Fynboer og folk, der taler lavkøbenhavnsk som meteorolog Søren Jacobsen, får som regel kun lov at tale om vejret i DR.
Mens jyder primært får lov til at hygge om seerne i programmer som ’Bonderøven’ eller i Søren Ryges haveprogrammer, mener forsker i mediesprog Jonas Nygaard Blom fra Syddansk Universitet.
I stedet for at inddrage den variation, som regionalsprog, dialekter og generationssprog udgør i dansk, søger DR i sine nyhedsudsendelser »det sikre og lettere konforme« standarddansk, som det tales i den veluddannede københavnske middelklasse.
»DR’s sprogpolitik lægger op til variation. I hvert fald på papiret. Men jeg mangler stadig at høre en nyhedsvært i TV-avisen læse op på stødløst sydfynsk eller syngende bornholmsk. Man tror tilsyneladende, at seerne besvimer, hvis de hører den form for dansk. Men det er noget vås«, siger Jonas Nygaard Blom.
»Godt nok fniser folk fra Vesterbro, når de hører en frisk fynbo fra Bogense. Men måske skyldes det bare, at de aldrig før har hørt en fynbo tale om alvorlige emner på landsdækkende tv«, siger sprogforskeren, der selv kommer fra Odense.
Guddommelig overlevering til DR
Mens Dansk Sprognævn tager sig af at fastlægge den danske retskrivning og ikke giver sig af med, hvordan vi udtaler ordene, så er det i praksis DR, der bestemmer over talesproget.
For alle bliver påvirket af den måde, der bliver talt dansk på landsdækkende tv og radio. Men når der står i DR’s public service-kontrakt, at der skal tales »et korrekt og forståeligt dansk« i DR’s programmer, svarer det ifølge sprogforsker Jacob Thøgersen fra Københavns Universitet til, at politiet skal rette sig efter en uskreven lov.
»For der er ikke nogen instans i Danmark, der har ret til at udtale sig om, hvad korrekt talesprog er. Så DR har ligesom fået overleveret af Gud, hvordan sproget ser ud. De behøver ikke at undersøge det, de ved det bare. Og det skal de så smide videre ud i æteren«, siger han.
Det nytter heller ikke, at DR henvender sig til sprogvidenskaben for at finde ud af, hvad korrekt talesprog er. For det er der ifølge Jacob Thøgersen ikke nogen danske sprogforskere, der tør udtale sig om.
»Vi kan spørge folk, hvad de selv synes er rigtigt. Men hvem er det så, der definerer korrektheden? De, der råber højest? Eller pensionerede folkeskolelærere i hovedstadsområdet? Der findes ikke nogen sprogvidenskabelig lineal, der angiver, hvad der er korrekt og ukorrekt«.
Københavnsk støjer også
DR’s sprogredaktør, Martin Kristiansen, erkender, at eksempelvis dialekterne kunne fylde mere, som DR’s sprogpolitik lægger op til. Men variationerne findes
»I år gav vi vores sprogpris til Bente Hansen fra P4, som kommer fra Kolding, og det kan man godt høre i radioen. Sidste år gav vi den til ’Monte Carlo’-drengene, som kommer fra Aarhus-området. Vi har flere værter med indvandrerbaggrund. De taler bare ofte et meget formfuldendt dansk, selv om sociolingvistikken har en fordom om, at folk med indvandrerbaggrund taler med accent«.
Og når man ikke lader de sproglige variationer vise sig så meget i nyhedsudsendelserne, er det, fordi der er tradition for, at sproget ikke må støje eller stå i vejen for historien, forklarer han. Og lytterne og seerne er endog meget konservative, når det gælder sproget, især i nyhedsudsendelserne. Men sprog støjer altid, mener forsker i mediesprog Jonas Nygaard Blom. Så derfor kunne man godt lade det støje lidt på fynsk og jysk også.
»Middelklassekøbenhavnsk støjer også for en nordjyde. Nogle elsker Kim Bildsøe Lassens måde at tale på. Andre bryder sig ikke om den. Vi tillægger sprog så mange forskellige ting og har så mange sproglige fordomme, at man ikke kan undgå, at sproget altid støjer for nogen«, siger han.
Det er faktisk udemokratisk, at indvandrerdansk og dialekter ikke støjer mere i nyhedsudsendelserne, mener forskningschef i sprog på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Michael Ejstrup.
»DR er en public service-station, men opfører sig frygtelig elitært, når det gælder sproget. Hvis man hedder Hassan og kommer fra Nørrebro, får man aldrig en stilling i DR. For DR bliver ved med at opfylde seernes og lytternes forventninger. De kører rundt i en tørretumbler, hvor karkluden hele tiden falder ned det samme sted«, siger Ejstrup, der selv er fra Videbæk i Vestjylland. Og som han tilføjer:
»Hvis jeg søgte en stilling som nyhedsoplæser i DR og talte vestjysk til samtalen, så ville de hurtigt sige: Det kan du godt glemme, det bliver der ikke noget af«.
Kræft eller kraft
Ifølge sprogredaktør i DR Martin Kristiansen er det vigtigste, at DR’s sprog er troværdigt. Og i nyhedsformidlingen skal det helst gøre så lidt væsen af sig som muligt. Derfor bliver værterne blandt andet undervist i tryk, pausering og tonegange.
»Har man ikke forstået en sætning i en avis, kan man jo læse den igen. Men hos os skal den kunne afkodes første gang, og det skader næppe, at man kan høre forskel på ’ligger’ og ’lægger’. Den udtale er noget af det, vi får klager over, og der ligger også troværdighed i ikke at udtale ordene forkert«, siger han.
