Med hånden signalerer han, at den lavthængende sol blænder ham.
Derfor rykker han tættere på mig, den unge flotte købmandssøn i sin fine uldjakke. Han er høj, og jeg rækker mig på tåen i mine rummelige lædersko, der udelukkende sidder fast på foden, fordi jeg skjult under særk og kjortel bærer store gule uldsokker bundet under knæet. Det er helt efter bogen. Ridderturneringen er i gang, og publikum hujer og klapper.










