Udtryk som wallah, lol og megalol har i årevis været en del af talesproget og bruges flittigt i sociale medier som Facebook, Arto og Twitter. Men de har stadig ikke fundet vej til ordbøgerne og heller ikke til det elektroniske opslagsværk nyeordidansk.dk. Nye ord og udtryk ankommer nemlig med en vis forsinkelse i Dansk Sprognævns opslagsværker, blandt andet fordi nævnets automatiske ordtrawler, der høster ord og begreber i avisernes database Infomedia og folketingsdebatterne, ikke må færdes i de sociale medier.

Dermed er det i høj grad danske journalister, der er med til at afgøre, hvornår nye ord dukker op i Dansk Sprognævn. For et nyt ord bliver først automatisk registreret af Sprognævnet, når det har optrådt i artikler i en af de aviser eller et af de netmedier, der findes i Infomedias artikeldatabase. Medmindre nævnets forskere selv støder på dem andre steder. Og hvis Sprognævnet skal finde nye udtryk på eksempelvis Facebook, skal medarbejderne selv ind og lede efter dem. Skal selv finde ordene »Det er svært at trawle i de sociale medier, fordi reglerne er meget vanskelige at håndtere. Vi må gerne bruge citater, som vi selv finder, men vi må ikke sende ordtrawleren derind og høste alt. Det betyder, at det går lidt trægt med at finde de nye ord, derop står i de sammenhænge, og få dem registreret«, siger ph.d.-stipendiat Line Brink Worsøe, som er ansat på Københavns Universitet og i Sprognævnet, hvor hun er i gang med en ph.d. om, hvordan nye ord bliver dannet. LÆS OGSÅSprogprofessor kritiserer det danske sprogpoliti Heller ikke ord fra blogs og fra de kommentarfelter, der ledsager debatindlæg, findes i Infomedia, fordi rettighederne til blogs og kommentarer tilhører den person, der har skrevet det. Og dermed støder ordtrawleren heller ikke på dem. Journalister er gate-keepere »Journalister og andre professionelle sprogbrugere har en gatekeeper-funktion. Nogle skribenter skriver både i en avis, har en blog og er på Facebook og Twitter. Så de stærke sprogbrugere har et medansvar, hvis nye ord ikke optages. For de kan tage nogle af de nye ord og udtryk fra de sociale medier med sig over i avisen, hvor vi nemmere kan finde dem«, siger Line Brink Worsøe. Tre trin Nye ord bliver registreret af Sprognævnet i tre trin. Først kan de blive optaget i nævnets ordsamling, der tæller omkring en million ord, som medarbejderne har indsamlet manuelt siden 1955.