Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsinket. Dansk Sprognævns automatiske ordtrawler, der høster ord og begreber i avisernes database, må ikke må færdes i de sociale medier. Det er en af grundende til, at nye ord og udtryk ankommer med en vis forsinkelse i nævnets opslagsværker. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Forsinket. Dansk Sprognævns automatiske ordtrawler, der høster ord og begreber i avisernes database, må ikke må færdes i de sociale medier. Det er en af grundende til, at nye ord og udtryk ankommer med en vis forsinkelse i nævnets opslagsværker. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Journalister har magten over det danske sprog

Først når udtryk som ’wallah’ og ’lol’ har været trykt i avisen, finder de vej til Sprognævnets opslagsværker.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udtryk som wallah, lol og megalol har i årevis været en del af talesproget og bruges flittigt i sociale medier som Facebook, Arto og Twitter.

Men de har stadig ikke fundet vej til ordbøgerne og heller ikke til det elektroniske opslagsværk nyeordidansk.dk. Nye ord og udtryk ankommer nemlig med en vis forsinkelse i Dansk Sprognævns opslagsværker, blandt andet fordi nævnets automatiske ordtrawler, der høster ord og begreber i avisernes database Infomedia og folketingsdebatterne, ikke må færdes i de sociale medier.

Dermed er det i høj grad danske journalister, der er med til at afgøre, hvornår nye ord dukker op i Dansk Sprognævn.

For et nyt ord bliver først automatisk registreret af Sprognævnet, når det har optrådt i artikler i en af de aviser eller et af de netmedier, der findes i Infomedias artikeldatabase. Medmindre nævnets forskere selv støder på dem andre steder. Og hvis Sprognævnet skal finde nye udtryk på eksempelvis Facebook, skal medarbejderne selv ind og lede efter dem.

Skal selv finde ordene
»Det er svært at trawle i de sociale medier, fordi reglerne er meget vanskelige at håndtere. Vi må gerne bruge citater, som vi selv finder, men vi må ikke sende ordtrawleren derind og høste alt. Det betyder, at det går lidt trægt med at finde de nye ord, derop står i de sammenhænge, og få dem registreret«, siger ph.d.-stipendiat Line Brink Worsøe, som er ansat på Københavns Universitet og i Sprognævnet, hvor hun er i gang med en ph.d. om, hvordan nye ord bliver dannet.

LÆS OGSÅ

Heller ikke ord fra blogs og fra de kommentarfelter, der ledsager debatindlæg, findes i Infomedia, fordi rettighederne til blogs og kommentarer tilhører den person, der har skrevet det. Og dermed støder ordtrawleren heller ikke på dem.

Journalister er gate-keepere
»Journalister og andre professionelle sprogbrugere har en gatekeeper-funktion. Nogle skribenter skriver både i en avis, har en blog og er på Facebook og Twitter. Så de stærke sprogbrugere har et medansvar, hvis nye ord ikke optages. For de kan tage nogle af de nye ord og udtryk fra de sociale medier med sig over i avisen, hvor vi nemmere kan finde dem«, siger Line Brink Worsøe.

Tre trin
Nye ord bliver registreret af Sprognævnet i tre trin.

Først kan de blive optaget i nævnets ordsamling, der tæller omkring en million ord, som medarbejderne har indsamlet manuelt siden 1955.

Der er altså ord, som lever i subkulturer, i talesproget og i de sociale medier, der ankommer til os med nogen forsinkelse

LÆS OGSÅ Hvis ordet får en vis udbredelse, kan det finde vej til databasen nyeordidansk.dk, som bestyres af Dansk Sprognævn, og som har til opgave at finde og beskrive ord, der er opstået i dansk efter 1955. Og hvis ordet viser sig at have en længere holdbarhed i sproget, kan det siden optages i Retskrivningsordbogen. ’Wallah’ er ikke med Ordet lol, der er en forkortelse af det engelske laughing out loud, har eksisteret i dansk tale- og sms-sprog og i de sociale medier i mere end ti år, men har stadig ikke fundet vej til nyeordidansk.dk, fordi professionelle sprogbrugere tilsyneladende ikke har halet det med over i de etablerede medier. Også wallah, der eksempelvis bliver brugt i betydningen ’jeg sværger’, stødte Line Brink Worsøe på allerede for 14 år siden, da hun arbejdede på fritidshjem. »Og siden er det bare blevet mere og mere udbredt. Men det kan heller ikke slås op på nyeordidansk.dk«, siger hun. I overenstemmelse med loven I loven om Dansk Sprognævn står, at den norm, Dansk Sprognævn sætter for dansk retskrivning i Retskrivningsordbogen, skal sættes ud fra sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug.



Så det er i overensstemmelse med loven, når ordene først fanges af ordtrawleren i Infomedia, når de har været trykt i en avis eller et netmedie, fortæller Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Ord lever i subkulturer
»Men der er altså ord, som lever i subkulturer, i talesproget og i de sociale medier, der ankommer til os med nogen forsinkelse, fordi vi ikke kan hente dem automatisk, men skal ud og finde dem manuelt«. Og så har ordtrawleren også den svaghed, at den ikke opdager, når et ord skifter betydning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den ville eksempelvis ikke have fanget, at et ord som bjørnetjeneste i begyndelsen af 1990’erne skiftede betydning i de yngre generationer. Eller at hænge ud siden begyndelsen af 1980’erne også har kunnet betyde det at opholde sig på en café.

Nej tak til chatsprog

»Det ville bestemt være gavnligt, hvis vi kunne bruge ordtrawleren eksempelvis på de åbne sider på Facebook, så vi ikke kun skal koncentrere os om at finde nye ord manuelt, og så man kan bruge flere kræfter på at registrere de nye betydninger af ordene«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen. LÆS OGSÅ Hun understreger dog, at Sprognævnet ikke ville fastlægge den skriftlige norm efter chatsproget på nettet. »Men det ville give os et fingerpeg om, hvor langt det, der bliver skrevet i de fora, er fra den officielle norm. Og det ville også gøre det nemmere for os at rådgive folk om sprogbrug i forskellige medier, som jo også er en del af vores arbejde«.





Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden