I Segworld er den fri, og ingen griner ad den. Ingen vender sig i forbifarten, ingen peger fingre. Og så får den masser af kærlighed af dem, der kører på den. »Det kan godt være, at det ser lidt åndssvagt ud, men den er sjov at køre på«, siger en dreng, der går i 5. klasse, og som netop har kørt om kap med sin mor. Det er nok gået de fleste næsen forbi. Men i næsten fem år har Segwayen kørt rundt i en juridisk limbodans for at få adgang til de danske veje, og Færdselsstyrelsen kæmper fortsat med at få den placeret i familien sammen med cyklen, knallerten og kørestolen. Foreløbig har den fået adgang til cykelstien under dispensation.

LÆS ARTIKEL Nu er det lovligt at køre Segway

Segwayen er den aparte nye dreng i klassen, der insisterer på selv at holde balancen, mens den fragter dig fremad i oprejst position, uden at du behøver at bevæge mere end dine tæer. Nu har Segwayen så fået et fristed, hvor myndighederne ikke kan komme efter den. I et industrikvarter i Holme syd for Aarhus har den fået, hvad der svarer til to sportshaller til at te sig så tosset, som den vil. Den må køre slalom, op ad bakke, ned ad bakke og rundt i sving med hældninger, og så foregår det tilmed i en vildmark udsmykket med inspiration fra både Grand Canyon og Yellowstone. »Selv om de to steder ikke har så meget med hinanden at gøre«, erkender Jesper Lambertsen. Det er ham, der lærer gæsterne at køre på Segway og fører dem ud på tur blandt kunstige vandfald, bjerge og bakker. Han kører normalt gokart, går ikke så meget op i amerikansk geografi, og så er han iført en sort- og hvidstribet T-shirt samt en orange kasket med teksten ’Get Segway’d’. »Vi er motormennesker, så vi er ikke gået så højt op i, om det nu også lignede den virkelige natur«, forklarer Paul Teichert, der står ved siden af Jesper Lambertsen iført identisk uniform. Paul Teichert står bag både en gokarthal og et bowlingcenter i Esbjerg og Sønderborg, og nu er han altså blevet den første i verden til at give den rullende platform med pind en hel indendørs forlystelsespark at boltre sig i. Forelskelsen fandt sted i Segwayens hjemland, USA. Her prøvede Poul Teichert for første gang at stå på den under en guidet tur rundt i byen Dallas. »Jeg blev fascineret af den og syntes, det var vildt sejt, at man kunne bevæge sig todimensionalt. Så tænkte jeg, at den måtte kunne bruges til andet end guidede ture, hvor man kører på række og hele tiden skal stoppe for en lysregulering«, fortæller han. Varm i armhulerne I hallen i Holme betaler man som voksen 90 kroner for en halv time på Segway. Først øver man sig i kravlegård, og bagefter bliver man sluppet løs på banen, hvor man kan konkurrere på tid på forskellige forhindringsbaner. Fire gutter i 25-års alderen kunne ikke stå for udfordringen, så nu suser de rundt mellem hinanden og tager tider på, hvor hurtigt de kan komme gennem labyrinten på de to computerstyrede hjul. »Det gynger stadig, og jeg er blevet helt varm i armhulerne«, siger Martin Bruun, da han sammen med de andre er færdig med at varme op til aftenens bytur. Så motionen er sikret, og de fire venner kan heller ikke forstå, at det skulle være mærkeligt at tage ud til et industrikvarter i Holme for at køre rundt på et futuristisk køretøj iført cykelhjelm. »Jeg har da også været på date herude«, indskyder Anders Hørning, der har iført sig en stram stribet skjorte til lejligheden. Hvordan gik det? »Det gik fint, jeg er da stadig sammen med hende«. Flirtede I så sammen, mens I kørte rundt på Segway? »Nej, vi snakkede ikke rigtig sammen. Jeg kørte hele tiden fra hende«, siger han og får sine venner til at bryde ud i latter. Men du scorede hende alligevel? »Ja, men det var ikke på grund af Segwayen. Det er bare, fordi jeg er velhængt«. »Den ser jo godt ud«