Scalasalen
»Scalasalen er ungdommens mødested og byens populæreste danserestaurant. Heroppe møder man den friske københavnske ungdom og byens turister, og her er stedet, hvor en vellykket aften finder sin festlige afslutning. Når Holberghaven slutter om aftenen, søger mange af vore gæster op i Scalasalen, hvor dansen fortsætter til klokken 2. De bedste danske og udenlandske orkesternavne borger for dansemusikkens høje kvalitet. Klokken 24 krydres stemningen med et midnight show bestående af de bedste internationale artister«.
Kilde: Fra brochure Om det Ny Scala på Vester VoldDansetten Lå i Tivoli, der hvor restaurant Wagamama er i dag. Den store dansehal havde åbent hver aften hele sommeren. Om onsdagen var der konkurrencer i jitterbug.
LÆS GUIDESkandia Var en danserestaurant for det lidt ældre publikum på første sal på Rådhuspladsen. Mindre jazzensembler var på scenen hver aften. Casanova Bar Amerikanerbar i Farvergade med levende musik. Giraffen Danserestaurant ved Palladium-biografen på Vesterbrogade. Dansehallen Kiesbyes danseskole i Kødbyen. Det 500 kvadratmeter store lokale blev også brugt til koncerter og var et af arnestederne for den danske pigtrådsrock omkring 1960.








