Stavekontrol. Er det i orden, at man vi ændrer retsskrivningen, så den falder mere i tråd med hvordan vi taler? Så kunne man jo for eksempel stave knus med z.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Stavekontrol. Er det i orden, at man vi ændrer retsskrivningen, så den falder mere i tråd med hvordan vi taler? Så kunne man jo for eksempel stave knus med z.

Kultur

Sprogprofessor kritiserer det danske sprogpoliti

I dag bestemmer journalister og forfattere sprogets udvikling. Vi mangler variation, mener professor.

Kultur

»Bedte han om en undskyldning, eller bad han om en undskyldning...«.

Ehhh... hvordan er det nu?

Ja, ifølge Retskrivningsordbogen hedder det 'bad'. Men mange, især unge mennesker, siger 'bedte', og det er et udtryk for en naturlig forandring i sproget.

Og så nytter det altså ikke noget, at sure gamle mænd går og brokker sig over det og himler op med, at de unge ikke taler ordentligt.

Det mener i hvert fald sprogprofessor J. Normann Jørgensen fra Københavns Universitet, der i dag i Berlingske Tidende kritiserer Dansk Sprognævn for at tænke alt for traditionelt og konservativt.

Professor: Dansk Sprognævn er konservativt Sprogprofessoren efterlyser, at sprognævnet løsner lidt op på regelrytteriet og indtager en mere liberal holdning til bl.a. stavemåder og tegnsætning.

»Nævnet gør, hvad det er pålagt. Men det kunne gøre det meget bedre ved at tillade mere variation,« siger han til Berlingske Tidende.

LÆS ARTIKEL

Hos Dansk Sprognævn medgiver direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, at man er restriktiv med, hvad man tillader i skriftsproget.

»Der skal meget til før vi ændrer i retskrivningen«, siger hun til politiken.dk. Men det er der en rigtig god grund til, forklarer hun.

»Der er en lov, der udstikker retningslinjer for den danske retskrivning, og den skal vi følge«, siger hun og henviser til retskrivningsloven, der siger, at vi skal følge sprogets udvikling, og samtidig sikre, at retskrivningen er så ensrettet, at vi forstår hinanden.

Der er ingen journalister, der siger 'bedte'
Når det kommer til, om det nu skal hedde 'bedte' eller 'bad', henviser Sabine Kirchmeier-Andersen til lovgivningen.

Den foreskriver, at nævnet skal justere sprogbrugen efter folk der bliver betegnet som 'gode og sikre sprogbrugere, for eksempel journalister, forfattere og andre der skriver meget som en del af deres arbejde.

LÆS ARTIKEL

Og hvis journalister og forfattere som gruppe begynder hyppigt at kalde det for 'bedte', så må nævnet begynde at overveje, om ordet skal ændres.

Men undersøgelser viser, at det gør de ikke, siger sprognævnsdirektøren.

Gymnasium eller gymnasie?

Til gengæld bruger både journalister og myndigheder i et væk ordet 'gymnasie' i stedet for det korrekte 'gymnasium'. Selv Undervisningsministeriets hjemmeside skriver 'gymnasie'.

»Så ordet befinder sig nu i en proces, hvor dets stavemåde er ved at blive ændret«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen og forklarer, at der vil følge en periode, hvor det er valgfrit, hvilken stavemåde man vil benytte.

APRILSNAR

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce