Man kender ham som julefredens allerfremmeste vogter. Som den elskeligt tykke mand bag glæde, kærlighed og en masse gaver. Man kender ham som Julemanden. Men Politiken kan i dag afsløre et længerevarende bedrag, som breder sig over flere kontinenter og årtier. Julemanden har forud for årets produktion af julegaver fyret samtlige 5.000 nisser, der arbejdede på hans fabrik i Grønland, for i stedet at ansætte 3.452 kinesiske arbejdere.
LÆS OGSÅJulemand fortalte børn om skolemassakre Han lønner de kinesiske arbejdere med 18 kroner i timen, hvilket er langt under den grønlandske mindsteløn på 80,41 kroner, og tvinger dem til arbejdsdage på op til 14 timer. Selv ikke den kommende og meget omtalte storskalalov tillader så lave lønninger. Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Flemming Ibsen kalder manøvren »det rene røveri«. »Julemanden underbyder det grønlandske arbejdsmarked«, siger han.
Hårde arbejdsforhold Ifølge Politikens oplysninger kommer mange af de kinesiske arbejdere fra landdistrikter, og flere af dem er så unge, at de stadig burde gå i gymnasiet. Mange af dem er blevet tvunget til at arbejde på Julemandens fabrik af korrupte kinesiske embedsmænd. SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, er skuffet over Julemandens metoder. »Det er nye oplysninger for mig. Han optræder som den hårdeste arbejdsgiver, man kan tænke sig. Nissernes fagforening bør føre sagen i det fagretlige system, for i de fleste overenskomster er det ikke en gyldig grund til afskedigelse, at man fyrer nogle for at ansætte nogle andre, der er billigere. Det vil komme til at koste Julemanden dyrt«, siger han. LÆS OGSÅBjørn Lomborg: »Jeg har aldrig troet på julemanden« Eigil Andersen vil kræve nisserne genansat og lægge offentligt pres på Julemanden ved at starte en folkebevægelse på Facebook: »Jeg tror, at det vil blive en world wide-succes, fordi folk over hele verden ønsker den rare udgave af Julemanden tilbage«. Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, mener derimod ikke, at Julemanden gør noget galt, men blot, at han betaler de kinesiske arbejdere den løn, de er værd. »Nissernes produktivitet er åbenbart faldet i sådan en grad, at det nu bedre kan betale sig for Julemanden at bruge udenlandsk arbejdskraft«, siger han. »Mindsteløn er noget, fanden har skabt. Den gør, at dem med den laveste produktivitet ikke kan konkurrere med andre, for man tager det eneste våben, de har, fra dem, nemlig at de kan sælge deres arbejdskraft til en lavere løn. Mindstelønnen holder de allersvageste ude af arbejdsmarkedet«. Enormt CO2-forbrug Julemandens CO2-forbrug betegnes af eksperter som astronomisk, og det er ikke kun hans fabrik, der årligt producerer millioner af pakker, forureningen stammer fra. Også hans transport forurener. Der er 378 millioner kristne børn i verden, og hvis vi antager, at der i gennemsnit bor 3,5 barn i hver husstand, og at mindst hver tredje har været artig, skal Julemanden besøge 108 millioner husstande, viser en udregning fra Illustreret Videnskab. Ligger de jævnt fordelt over hele Jorden, skal han flyve 1.040 kilometer i sekundet for at nå det i løbet af juledøgnet. LÆS OGSÅTusindvis af børns ubesvarede breve fundet i Julemandens konkursbo Det forurener voldsomt, siger rensdyrekspert Peter Aastrup, der er sektionsleder for Arktisk Miljø under Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet: »Vi må regne med, at rensdyrene en stor del af året har et normalt aktivitetsniveau, men Julemanden sørger formentlig for at holde dem i god form. Har de to træningsdage om ugen, hvor hastighederne når op på julegaveudbringningsniveau, når vi op et astronomisk niveau«.
Udskift rensdyrene med grise I alt forbruger Julemanden 10,22 millioner ton CO2 på transport i løbet af et år, hvilket svarer til Danmarks samlede CO2-udledning fra landbrugssektoren i løbet af den samme periode. Det er vel at mærke en produktion på 22 millioner slagtesvin, 30 millioner smågrise, 565.000 stykker malkekvæg samt 2,8 millioner pelsdyr, fortæller Mette Hjorth Mikkelsen, der er akademisk medarbejder ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. LÆS OGSÅKlarlund: Julemanden - en dårlig rollemodel? »Han kunne have anvendt slagtesvin i stedet for. Det ville have været bedre for CO2-udledningen, for de udleder ikke så meget CO2 per gris, som rensdyr gør. Grise optræder i mange julehistorier, så hvorfor skulle de ikke være interesserede i en tjans som trækdyr for selveste Julemanden? Det ser måske ikke så hyggeligt ud, men det havde været bedre for miljøet«, siger hun. »Vi er oppe i samme liga som de store, store virksomheder, og hvis det havde været en hvilken som helst anden virksomhed, havde den fået en påtale, det er der ingen tvivl om. De var røget med i en klimaplan som et særpunkt. Det er helt utilgiveligt«. Skattely på Nordpolen Politiken kan også afsløre, at Julemanden gennem årtier har brugt Nordpolen som skattely. En granskning af Julemandens aktiver viser, at han siden 1931 har ejet skuffevirksomheden Bad Santa A/S, som i erhvervsregistret er angivet til at ligge på det, man i folkemunde kalder 'Den uopnåelige Nordpol', og flere kilder mener at vide, at det er her, forvirringen omkring hvor Julemanden bor er opstået. Bad Santa A/S genererer overskud fra royalties af og patenter på brandet 'Julemanden', mens fabrikken i Grønland har kørt med store underskud. På den måde slipper Julemanden uden om den grønlandske selskabsskat på 30 procent, som skal betales af et eventuelt overskud. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er konstruktionen langtfra usædvanlig. »Det er set før. Grønlands problem er, at de multinationale selskaber og de udenlandske investorer er nødvendige. Men betingelserne for, at de vil slå sig ned, er, at de må medbringe deres egen underbetalte arbejdskraft«, siger han. SE OGSÅRockband: Julemanden er til sex, druk og stoffer Konsekvenserne for den grønlandske økonomi er store. Landet går nemlig glip af en række gevinster som øget beskæftigelse, nedbragt arbejdsløshed, større produktion og større indtægter til staten. »Julemanden berøver Grønland værdier. Hele det der eventyr om de dyrebare mineraler og den fantastiske undergrund, som skulle give Grønland et nyt løft ind i rigdom og velstand, hele den drøm om en ny tid kan risikere at forsvinde«, siger Flemming Ibsen. Men den udlægning er Liberal Alliances Joachim B. Olsen lodret uenig i. Han kalder selskabsskatten vækstdræbende og forvridende, og han mener derfor, at det kun er naturligt, at Julemanden benytter et skattely. »Man burde afskaffe selskabsskatten. Den betyder, at Julemanden har færre penge til at investere i ny kapital og i et nyt produktionsapparat, som vil medføre, at produktiviteten hos medarbejderne stiger, og at de dermed vil få en højere løn«, siger han. Turen kommer til Julemanden Onsdag i sidste uge blev de såkaldte skattelister over danske virksomheders selskabsskat offentliggjort. Julemanden figurerer ikke på listerne, selv om han opererer i Danmark, men det behøver han heller ikke, som loven er skruet sammen i dag, fortæller rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet Christen Amby. Har man ikke et fast driftssted i Danmark, er man ikke forpligtet til at opgive sin selskabsskat.
LÆS OGSÅMichelle Obama finder julemanden med radar »Julemanden kommer jo i kane, og kanen står ikke stille et bestemt sted i længere tid. Derfor har han ikke noget fast driftssted, og derfor bliver han ikke skattepligtig i Danmark«, siger han. Alligevel kalder Eigil Andersen fra SF Julemanden »en fæl kapitalist« og forsikrer, at han vil blive ramt af de nye skattemæssige stramninger. »Der er sket opstramninger, hvor man har forøget skattemyndighedernes kontrol med multinationale selskaber. Julemanden er multinational, så turen kommer også til ham«, siger han. »Jeg er simpelthen lamslået over, at en, man i den grad har elsket, pludselig viser sig nærmest som en djævel. Hvad er der dog sket med Julemanden?«.