Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stavekontrol. Er det i orden, at man vi ændrer retsskrivningen, så den falder mere i tråd med hvordan vi taler? Så kunne man jo for eksempel stave knus med z.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Stavekontrol. Er det i orden, at man vi ændrer retsskrivningen, så den falder mere i tråd med hvordan vi taler? Så kunne man jo for eksempel stave knus med z.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sprogprofessor kritiserer det danske sprogpoliti

I dag bestemmer journalister og forfattere sprogets udvikling. Vi mangler variation, mener professor.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Bedte han om en undskyldning, eller bad han om en undskyldning...«.

Ehhh... hvordan er det nu?

Ja, ifølge Retskrivningsordbogen hedder det 'bad'. Men mange, især unge mennesker, siger 'bedte', og det er et udtryk for en naturlig forandring i sproget.

Og så nytter det altså ikke noget, at sure gamle mænd går og brokker sig over det og himler op med, at de unge ikke taler ordentligt.

Det mener i hvert fald sprogprofessor J. Normann Jørgensen fra Københavns Universitet, der i dag i Berlingske Tidende kritiserer Dansk Sprognævn for at tænke alt for traditionelt og konservativt.

Professor: Dansk Sprognævn er konservativt Sprogprofessoren efterlyser, at sprognævnet løsner lidt op på regelrytteriet og indtager en mere liberal holdning til bl.a. stavemåder og tegnsætning.

»Nævnet gør, hvad det er pålagt. Men det kunne gøre det meget bedre ved at tillade mere variation,« siger han til Berlingske Tidende.

LÆS ARTIKEL

Hos Dansk Sprognævn medgiver direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, at man er restriktiv med, hvad man tillader i skriftsproget.

»Der skal meget til før vi ændrer i retskrivningen«, siger hun til politiken.dk. Men det er der en rigtig god grund til, forklarer hun.

»Der er en lov, der udstikker retningslinjer for den danske retskrivning, og den skal vi følge«, siger hun og henviser til retskrivningsloven, der siger, at vi skal følge sprogets udvikling, og samtidig sikre, at retskrivningen er så ensrettet, at vi forstår hinanden.

Der er ingen journalister, der siger 'bedte'
Når det kommer til, om det nu skal hedde 'bedte' eller 'bad', henviser Sabine Kirchmeier-Andersen til lovgivningen.

Den foreskriver, at nævnet skal justere sprogbrugen efter folk der bliver betegnet som 'gode og sikre sprogbrugere, for eksempel journalister, forfattere og andre der skriver meget som en del af deres arbejde.

LÆS ARTIKEL

Og hvis journalister og forfattere som gruppe begynder hyppigt at kalde det for 'bedte', så må nævnet begynde at overveje, om ordet skal ændres.

Men undersøgelser viser, at det gør de ikke, siger sprognævnsdirektøren.

Gymnasium eller gymnasie?

Til gengæld bruger både journalister og myndigheder i et væk ordet 'gymnasie' i stedet for det korrekte 'gymnasium'. Selv Undervisningsministeriets hjemmeside skriver 'gymnasie'.

»Så ordet befinder sig nu i en proces, hvor dets stavemåde er ved at blive ændret«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen og forklarer, at der vil følge en periode, hvor det er valgfrit, hvilken stavemåde man vil benytte.

APRILSNAR

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden