tværs gennem markerne, så kongen og hans følge kunne drage på jagt fra Frederiksberg Slot og ud til Dyrehaven.

Den blev dog først anlagt som egentlig vej og jagtrute for Frederik V i 1750, hvor den begyndte ved Falkonergården. Her opdrættede man jagtfalke, som konger fra hele Europa valfartede til for at jage med.

LÆS GUIDE

Efter det engelske angreb på København i 1807 anlagde man så byens demarkationslinje langs vejen.

Det betød, at man på det terræn, der strakte sig fra voldene og ud til Jagtvej, kun måtte bygge små træhuse, der kunne rives ned i en fart, så man kunne sikre en direkte skudlinje for kanonerne på voldene, hvis der udbrød krig.

Og så i 2007 var det kampen om Ungdomshuset, der rasede i gaden.

Jagtvej har vitalitet
Tatovøren har stadig et helt arkiv med tusser, der foreviger noget af alt det, der gik tabt, da de unge led nederlag i slaget om Jagtvej 69.

En kvinde har for eksempel fået tatoveret et af husets vægmalerier på ryggen, viser et fotografi. Og den tomme plads minder stadig om, at gaden også er kampplads, fortæller Lars Gemzøe.

»Jagtvej har stadig noget råt over sig, inklusive bombekrateret fra 69. Og det er jo, når en gade bliver for pæn, at den dør. Jagtvej har vitalitet«.

Munken og hans tempel
På en betonklods ind til mindepladsen for det hedengangne hus sidder en 18-årig dreng med fjer i vesten og tyrering i næsen og hører Beach Boys. Han kom i ’Ungeren’ første gang med sin barnepige som 7-årig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hans underarme er fyldt med tatoveringer, der har rødder tilbage til huset eller kampen om det.

Et anarkisttegn, §119, der i straffeloven omhandler vold mod tjenestemand i funktion, og et E for equality og environment, som var nogle af de mærkesager, han kæmpede for i huset.

Nu kommer han her et par gange om måneden, fortæller han. Fordi han stadig har nogle sår, der skal bearbejdes.

Han er ikke så meget til psykologer, men så var det, han læste om en zenbuddhistisk munk, der så sit tempel brænde.

Og det hjalp munken at komme tilbage en gang om måneden for at dufte til røgen af de brændte liljer. Og han har fulgt munkens metode lige siden.

En dag sad han helt alene på grunden. Han var skæv og havde det, som om han befandt sig i sofaen i den store balsal ovenpå.

Det var hans yndlingslokale i hele huset, dengang det stadig stod der. Det føltes fuldstændig virkeligt. Han var sikker på, at han var der.

En ven kom hen til ham og spurgte, om han ville med ovenpå og øve. Men da han skulle rejse sig fra sofaen, opdagede han, at han ikke kunne gå op ad trapperne, for der var jo ingen trapper.

Og så styrtede huset og alting pludselig væk under ham, fortæller han.

Efter rydningen af Ungdomshuset er det blevet svært at drive forretning på Jagtvej, og både tatovøren, grækeren med guldtænderne og indehaveren af spøg og skæmt-butikken savner stadig de unge her fire år efter rydningen.

Som Janis Kareklas fra den lille taverne siger:

»Det er blevet en kedeligere gade. Når jeg mødte folk i metroen på vej til min restaurant, spurgte de altid efter Ungdomshuset. Der var mere liv dengang. Nu spørger de efter Christiania«.

Fra Ungdomshus til lagkagehus
Rockcafeen Gaus lidt længere nede ad gaden lukkede for nogle måneder siden, Café Saxons serverer ikke længere mad, og de seneste måneder har det været sværere at tiltrække folk til den tidligere så tætpakkede reggaebastion i det røgfyldte kælderlokale.

Ikke engang McDonald’s på Runddelen kunne overleve, da deres stenkastende ærkefjender blev fordrevet fra gaden.

Når jeg mødte folk i metroen på vej til min restaurant, spurgte de altid efter Ungdomshuset. Nu spørger de efter Christiania



Nu åbner så det mondæne Lagkagehuset i lokalerne, hvor fastfoodkæden tidligere langede burgere over disken.

Og inde på tavernen venter Janis Kareklas faktisk bare på, at metrostationen på Runddelen bliver færdig i 2016.

Og så selvfølgelig på svaret på det helt store spørgsmål: Hvad der skal ske med den tomme grund på byens mest berømte adresse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Planerne er endnu uvisse, men Udviklingsselskabet af 2010, der for halvandet år siden overtog pantebrevet fra det firma, der i sin tid lånte Faderhuset penge, forhandler med kommunen om at bygge boliger med butikker i bunden.

Planen med Jagtvej 69

Det er dog ikke umiddelbart en plan, der imponerer byudviklingseksperterne. »Helt lavpraktisk er det fornuftigt nok at gøre gaden hel igen ved at lukke hullet i tandrækken. Og blandingen af butikker og boliger er da også generelt en fin idé. Men gaden vil få en mere anonym karakter«, konstaterer Lars Gemzøe. »Lige nu har man muligheden for at give den verdensberømte adresse en helt ny betydning og skabe noget anderledes og kreativt både i indhold og udformning. Måske noget, der bygger videre på den kollektive ånd, som huset har haft i kraft af sin historiske betydning for både arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen og den alternative ungdomsbevægelse. For brokvarteret og for byens udvikling kunne man håbe på noget, der formåede at løfte stedet«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce