Johan Olsen, er det o.k. med dig, at dette interview kommer til at handle om musik og ikke om, hvorfor det er en god idé at have reflekser på, når man cykler om vinteren, eller om, hvad der er så fedt ved Bornholm, eller om, hvad man skal tænke på, når man vælger sin uddannelse? »Ja, for guds skyld. Helt klart«. Du er med på den? Det var nu ret fedt det der band, du var med i, der kun spillede Gasolin’-numre. »Ja, tilbage i 94. Gas Jam«. Skidegodt navn. »Tak skal du have«. Hvad gik der egentlig galt med det? »Jeg var arbejdsløs. Det var Niklas også. Han sagde så, at der er så mange, der siger, at du siger, at du lyder ligesom Kim Larsen. Skal vi ikke tage ud og spille noget Gasolin’? De havde lige udgivet det der bokssæt. Så sagde jeg: »Gu’ gider jeg røv. Det er jeg for fin til. Jeg vil sgu da ikke tage ud og spille covernumre«. »Nå, o.k.«, sagde Niklas så. Men så gik jeg et par gange rundt om mig selv. Jeg var fuldstændig på røven. Så ringede jeg til Niklas og sagde: »O.k., så gør vi sgu det«. Så gik vi i gang med det. Det var en givtig forretning på mange måder. Dels kunne jeg betale min husleje, dels tror jeg ikke, jeg har lært så meget om at stå på en scene som i den periode. Man kommer jo ikke ud og møder fans. Man kommer ud til folk, der vil underholdes. Hvis de ikke føler sig underholdt, får du det at vide på en meget kontant måde«. Det lyder jo perfekt: I lærte noget, I tjente penge, det var nogle fede numre. Hvorfor holdt I op? »Så gik vi jo i gang med Magtens Korridorer«. Men hvorfor? Det gik jo godt, og det var nogle gode sange. »Det er jo altid federe, hvis man selv kan bestemme, hvad man skal spille. Altså hvis man kan skrive sange selv«. Ville det ikke have været bedre, hvis du havde fået 10 år ekstra til at øve dig på det? »Dit røvhul. Det er jo en smagssag. Jeg har det fint med det« Jeg synes, at du var ret god til det med at efterligne Kim Larsen. »Årh, shut the fuck up. Jeg har aldrig selv kunnet høre det. Men jeg har hørt det fra så mange, at jeg går ud fra, at der er noget om det«. Men hvordan fandt I ud af, hvilke numre I skulle spille? »I Gas Jam?«. Ja, det er det, vi snakker om. »Det var Niklas. Han har hørt Gasolin’ hele livet«. Så det var mere, om han kunne guitarfigurerne? »Nej, han måtte lære det hele forfra. Vi lavede dem også mere, sådan som vi selv syntes. Han kan jo ikke spille ligesom Franz Beckerlee«. Nej, det kan han ikke. »Så vi gjorde det mere, som vi syntes og vi kunne«. Magtens Korridorer er jo begyndt at lave musik med Sys Bjerre, TV-2 og alle mulige. Hvem har I egentlig stjålet mest fra? »Kent. Dem har vi stjålet meget fra. Hvis du lytter godt efter, kan du godt finde de steder på vores indspilninger, hvor vi har stået i øveren og sagt: »Det der, du spiller, det er altså Kent eller Sort Sol«, »årh, hold nu kæft, det lyder fedt«. Niklas’ standardsvar til sådan noget er: »Prøv lige at se, hvordan det gik dem«. Så Sort Sol og Kent er dem, vi har stjålet mest fra. Det er ikke sådan, at vi prøver på at skjule det. Vi stjæler det bare«. Undskyld, hvis jeg har været lidt fraværende. Jeg synes bare, at interviewet er ved at løbe lidt af sporet. »Nå for satan. Lad os komme tilbage på sporet så«. Hvorfor er det egentlig en god ide at bruge reflekser i trafikken om vinteren? »Det ligger ligesom i luften, at jeg skulle have ytret mig om det i det offentlige rum?«. Nej, nej. Jeg ved bare, du er god til at svare på sådan noget. »Nå. O.k.: Det er, fordi det er mørkt«.