Hej, Kenneth. Det er Djævlens Advokat. »Jamen goddaw. Hvad laver du? Er du i bad?« Nej. Jeg var til et møde nedenunder. »Det runger bare helt vildt«. Det er en del af gamet, når man taler med Djævlens Advokat. »Nå, nå. Mia Lyhne går ellers i bad i vores forestilling«. Noget skal der vel også være til husarerne, når man laver popteater på borgerskabets højborg? »Altså Tivoli? Er det du mener? Glassalen?« Jeg mener: Hvornår begyndte det for alvor at gå tilbage for dig, Kenneth Kreuzman? Du har jo solgt ud i mange år. Men hvornår gik der for alvor brandudsalg i den? »Det gjorde der jo nok dengang i 1990, tror jeg, det var. Da jeg begyndte at danse i Cirkusrevyen«. Da begyndte du at tænke: »Nå, ja. Kønt er det ikke. Men der er penge i lortet«. »Jeg har jo altid spillet på to heste. Man kan jo ikke leve af at lave kunst. Det ved du jo godt. Så man må også lave noget der gør, at man får smør på brødet. Så må man, ved siden af lave noget, hvor man kan få udlevet sin kunstneriske åre. Men jeg er faktisk begyndt at forene de to ting. Selvom jeg laver småborgerligt teater, kan det jo godt være kunst alligevel. Det er faktisk pissesvært at få noget kommercielt til at blive rigtig kunst«. Engang var du jo undergrundens Prins Valiant: bannerfører for nye måder at se verden på og det fjerde køns lysende håb på den danske kulturscene? »Var jeg?« Ja, dengang du lavede det der performance på offentlige toiletter. »Åh! Ja, men så skete der det, at jeg sendte nogle ansøgninger til Kunstrådet, eller hvad det nu hed. Og fik afslag. Sikkert fordi jeg havde haft for stor succes. Men hvis jeg havde fået penge af dem, var jeg nok fortsat med det. Man kan bare ikke lave sådan nogle forestillinger for ingenting, forstår du«. Nu er du så bare blevet et hul i Winge Leisners bevidstløse pengemaskine? »Det vil jeg nu ikke lige kalde det. Jeg synes faktisk, de har lavet nogle rigtig fede forestillinger. Jeg synes det er rigtig sjovt at lave musikteaterforestillinger. Det synes jeg. Det gjorde jeg også, dengang jeg var danser«. Hvorfor er bøsser så vilde med musicals og MGP? »Er bøsser vilde med det? Det vidste jeg sgu ikke«. Det er da de eneste mennesker, jeg kender, som kan finde på at bruge penge på sådan noget. »Er det det? Der tror jeg nok, du er en lille smule konform. Man kan jo ikke generalisere på den måde«. Det kan man vel nok. Hvad tror du ellers jeg laver kunst ud fra? »Jeg kender i hvert fald lige så mange bøsser, der hader musicals og grand prix«. Nu kender du så også utroligt mange bøsser. »Ja, det gør jeg faktisk. Jeg kender ret mange«. Men det overrasker mig, at netop du skulle stå i spidsen for gen-gen-gen-opførelsen af ’Den eneste ene’, der jo er blevet den sørgelige åndelige gravskrift over firsergenerationen. Det kommer sgu bag på mig. »Det kom sgu da også bag på mig. Men jeg så filmen igen. Og den er virkelig fin. Det er jo en klassiker i dansk film«. Og din karrierevej er vist også lidt af en klassiker? »Nu er jeg jo ikke død endnu«. Nej, det vil jeg da ikke håbe. »Nej, det vil jeg da heller ikke«. FACEBOOK