Djævlens advokat til McCartney-kopist: »How do you sleep at night, Sir Bo?«

Kopi. Djævlens Advokat mener, at Bo Langhoff må blive drillet med at leve som en anden mand og kopiere hans musik. Men Bo Langhoff skammer sig ikke. Han er vild med Paul McCartney og har selv valgt at gå i meget stramme bukser for at leve op til den utroligt høje stemme, Paul McCartney har.
Kopi. Djævlens Advokat mener, at Bo Langhoff må blive drillet med at leve som en anden mand og kopiere hans musik. Men Bo Langhoff skammer sig ikke. Han er vild med Paul McCartney og har selv valgt at gå i meget stramme bukser for at leve op til den utroligt høje stemme, Paul McCartney har.
Lyt til artiklen

Sir Bo, jeg er nødt til at begynde med at spørge dig: How do you sleep at night?

» Very well. Ekstremt godt«

Jeg skulle måske hellere fortsætte, som John Lennon gjorde i sin hadesang til Paul McCartney: »Those freaks were right when they said that you were dead. The one mistake you made was in your head. How do you sleep at night?«.

»Vil du høre, om jeg kan resten af teksten? Er det en popquiz eller et sangprogram, det her?«.

Nej, men du er jo ligesom ham, der er Paul McCartney i Beatles-kopibandet Rubber Band, ikke?

»Jo, det er der nogen, der siger«.

Ja, det bliver du jo drillet nok med – at du lever af at være en anden mand og spille hans musik. Men er der egentlig noget inde i dig, som Paul McCartney ville få glæde af?

»Nu kender jeg jo ikke Paul McCartney, men jeg tror det faktisk ikke. Paul McCartney har jo en meget høj stemme. Den prøver jeg at komme op i nærheden af ved at gå i meget stramme bukser, som McCartney altid har gjort. For mig er Paul McCartney en arbejdsplads. Kunst må jeg så lave ved siden af. Det kan jeg ikke tjene penge på«.

På det område er du altså ret dårlig til at kopiere Paul McCartney, sir Bo. Men skal du så også holde 70-års fødselsdagfest nu – bare en fest, der er lidt kedelige end Pauls egen? Ligesom Rubber Band gør med musikken?

»Hvis jeg nogensinde bliver 70, vil jeg helt klart holde en stor fest«.

Har I aftalt, at I skal dø i samme rækkefølge som dem fra The Beatles?

»Det håber jeg virkelig ikke. Så vil mine to gode kammerater jo falde væk!«.

Nu har du jo haft glæde af Paul McCartney i mere end 30 år. Så jeg fisker lige igen: Har du virkelig ikke selv nogle personlige kvaliteter, sir Paul ville få glæde af at kopiere?

»Hvis jeg var guitarist i hans band, ville jeg kunne bidrage med noget! I det hele taget er jeg et rart menneske at omgås – og det ville han jo også få glæde af«.

Paul McCartney er jo også rar. Er du sikker på, at det ikke er noget, du har kopieret fra ham?

»Det ved jeg ikke, om han er. Jeg kender ham jo ikke. Ved du, om han er rar? Kender du ham?«.

Næ, men jeg arbejder faktisk selv på at starte et Rubber Band-kopiband. Vi skal spille om 14 dage til en 50-års fødselsdag i Humlebæk. Vi vil så spille de samme Beatles-numre, som I spiller. Bare lidt dårligere selvfølgelig.

»Ja, tredjegenerationskopier er jo altid lidt dårligere, så det skal du ikke være ked af. Jeg tænker tit: Hvis jeg nu havde været Paul McCartney, ville der stå fire andre derude og efterligne mig, Men faktisk så står jeg jo på scenen, og de står derude og ser på mig«.

Den skal jeg lige have igen: Altså, hvis du var Paul McCartney, ville der være nogle andre, der var dig og ville være ligesom dig? Sir Bo, det er jo muligt at få behandling for den slags personlighedsforstyrrelser.

»Jeg synes ikke, det er en personlighedsforstyrrelse. Jeg beundrer jo manden!«.

Men hvad har Paul McCartney, som du ikke har, sir Bo?

»Han har en naturligt høj stemme. Som det er meget svært at beherske. Han spiller fantastisk bas, og hans sange er gode. Men jeg kender ham jo ikke som menneske«.

Det virker, som om du har besluttet dig for ikke at kommentere McCartneys personlighed – og det vil Paul McCartney jo heller ikke selv. Er det for at virke som en bedre kopi, at du ikke gør det?

»Den får du ikke tilkendt, den der. Jeg kender bare ikke Paul McCartney. Derfor ved jeg ikke, hvordan han er«.

Men man kan jo læse om ham. Artikler, bøger. Jeg sidder selv med en bog lige her, der ligefrem hedder ’Den sande historie om Paul McCartney’.

»Jeg læser ikke bøger. Jeg læser ikke litteratur om musikere«.

Paul McCartney læser vist heller ikke bøger?

»Nej, det har han da ikke tid til. Hvis man vil noget med musik, har man ikke tid til at sidde og læse om, hvad andre har gjort. Så skal man gøre noget selv«.

Der er jo et vist hierarki i rockmusik: Hvis du møder en fra Kashmir, så ser han automatisk ned på dig, for du spiller jo bare i Rubber Band. På den anden side er Beatles højere oppe i hierarkiet end Kim Larsen og Shu-bi-dua. Så sig mig lige: Blandt kopibands – er Rubber Band så finere end dem, der spiller Kim Larsen- eller Shu-bi-dua-jam?

»Måske har du lidt ret. Men når jeg møder en fra et andet kopiband, ligger han nu ikke på knæ for mig. Det har jeg alligevel ikke været ude for«.

Hvis du nu snakker med en fra Kim Larsen-kopi-et-eller-andet, er det så ikke naturligt, at han betaler for øllen, for du er alligevel fra Rubber Band – en kopi af de bedste?

»Jo, vi har været ude for det nogle gange. Men vi beholder benene på jorden«.

Ja, det tror jeg på. Mangler jeg noget? Nå, ja:

»The only thing you did was yesterday, and since you’re gone you’re just another day. How do you sleep at night?«.

» You say hello and I say goodbye, siger jeg bare«.

FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her