Heeej, skaaat! »He he ... hej. Hvem er det?«. Det er da Djævlens Advokat. Guuud, hvor er det længe siden. Hvor var det nu? London? Milano? Pariii? »Jeg tror aldrig, jeg har hilst på dig«. Nå, Eva, men den lille, søde modeuge – hvad har I på programmet? »Der foregår jo det, der altid foregår: en masse handel ude på messerne, hvor indkøberne forhåbentlig kommer med nogle store budgetter, og en masse show rundt omkring i byen. Og på fredag har vi et pressemøde om nogle store initiativer for at få modebranchen til at tage et større samfundsansvar socialt og miljømæssigt. Modebranchen er en af verdens mest forurenende industrier, og den udbytter og udnytter mennesker over hele verden, fordi vi skal have billige varer hurtigt ud til markedet«. Helt ærligt, søde, hvornår er den tredje verden blevet fashion? »Det er jo ikke den tredje verden, der skal være fashion, men vi som forbrugere kan godt begynde at tænke over, hvor vi bruger vores penge. Med fødevarer har vi jo forstået, at fair trade og økologi er godt. Men når folk køber mode, tror jeg stadig, de køber et par bukser, fordi de får en god røv i dem«. Men vi har da brug for sweat shops i de varme lande, hvis folk skal have råd til en god røv? »Altså, virksomheder som H&M, som er i stand til at producere mange af de her meget billige varer, har taget en lang række initiativer for at skabe bedre arbejdsforhold for arbejdstagerne rundt omkring i den tredje verden«. Ja, jeg har godt set de der to skaldede børneundertrøjer med et grønt figenblad, men resten af butikken bugner jo af det samme gamle, giftige kluns, Eva? »Det er en af grundene til, at vi gerne vil sætte det her på dagsordenen. Vi er som forbrugere nødt til at vågne op til en virkelighed, hvor der faktisk er et valg, og det har en betydning, om vi giver 39,75 kr. for en T-shirt – for så kan det godt være, at den ikke har haft den bedste vej til verden«. Du, Eva? Hvad har du på? »Lige nu?« Mm-hmm. »Der har jeg sådan en ... faktisk noget halvgammelt tøj på, ha ha. Jeg har en top fra Day og nogle bukser fra Noir«. Som du ikke har købt lige for nylig? »Ja, det er faktisk nogle sæsoner siden«. Det er jo nærmest chokerende! »Man kan jo godt begynde at genbruge noget af sit tøj. Købe kvalitet og sørge for, at man kan bruge det noget længere«. NU graver du da din egen grav. »Nej, det gør jeg faktisk ikke. Modebranchen handler jo ikke kun om, at vi hele tiden skal købe noget nyt; det handler også om, at vi skal købe det rigtige«. Hvad siger alle de virksomheder, der kommer og viser deres nye kluns frem på din modeuge, til dét? »Faktisk er der rigtig mange af modevirksomhederne, som er meget interesserede i den her bæredygtigheds-agenda. Det er bare svært at håndtere, fordi meget foregår gennem agenter på den anden side af kloden. Men måske spiller kulturarv en rolle for nordiske virksomheders holdning til verden: Vi kerer os om mere end os selv«. Okay. Nu følger jeg bare lige med dig ud ad den der tangent, ikke? Stop mig, hvis det bliver for vildt. Ville det ikke være mere bæredygtigt, hvis modebranchen både gjorde noget ved produktionsforholdene OG holdt op med at presse folk til at skifte hele deres garderobe ud med modeuger og nye sæsoner hver tredje måned? »Jo, men så kunne vi jo også holde op med at tænde lyset eller starte bilen. Altså, verden kører jo, og der er også nogen, der skal leve af produktionen. Men noget, der kunne bidrage rigtig positivt, er, hvis folk holder op med at vaske så meget. Hæng tøjet ud til luftning, brug det en gang mere, vask på lavere temperaturer, for det har en langt større impact på klimaet end mange af de miljøbelastninger, som modebranchen forårsager«. I er sgu blevet så frelste i modebranchen, Eva!FACEBOOK