Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Drama. Statsministerens mand spiller amerikaneren Tim Stark, der skal så grueligt meget igennem i nattens løb.
Foto: Fra filmen

Drama. Statsministerens mand spiller amerikaneren Tim Stark, der skal så grueligt meget igennem i nattens løb.

Kultur

Stephen Kinnock: Jeg er en slags Borat nummer 2

Årets mest omdiskuterede udenlandsdansker får sin debut i 'Haute Couture Dress'

Kultur

Først er der bare et tykt lag af hvidt skum. Så bimler en mobiltelefon på kanten af badekarret.

Et ansigt stiger op gennem skummet. En slank, lidt tyndhåret herre. Han griber telefonen. »Darh!« brummer han, stadig med kager af skum siddende i bryn og fra næsen. »Masja?«.

Ja, det er Masja, der ringer. Hans forlovede, som ung, yndig og med rødt hår og russiske kinder er på vej gennem Skt. Petersborgs tusmørke for at møde sin tilkommende, amerikaneren Tim Stark.

I morgen skal de giftes. Men hun er løbet tør for penge og beder ham derfor køre sig i møde, før aftenmørket sænker sig, og byens berømte broer går op for skibene og i timevis afskærer tørskoet trafik på tværs af floden.

Men der er noget lorent ved ham Tim. Og ikke bare fordi han er en rig udlænding, der har scoret sig en ung russisk skønhed. Der er også noget andet. Måske skal man være dansker for at se det. Eller brite. For er det ikke påfaldende, som han ligner vores statsministers mand, Stephen Kinnock - søn af den tidligere leder af Labour?

LÆS OGSÅ

Og ham kan det jo for pokker ikke være. I et romantisk russisk melodrama fra 2007, to år efter, at Helle Thorning blev formand for Socialdemokraterne og officiel kandidat til landets højeste embede.

Det ville jo nærmest svare til, at konen til en siddende statsminister stillede op i 'Vild med Dans'. Og det kan man alligevel ikke forestille sig.

Vel?

Steven Kinnok
Egentlig er det en kollega, der opfanger rygtet. En dybdeborende type med en britisk forbindelse, en journalist, vistnok med en fortid i Rusland, og som i en bisætning om en anden sag får antydet, at Stephen Kinnock da vist engang har spillet med i en russisk film. Kollegaen sender mig et link til en trailer og nogle stillbilleder fra filmen.

På det ene sidder han bag rattet i en åben bil i selskab med to unge kvinder. Den ene ligner en forvokset dukke på en meget russisk måde. Og manden... ja, han ligner Stephen Kinnock.

Der dukker også en titel op. 'Haute Couture Dress'. Instruktørens navn er Tatiana Kanaeva, men på en base over russiske filmfolk er hun ikke, med mindre man staver hendes fornavn med y. Men så er hun pludselig skuespiller. Eller fotograf.

LÆS OGSÅ

På Google optræder hun kun to gange. Uden e-mail og telefonnummer. Og heller ikke i efternavnet synes vokalerne at have særlig faste pladser. Hvorfor jeg kapitulerer og beder vores britiske forbindelse om en kollegial håndsrækning, hvilket han gerne giver, siger han. Mod betaling.

Sådan er det at være kulturjournalist. Indimellem kan man godt føle sig som et harmløst stykke legetøj midt på en højteknologisk slagmark. Nærmest i trods kopierer jeg filmens titel, som den står skrevet med kyrilliske bogstaver.

Så sætter jeg det ind i søgelinjen på Google, og først da det er gjort, begynder formålet med min handling så småt at dæmre for mig selv. »Enter«. Og vupti befinder jeg mig i en kyrillisk verden med en plakat for filmen. Og i en firkant i bunden af skærmen kører den. På russisk bevares. Men i fuld længde.

Det er så der, jeg ser skumfidusen Tim Stark dukke op, først af badet. Og siden yderligere 26 steder i filmen. Hver gang med samme slående lighed med en vis statsministergemal, omend med et umiddelbart autentisk klingende russisk stående ud af halsen.

Helle sagde: »Kør bare løs«. Hun bedømmer mig lykkeligvis ikke så meget på mine evner som skuespiller

På det danske konsulat i Skt. Petersborg henviser de bare til den skuespiller, der - næsten - hedder det samme som instruktøren. Og her kører min efterforskning så uhjælpeligt fast i den russiske vinter.

Indtil jeg i en blanding af desperation og vanvare kommer på også at google instruktørens navn bogstaveret kyrillisk og befinder mig på en hjemmeside for noget, der hedder UA film, hvor 'Haute Couture Dress' står opført med instruktørens navn, nu stavet: Tatyana Kanaeva. Samt skuespillerne: Polina Vorobieva og Andrey Feskov. Plus en, de staver:

Steven Kinnok.


En ung Tom Hanks
Den venlige kvinde i telefonen fatter ikke rigtig, hvad jeg siger. Og vice versa. Selskabet ligger i Ukraine, fremgår det dog af hendes vakkelvorne engelsk. Og hun beder mig maile mine spørgsmål.

»Tak for dit brev«, står der i svaret fra UA Groups PR manager. Det indeholder også et link, hvor filmen kan downloades med engelske undertekster, og oplysninger om, at filmen er sendt på tv i Rusland og Ukraine og senere solgt til Hviderusland, Kasakhstan, Estland, Letland, Litauen, Moldova og USA.

Plus et telefonnummer. Instruktørens.

»Halloe...«, lyder en kvindestemme.

Er det filminstruktør Tatiana Kanaeva?

»Ja. Jeg er Tatiana Kanaeva«.

LÆS OGSÅ

'Haute Couture Dress' blev lavet på et ganske lille budget og optaget på video, forklarer hun. Derfor har den kun været vist i en enkelt biograf i Skt. Petersborg. Men den var en succes.

Og ja: Stephen Kinnock spillede med.

Ved du, at han er gift med Danmarks statsminister?

»Jeg ved intet om ham, for han forlod Rusland før premieren på min film, så jeg sendte ham bare en dvd og har ikke talt med ham siden«.

Tatiana Kanaeva skiftevis ler og underskylder sit sparsomme engelsk, som dog rækker til at forklare, hvordan den danske statsministers mand ved et tilfælde havnede i hendes romantiske melodrama.
Kulturdiplomat

Stephen Kinnock var dengang leder af British Council i Skt. Petersborg og introducerede som led i en britisk teaterfestival en aften på scenen i et af byens teatre en moderne britisk teaterinstruktør. Og gjorde det på russisk.

Tatiana Kanaeva befandt sig blandt publikum og ledte netop i de dage efter en russisktalende udlænding, der kunne spille amerikaner i en film.

»Da jeg så og hørte, hvordan Stephen introducerede instruktøren, tænkte jeg, at han lignede en ung Tom Hanks, og at jeg måske kunne overtale ham til at være med i filmen. Så bagefter ved en reception opsøgte jeg ham og spurgte. Han bad om at få manuskriptet tilsendt«.

Hvordan var han som skuespiller?

»Meget naturlig i enhver situation. Måske kunne han være blevet en god skuespiller«, griner Tatiana Kanaeva.

LÆS OGSÅ

»Alle tror på, at det er en rigtig person. Det er ikke tit, det sker med amatører«.

Var der ingen problemer med ham?

»Nej. Men spørg ham, hvilke problemer der var med os. For nogle af optagelserne foregik i hans egen lejlighed, og næsten alt foregik om aftenen og om natten, og han skulle på arbejde igen tidligt næste morgen«, siger hun.

Og beder mig hilse.

Mail fra en spindoktor
Mens jeg venter på svar på min anmodning om et interview, sendt til Helle Thornings spindoktor Noa Redington, ser jeg den tekstede version af filmen.

