Forsinket. Dansk Sprognævns automatiske ordtrawler, der høster ord og begreber i avisernes database, må ikke må færdes i de sociale medier. Det er en af grundende til, at nye ord og udtryk ankommer med en vis forsinkelse i nævnets opslagsværker. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Forsinket. Dansk Sprognævns automatiske ordtrawler, der høster ord og begreber i avisernes database, må ikke må færdes i de sociale medier. Det er en af grundende til, at nye ord og udtryk ankommer med en vis forsinkelse i nævnets opslagsværker. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Medier

Journalister har magten over det danske sprog

Først når udtryk som ’wallah’ og ’lol’ har været trykt i avisen, finder de vej til Sprognævnets opslagsværker.

Medier

Udtryk som wallah, lol og megalol har i årevis været en del af talesproget og bruges flittigt i sociale medier som Facebook, Arto og Twitter.

Men de har stadig ikke fundet vej til ordbøgerne og heller ikke til det elektroniske opslagsværk nyeordidansk.dk. Nye ord og udtryk ankommer nemlig med en vis forsinkelse i Dansk Sprognævns opslagsværker, blandt andet fordi nævnets automatiske ordtrawler, der høster ord og begreber i avisernes database Infomedia og folketingsdebatterne, ikke må færdes i de sociale medier.

Dermed er det i høj grad danske journalister, der er med til at afgøre, hvornår nye ord dukker op i Dansk Sprognævn.

For et nyt ord bliver først automatisk registreret af Sprognævnet, når det har optrådt i artikler i en af de aviser eller et af de netmedier, der findes i Infomedias artikeldatabase. Medmindre nævnets forskere selv støder på dem andre steder. Og hvis Sprognævnet skal finde nye udtryk på eksempelvis Facebook, skal medarbejderne selv ind og lede efter dem.

Skal selv finde ordene
»Det er svært at trawle i de sociale medier, fordi reglerne er meget vanskelige at håndtere. Vi må gerne bruge citater, som vi selv finder, men vi må ikke sende ordtrawleren derind og høste alt. Det betyder, at det går lidt trægt med at finde de nye ord, derop står i de sammenhænge, og få dem registreret«, siger ph.d.-stipendiat Line Brink Worsøe, som er ansat på Københavns Universitet og i Sprognævnet, hvor hun er i gang med en ph.d. om, hvordan nye ord bliver dannet.

LÆS OGSÅ

Heller ikke ord fra blogs og fra de kommentarfelter, der ledsager debatindlæg, findes i Infomedia, fordi rettighederne til blogs og kommentarer tilhører den person, der har skrevet det. Og dermed støder ordtrawleren heller ikke på dem.

Journalister er gate-keepere
»Journalister og andre professionelle sprogbrugere har en gatekeeper-funktion. Nogle skribenter skriver både i en avis, har en blog og er på Facebook og Twitter. Så de stærke sprogbrugere har et medansvar, hvis nye ord ikke optages. For de kan tage nogle af de nye ord og udtryk fra de sociale medier med sig over i avisen, hvor vi nemmere kan finde dem«, siger Line Brink Worsøe.

Tre trin
Nye ord bliver registreret af Sprognævnet i tre trin.

Først kan de blive optaget i nævnets ordsamling, der tæller omkring en million ord, som medarbejderne har indsamlet manuelt siden 1955.

Der er altså ord, som lever i subkulturer, i talesproget og i de sociale medier, der ankommer til os med nogen forsinkelse

LÆS OGSÅ Hvis ordet får en vis udbredelse, kan det finde vej til databasen nyeordidansk.dk, som bestyres af Dansk Sprognævn, og som har til opgave at finde og beskrive ord, der er opstået i dansk efter 1955. Og hvis ordet viser sig at have en længere holdbarhed i sproget, kan det siden optages i Retskrivningsordbogen. ’Wallah’ er ikke med Ordet lol, der er en forkortelse af det engelske laughing out loud, har eksisteret i dansk tale- og sms-sprog og i de sociale medier i mere end ti år, men har stadig ikke fundet vej til nyeordidansk.dk, fordi professionelle sprogbrugere tilsyneladende ikke har halet det med over i de etablerede medier. Også wallah, der eksempelvis bliver brugt i betydningen ’jeg sværger’, stødte Line Brink Worsøe på allerede for 14 år siden, da hun arbejdede på fritidshjem. »Og siden er det bare blevet mere og mere udbredt. Men det kan heller ikke slås op på nyeordidansk.dk«, siger hun. I overenstemmelse med loven I loven om Dansk Sprognævn står, at den norm, Dansk Sprognævn sætter for dansk retskrivning i Retskrivningsordbogen, skal sættes ud fra sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug.



Så det er i overensstemmelse med loven, når ordene først fanges af ordtrawleren i Infomedia, når de har været trykt i en avis eller et netmedie, fortæller Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Ord lever i subkulturer
»Men der er altså ord, som lever i subkulturer, i talesproget og i de sociale medier, der ankommer til os med nogen forsinkelse, fordi vi ikke kan hente dem automatisk, men skal ud og finde dem manuelt«. Og så har ordtrawleren også den svaghed, at den ikke opdager, når et ord skifter betydning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den ville eksempelvis ikke have fanget, at et ord som bjørnetjeneste i begyndelsen af 1990’erne skiftede betydning i de yngre generationer. Eller at hænge ud siden begyndelsen af 1980’erne også har kunnet betyde det at opholde sig på en café.

Nej tak til chatsprog

»Det ville bestemt være gavnligt, hvis vi kunne bruge ordtrawleren eksempelvis på de åbne sider på Facebook, så vi ikke kun skal koncentrere os om at finde nye ord manuelt, og så man kan bruge flere kræfter på at registrere de nye betydninger af ordene«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen. LÆS OGSÅ Hun understreger dog, at Sprognævnet ikke ville fastlægge den skriftlige norm efter chatsproget på nettet. »Men det ville give os et fingerpeg om, hvor langt det, der bliver skrevet i de fora, er fra den officielle norm. Og det ville også gøre det nemmere for os at rådgive folk om sprogbrug i forskellige medier, som jo også er en del af vores arbejde«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce