Nå, Lars, så skal du tage hul på din sidste sæson som Tivoli-direktør. Hvor meget mere tror du, at du kan få ødelagt i løbet af sådan en kort, kold sæson? »Vi kan starte med at sige, at vi håber, vi ikke kommer til at ødelægge vejret. For dét er vi frygteligt afhængige af. Derefter vil jeg gerne ødelægge din idé om, at det skulle være min sidste sæson. Det har jeg nemlig ikke tænkt mig, det skulle være«. Der er ellers mange, der synes, at det er på tide. »Ja, men sådan er det jo. Når man kommer som ny, siger folk: Nej, hvor skønt. Når man så har siddet nogle år, begynder de at snakke om udløbsdatoen«. Mange vil nok sige, at hvis man som dig har arbejdet på at omskabe Tivoli til sådan et Las Vegas-inspireret entertainmentcenter, kunne man læne sig tilbage og sige, som Herren gjorde i sin tid: »Det er fuldbragt«. »Nu er det her jo ikke Las Vegas. Det er Danmark og et lillebitte Tivoli. Vores grundlægger, helt tilbage i 1843, Georg Carstensen, sagde noget meget smukt allerede dengang: »Tivoli bliver aldrig færdigt««. Hvis du nu, Lars, havde været med i ejerkredsen i Tivoli i 1840’erne, og der var to grupper: Carstensen, fantasten, den kreative og ustabile, og så de benhårde forretningsmænd, der bare ville have det til at køre som en restauration, hvilken side ville Lars Liebst så have befundet sig på dengang? »Det frø, Carstensen lagde, kom der meget rigtigt godt ud af. Men hvis de kreative og forretningsfolkene kan gå sammen, er det det bedste«. Ja, det skal du jo synes. For i forhold til at forvandle Carstensens gamle have til et amerikansk inspireret, designet og strømlinet produkt er du ganske rigtigt kommet meget langt. Hvem kunne have forestillet for bare 10 år siden, at man skulle se Tivolis logo i tv-reklamer for biler? Nu skal jeg nok lade være med at sige, hvilken bil det er, for det er jo det, du tjener penge på, men som en anden bissekræmmer er du begyndt at sælge Tivolis gode navn og rygte til den højestbydende venturekapitalist på markedet. »Nej, det er jeg ikke. Jeg er begyndt at bruge vores navn sammen med ting, der minder om Tivoli, ved at kvaliteten og alt muligt andet er i orden«. Ja, og du kunne så godt tænke dig, at jeg snart afsluttede denne her samtale ved et tryk på en knap på min Tivoli-iPhone, gik hen i køleskabet og tog mig en Tivoli-kildevand, satte mig ned i min Tivoli-Skoda og kørte hjem til mit Tivoli-rækkehus i Rødovre. »Der kommer vi nok ikke ud. Men jeg synes da, det er en god idé, hvis du slukker halsbranden med en Tivoli-kildevand, og så kan vi tage en frokost efterfølgende«. Apropos tørst. Nu skal I til at drikke de unge mennesker fulde om fredagen, har jeg set. »Ja, men de unge, der kommer hos os, kan godt finde ud at holde sig indenfor ...«. 10 kr. for en bajer. Det kan de sgu da ikke styre, Lars. »Det kan de da sagtens. Det er muligt, Djævlens Advokat ikke kan«. Man har godt kunnet mærke på programmet til Fredagsrock i mange år, at det er længe siden, du arrangerede koncerter med Alrune Rod i Kulsækken i Odense, Lars. »Det er det fandeme også«. Den gode smag har man skullet lede længe efter til det der Fredagsrock. »Jeg synes nu, den er kommet rigtig fint tilbage. Men det er rigtigt, at det er mange år siden, jeg lavede Alrune Rod«. Samtidig åbner I nu Slukefter igen med et program bestående af det mest udrangerede, idiotiske dansktop, som skal stå der og råbe og skrige deres banaliteter og forpeste veluddannede menneskers tilværelse hele sommeren. »Ja, men hvis de veluddannede går ned i Slukefter ...«. Ja, det gør de sgu da ikke. Det bliver jo proppet med efterlønsmodtagere fra Sydlolland. Hvem fanden havde du ellers tænkt skulle betale for Gry med rejehoppet og Dario Krampeotto? »Det er jeg nu ikke sikker på, og hvad er der i øvrigt i vejen med Lolland, spørger jeg bare. Selv Djævlens Advokat må vel også sætte pris på noget mangfoldighed. Jeg kan ikke tro, at du kun går efter den elitære kultur. Det er jeg ret sikker på«. Mangfoldighed? Nu er det jo lige før, vi hejser et Christianiaflag på Plænen. »Det er sket før. Jeg er faktisk en af Christianias støtter. Så kom ikke her«. Jeg kan dårligt tro, at du har købt en aktie i Christiania. Det tror jeg alligevel er en af de få aktier, du ikke har købt. »Der er mange ting, jeg ikke har aktier i. Men jeg holder meget af Christiania og kommer der ofte«. Men historien om, at Tivolis direktør har købt en folkeaktie i Christiania, kan jeg ikke få? »Nej, den historie kan du ikke få«. FACEBOOK