Den unge, smukke Masja har mødt den rige Tim, som har reddet hende, da hun forsøgte at tage livet af sig med piller, fordi hun var blevet afvist på skuespillerskolen, men bare faldt i søvn på en restaurant. Men da hun aftenen før deres bryllup er på vej til ham, går broen op, før hun får krydset floden.

Og vi ser så, hvad de hver især kommer ud for i nattens løb.

Tim slipper faktisk over broen, men da er Masjas mobiltelefon løbet tør. Sin egen har han glemt i bilen, som herefter bliver stjålet, hvorefter en ikke ubetydelig del af dramaet udgøres af forskellige varianter af forgæves forsøg på at fange hinanden på egne og andres telefoner.

Masja slutter sig til en flok lystfiskere ved flodbredden, hvor en ung fyr, Ivan, springer i vandet og redder en druknende. Da han skyller heltedåden ned med en øl, bliver han imidlertid anholdt af to betjente, hvorefter Masja temmelig korporligt iler ham til undsætning, hvorfor de ender sammen i en politivogn, hvor kærligheden spirer.

Så er der mail fra Noa Redington.

»Kære Nils. Vender tilbage«.

Den hellige tredje konge
Når Stephen Kinnock ikke selv kunne deltage i premieren på 'Haute Couture Dress', skyldtes det, at Kreml i december 2007 beordrede British Council i Skt. Petersborg rømmet, angiveligt fordi det opererede ulovligt.

Ifølge vestlige iagttagere var det nu snarere et udslag af krisen mellem Storbritannien og Rusland i kølvandet på giftattentatet på den afhoppede russiske spion Alexander Litvinenko.

Men intet af dette har vores interesse. Det er filmen, vi vil høre om.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hej, Nils«, lyder en mørk stemme, da telefonen ringer på mit kontor.

Man kunne kalde det en russisk dogme-film



»Det er Stephen Kinnock«, siger han, før vi slår over i engelsk.

I sommeren 2005 talte Stephen Kinnock ikke et ord russisk. Men tre måneder før han skulle tiltræde sit job i landet, tog han et kursus i Skt. Petersborg. Og, som han selv beskedent formulerer det:

»Jeg nyder at lære sprog«.

Først tog han nu slet ikke instruktørens henvendelse alvorligt, forklarer han.

»Jeg må indrømme, at jeg bare tænkte, at hun nok var en af dem, man møder fra tid til anden, som siger sådan noget«.

LÆS OGSÅ

Sådan nogle møder jeg nu aldrig. I øvrigt, fortæller jeg ham, tænkte instruktøren, at Stephen Kinnock lignede en ung Tom Hanks. En oplysning, der udløser en høj latter i den anden ende af røret.

»Okay«, kommer det så. »Det bør jeg vel tage som en kompliment. Jeg har jo mindre hår end Tom Hanks«.

Før 'Haute Couture Dress' havde Stephen Kinnock ikke udvist nogen særlig interesse for skuespil. Sidst han havde optrådt, siger han, var i en alder af ni år.

I rollen som en af de hellige tre konger i skolens krybbespil. Alligevel mødte han op, da instruktøren en uge senere ringede og meddelte, at hun havde booket tid til en prøveoptagelse på et filmstudie, ikke mindst for at have noget at sende til producenten, der skulle betale gildet.

Borat nummer 2
Før Stephen Kinnock sagde ja, ville han nu læse manuskriptet. Han var, siger han, nødt til at sikre sig, at det var i orden »fra enhver synsvinkel«, som han siger, ikke mindst i forbindelse med hans kones job.

»Men Helle sagde: »Kør bare løs«. Hun bedømmer mig lykkeligvis ikke så meget på mine evner som skuespiller. Det er åbenbart ikke centralt for hende«.

Hvad tænkte du om manuskriptet?

»At det var morsomt. Let. Som en farce. Filmen vil næppe nogensinde blive beskrevet som noget mesterværk. Men jeg kunne godt lide den måde, den var forankret i den betagende by Skt. Petersborg. Besværet med at krydse floden Neva, fordi broerne går op for skibene«.

