Kirstine Mølgaard, du er så frivillig på det, der før hed Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, men som nu går under det mere mundrette navn Lesbian, Gay, Bi, Trans Film Festival. »Nu hedder det MIX Copenhagen. Det har så en undertitel, der hedder Lesbian, Gay, Bi, Trans Film Festival«. Nå, MIX Copenhagen, lyder det ikke ret meget som en tennisturnering i Farum eller en cd med dj’s fra Boltens Gård 1993? »Mere sådan, som vi selv formulerer det: mixed total diversity. For vi er meget mere end gay and lesbian«. Er du så selv lebbe, eller er du bare filmstuderende? »Jeg er lesbisk. Jeg er ikke filmstuderende. At lave festival er jo meget mere end at udvælge film. Der er afvikling, der skal laves et program, man skal have kontakt til biograferne«. Det er simpelthen for svært for filmstuderende? »Overhovedet ikke. Der er masser af filmstuderende, der arbejder på festivalen. Og de er ret kompetente«. Det er jo heller ikke særlig opsigtsvækkende, at du er lesbisk. Man kan dårligt se en dansk film, uden at der ligger to kællinger og gnaver hinanden mellem benene. Filmen slutter dog for det meste sådan, at manden kommer og redder dem. »Hvad er det, han redder dem fra? Jeg vil godt høre, hvad det er for en film. Jeg ser det alt for sjældent i danske film«. ... og filmen slutter så med stop motion-billeder fra gyngestativet uden for parcelhuset, hvor Emma og Karl-Emil gynger i takt, mens ham Tim fra Dizzy Miss Lizzy synger noget discount-McCartney. »Hvad fanden er det for en film? Det lyder som noget, der blev lavet i firserne og halvfemserne, hvor de ikke-heteroseksuelle karakterer begik selvmord eller blev ulykkelige. Men sådan synes jeg ikke, det nødvendigvis er. Der er faktisk kommet mange eksempler på, at man godt kan være ikke-heteroseksuel og glad og lykkelig samtidig. I hvert fald et rimelig stabilt og helt menneske«. Er det ikke blevet lidt svært at lave noget seksuelt i film, som ikke allerede findes i forvejen? Eller som Bubber ikke allerede har besøgt i TV 2’s bedste sendetid? »Det er jo tv. Men vi laver denne festival, først og fremmest fordi vi vil vise nogle film, som ellers ikke bliver vist i danske biografer. Mellem 95 og 99 procent handler om heteroseksualitet. Vi laver MIX Copenhagen for at præsentere et alternativ«. Er det hele ikke ret meget sådan: Se lige os, vi har nekrofile popvideoer ...? »Hvad for noget? Hvor får du det nekrofile fra«? Fra jeres pressemeddelelse. »Mix er et tilbud til folk, der har lyst til at se nogle anderledes film, man ellers ikke kan se i biograferne. Film, der handler om seksualitet og køn«. Hvorfor skriver I ikke bare det i jeres program og PR-materiale i stedet for: Her er noget for dig, der er åben for andet end missionærstillingen hver tirsdag aften. Her finder du inspiration, der falder helt uden for hr. og fru Danmarks barometer? »Nu går du jo ned i et specifikt tema ...« Og I uddeler filmprisen Bent til »en, der skildrer homo-, bi- og transseksuelle karakterer uden at falde ned i stereotypernes voldgrav«. I er sgu da selv stinkende fulde af stereotype forestillinger om, at almindelige mennesker kun kan finde ud af at stikke tissemanden ind i missionærstillingen om tirsdagen! »Hvordan kan du få det her til at handle så meget om sex? Det handler om repræsentation, og om at der ikke er specielt meget LGBT i danske film og medier«. Ikke så meget hvad? »LGBT – lesbian, gay, bi, trans«. Er jeg så dum, fordi jeg ikke forstod det? »Nej, overhovedet. Men Mix Copenhagen er også en social event, hvor der foregår en masse omkring og mellem filmvisninger. Vi har internationale gæster og en masse arrangementer ude i byen«. FACEBOOK