De anmeldere, der var blandt de mest begejstrede, da filmen 'Ambassadøren' udkom i efteråret sidste år, er fortsat glade for filmen.
Også selv om en central kilde i filmen, topadvokaten Marney Sherman, har sendt en mailkorrespondance til Politiken, der viser uoverenstemmelser i Mads Brüggers fremlæggelse af sine forhandlinger med advokaten.
LÆS ARTIKEL Liberisk topadvokat anklager Mads Brügger for journalistisk fusk
Per Juul Carlsen, anmelder og vært på DR Filmland, belønnede dengang filmen med fem pile ud af seks og kaldte den »befriende provokerende og chokerende«. Det er han stadig.
»Jeg blev begejstret for filmens frækhed, dens metode - som ingen vil synes er 100 procent i orden. Den driller og generer og provokerer. At han så undlader at tage nogle oplysninger med, det ændrer ikke så meget på selve filmens udtryk«, siger Per Juul Carlsen til politiken.dk.
Genrerne blandes
Han understreger, at dokumentarfilmen i dag ofte eksperimenterer og leger med genrerne. Ligesom der altid vil være tale om en redigeret udsnit af virkeligheden.
»Hvis man bilder sig selv ind, at man kan dokumentere sandhed på film, så har man i virkeligheden et langt større problem end Mads Brügger«, slår DR’s filmanmelder fast.
Føler du, at filmen giver et retvisende billede af forholdene i den Central Afrikanske Republik?
»Alene det, at han kan hyre mennesker til at køre sig ud i en pygmælandsby, hvor de bliver drukket fulde, og hvor han står og danser med dem, er et ubehageligt udsagn om, hvordan vores verden fungerer. Det kan en almindelig dokumentarfilm ikke vise«, siger Per Juul Carlsen.
Anmelderne: 'Ambassadøren' er kvalmende og underholdendeEnhver journalist bør beundre filmen
I Per Juul Carlsens anmeldelse fra efteråret 2011 skriver han også:
Det er langt fra nogen enkelt dokumentar. Den revser, den river, den provokerer, den gør ondt, den stiller spørgsmål, meget mere komplicerede og ubehagelige og ikke mindst underholdende spørgsmål end et stykke klassisk journalist om samme emne ville gøre. (…) Den går langt over stregen. Men det vigtigste er, at den gør det med en opfindsomhed, som enhver journalist bør beundre.
Ekspert: Brügger-film ville ikke slippe igennem PressenævnetDa Per Juul Carlsen får læst citatet højt i telefonen, tøver han lidt.
»Set i dagens kontekst er det jo en ret tvivlsom brug af ord, jeg er ude i her. Det lyder ikke så smukt, når du læser det op på den måde, i den samtale, vi har nu«, siger han.
»Men det, jeg beundrer ved filmen, er den frækhed, den lyst og evne til at sprænge rammerne, der finder sin egen logik. Den evne til at drille og provokere og gøre det på en måde, så det i mine øjne hænger sammen - dén ville jeg ønske, at andre journalister lader sig inspirere af. I stedet for at formode, at man kan levere en ren sandhed om hvordan tingene hænger sammen«.
Ligesom Den Hemmelige Krig
Også Informations anmelder, forfatteren Lars Movin, var meget positiv omkring filmen, da den udkom. Og også han fastholder sin begejstring.
»At man er ladt lidt i et halvmørke, hvad nogle af tilblivelsesomstændighederne angår, er en præmis for filmen«, siger han.
Han ser sagen om advokaten Marney Sherman som »en detalje«.
»Filmen har et højere mål, nemlig at trænge ind i nogle steder, hvor man normalt ikke kan få adgang. At afdække nogle af de store skurke i denne verden«.
Lars Movin understreger, at advokaten Sherman har en interesse i at så tvivl om Mads Brüggers metoder.
»Når denne verdens store skurke bliver afsløret, eller er tæt på at blive afsløret, så beklikker de personen bag afsløringerne for at have begået fodfejl«.
»Det samme skete med Christoffer Guldbrandsens film for nogle år siden, 'Den Hemmelige Krig', hvor man i stedet for at diskutere filmens fortælling diskuterede fodfejl, som de involverede mente var begået. Så kan man få afsporet debatten på den måde«.
Røven på dokomedie
Samtidig er det dog en balancegang, understreger Lars Movin.
»Jeg tror, det var Bob Dylan, der sagde: to live outside the law you must be honest, og det gælder også Mads Brügger. Når man er ude i verden og sætter sig selv på spil, og gør sig til dommer over andre, så skal man også have sit bagland i orden«.
»Så det kan godt være, det havde klædt filmen, hvis han om ikke andet i en eftertekst havde gjort opmærksom på det her forhold at pengene var blevet betalt tilbage«, tilføjer Lars Movin.
LÆS OGSÅ Liberiansk presseforbund forsvarer Mads Brügger
I Politiken blev filmen 'Ambassadøren' anmeldt til tre hjerter, og filmanmelder Kim Skotte skrev blandt andet:
»Meget dokumentarfilm er det ikke, når man i den grad går forrest med selviscenesættelsen og benytter sig af alt fra cigarer, bestikkelse og løgnehistorier for at fremprovokere absurditeterne. Måske skal man bare glemme alt om fine fornemmelser for dokumentarfim og kalde filmen en slags Borat-light - en sjov film om at få enden på dokomedie i et af Afrikas fattigste lande«.
LÆS HELE ANMELDELSEN
Komiker farer vild i Afrikas blindtarmDOKUMENTATION
Dokumentation: Læs emailene mellem Brügger og advokaten herfortsæt med at læse