Men hvorfor løbe risikoen?

»Nogle gange dukker noget op, og det her var et øjeblik af den slags. Jeg følte, at det kunne blive sjovt og interessant og en mulighed for at forbedre mit russiske«.

Jeg begynder at remse de lande op, som filmen er blevet vist i.

»Okay ...«, siger han.

Moldova, tilføjer jeg . Og Kasakhstan!

LÆS OGSÅ

Det sidste gør åbenbart indtryk.

»Okay?«, griner han.

»Så er jeg en slags Borat nummer 2«.

Kanin på 1 meter og 80
Selv er Stephen Kinnock mest til action. Og film, der får ham til at tænke.

En af hans absolutte yndlingsfilm er 'Donnie Darko', der handler om en teenager i en amerikansk forstad i 1980'erne, som er intelligent, men følelsesmæssigt rundtosset, går i søvne, hallucinerer og hører en stemme, der tilhører Frank, en 1,80 m høj person i kaninkostume, som blandt andet forudser, at verden vil gå under om 28 dage, 6 timer, 42 minutter og 12 sekunder.

Hvilket jo ikke kan udelukkes.

»Den har sådan noget slightly quirky over sig, som jeg godt kan lide. Det er en film, som trænger dybt ned i karaktererne og på en helt original måde beskæftiger sig med, hvorfor mennesker gør, som de gør. Jeg har aldrig set en film som den. Og så har den et fantastisk soundtrack med et af mine favoritbands fra 80'erne 'Tears for Fears'«.

LÆS OGSÅ

Den største aha-oplevelse i Stephen Kinnocks egen filmkarriere var, i hvor høj grad arbejdet går ud på at vente.

»Der går meget tid med at arrangere og opstille. Men det gav mig mulighed for at lære nogle af de andre skuespillere og filmholdet at kende. Russere, som jeg ellers aldrig havde mødt«.

Var de professionelle skuespillere?

»Ja. Det vil sige: De arbejdede som tjenere og bygningsarbejdere, men deres lidenskab var skuespil. Og man kan afgjort se forskel på deres og min præstation«.

Uden natoptagelser havde han ikke kunnet gennemføre, forklarer han. For i dagtimerne kunne han ikke tage fri.

»Og jeg plejer at kunne klare mig med et par timers søvn om nødvendigt«.
Den svære kunst

Hvad syntes du om at spille skuespil?

»Det var meget vanskeligt, og jeg tror, at du, når du ser filmen, kan se, at det falder mig svært. Meget er jo ikke sagt med ord alene, men også med din måde at se ud på og bevæge dig. Man skal være i stand til at sætte sig ind i karakteren og være nogen, som man ikke er, og også inddrage instruktørens ønsker. Det er ret svært at få til at virke. Det føltes akavet. I nogle scener følte jeg mig bare ... mærkelig«.

Instruktøren kalder dig talentfuld...

»Ja, well ...«, griner han. »Interessant nok er ingen tilbud endnu kommet min vej, efter at jeg lavede den film«.

Da solen endelig står op over Skt. Petersborg, har Masja forelsket sig i den lokale Ivan og stikker af med ham. I speedbåd. Det varer noget, før Tim fatter, hvad der er sket. Ligesom det tager lidt tid, før Stephen Kinnock svarer, da jeg spørger, hvad han selv tænker om filmen.

LÆS OGSÅ

»At man kan se, at den var billig at lave«, griner han så.

»Man kunne kalde det en russisk dogme-film«.

Har din kone set den?

»Ja, og jeg tror, hun vil sige det samme som jeg: At det er en billig og munter film med gode billeder af Skt. Petersborg«, siger han. »Bare synd, at de havde den fyr til at spille amerikaneren«.

Kort pause. Og så:

»Hvor var han dog en frygtelig skuespiller«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce