0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Guds værk i retten: »Buddha får 0 point«

Magtfulde Opus Deis kamp mod ung, dansk spiludvikler har nået Sø- og Handelsretten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På bordet foran Mark Rees-Andersen ligger 900 sider, der danner fundament for den juridiske hovedpine, der har plaget ham de sidste fire år.

Den 28-årige spiludvikler vidner i Sø- og Handelsretten i København, hvor den stærkt konservative katolske organisation Opus Dei har stævnet ham med et erstatningskrav på 200.000 kroner.

Den netop færdiguddannede iværksætter er hjernen bag det strategiske kortspil ’Opus-Dei: Existence After Religion’ – en titel, som organisationen ikke mener, han har ret til at bruge, trods at han fik registreret den som varemærke i 2009.

’Prælaturet af Det Hellige Kors og Opus Dei’, som organisationen hedder officielt, har direkte forbindelser til paven og er blandt de mest magtfulde religiøse organisationer i verden.

LÆS MERE

Men Opus Dei betyder også ’Guds værk’ på latin, og begrebet har eksisteret i både i katolikkernes og filosoffernes verden, længe før organisationen blev stiftet i 1928.

Og Gud, han er og bliver »open source«, skriver Mark Rees-Andersen på spillets Facebook-side.

Religiøse giver minuspoint
På vidneskranken foran ham ligger en hvid plade, hvorpå Mark Rees-Andersen har opstillet spillet med hjælp fra en rulle tape.

Den bærer han op foran dommerne og begynder at forklare, hvordan spillet fungerer. Straks ser de kappeklædte retsfolk væsentlig mere vågne ud, end de gjorde under den næsten tre timer lange forlægning af sagen.

»Jeg vil henover juledagene se nærmere på det«, griner dommer Flemming Bent Lindelev, efter spiludviklerens advokat, Janne Glæsel beder sin klient om at tage sig god tid til at forklare.

I ’Opus-Dei: Existence After Religion’ er vinderen den, der får flest point. Berømte tænkere som Karl Marx og Socrates giver tre point. Til gengæld får man tre minuspoint, hvis man trækker Ayatollah Khomeini, der i Islams navn tilkæmpede sig magten i Iran under islamiske revolution.