Hvad fanden laver Søren Ryge en bog om mad for. Det ved han jo ikke en skid om? »Nej, det skulle man ikke tro umiddelbart. Men jeg er 67 år, og det betyder, at jeg har spist mindst fire daglige måltider igennem 65 år«. Jamen, hvad skriver du en bog om mad for? Du er jo opvokset i en bondefamilie i Sønderjylland... »Det troede jeg heller ikke selv, der ville være noget ved, før jeg begyndte at skrive – på opfordring, naturligvis. Men kære hr. Djævel: Selv de største bønder har jo heldigvis oplevet at spise noget, så man kan huske det 50 år efter. Måske ikke så meget på grund af maden. Måske fordi man var et nyt sted eller var sammen med uforglemmelige folk«. Nu har jeg stillet et par af de spørgsmål, du foreslog min redaktør, jeg skulle stille dig. Hvordan synes du, det er gået? »Jeg har faktisk set frem til at blive ringet op af selveste Djævlens Advokat. Jeg tænkte: »Nu får jeg kniven! Han vil afsløre noget om mig, der er fejet langt ind under gulvtæppet«. Men det er udeblevet indtil nu«. Som du sagde til hende: »Det er jo ikke for at lave reklame. Men det var da en idé for Djævlens Advokat at drille mig lidt med den bog«. »Det må du, og det håber jeg, der er mange andre, der vil. Jeg tror nu, at næsten enhver kan fortælle gode historier om mad«. Nu laver du jo reklame for din bog igen. »Nå, ja. Det var noget andet, vi skulle snakke om«. Er hemmeligheden ikke, at hyggelige, sweaterklædte, naturlige Søren Ryge er et af mediesamfundets største kontrolmennesker? »Åh, åh, åh ... Den var grim ... Jo, det er jeg i den forstand, at når jeg optræder for andre – når jeg eksponerer mig, som det hedder med et fint ord – er jeg umådeligt bevidst om mit hår. Katrine – det er hende, jeg bor sammen med – børster altid mit hår, inden jeg går ud. Men jeg er ikke nået mere end ud ad markvejen, så sidder det ad helvedes til igen. Jeg kan ikke styre det!«. Men selv når du skal afhøres af Djævlens Advokat, vil du have så meget kontrol, at du selv fabrikerer spørgsmålene? »Nå, det må man måske ikke«? Jeg har aldrig været ude for noget lignende i alle mine år i denne praksis. »Jeg prøver at kontrollere mit sprog. Det er krydret med eder og forbandelser. Og det er der jo en del mennesker, der bliver sure over«. Du skal ikke være bange for at komme med en ed over for Djævlens Advokat. Hver eneste forbandelse opfatter vi som et kompliment. »Men jeg er skuffet over, at Djævlens Advokat ikke spørger mig, hvordan jeg har båret mig ad med at skrive og lave fjernsyn i 35 år«. Nu er det nok. Du skal ikke blive ved med at formulere spørgsmålene selv. Du må have lært, at det ikke er klædeligt at være så kontrollerende, Søren. »Jeg er ked af, at du opfatter det sådan. Jeg har aldrig, sådan bevidst, prøvet at kontrollere andet end mit hår«.