Jesper, der er stort set kun en ting, der undrer mig efter at have læst bogen om dig selv. Hvordan kan det være, at Samuel Rachlin er krediteret for et foto af dig og Cobber i 1967?
»Det er et rigtig, rigtig godt spørgsmål. Det er, fordi han på det tidspunkt var gift med min fars kusine, Gerd. De var venner af huset. Derfor kom de forbi og tog nogle billeder«.
Tak. Og også tak for noget andet. Faktisk for hele bogen.
»Nå. Selv tak, da«.
Jeg har jo interviewet dig nogle gange i tidernes løb. Det har hver gang været lidt af et professionelt nederlag som journalist, at jeg, som vi siger: ikke fik noget med hjem. Men bogen gav mig endelig forklaringen: Der er ikke noget at komme efter.
»Yeahh, Ka-Tjiiing! Der var den! Det er nemlig rigtigt. Det vigtigste med sådan en bog, det gælder også, når man skriver tekster: at man lader, som om der er noget at komme efter. Det er ikke så vigtigt, at der rent faktisk er noget i det. Men kan man give indtrykket af, at der er noget, kan man få lov at holde sine hemmeligheder for sig selv«.
Manuskriptforfatter afslører 'Forbrydelsen 3's offer til Djævlens AdvokatHun har arbejdet for Alt for Damerne. »Godt, så. Jamen, så tror jeg det passer meget godt sammen, jo«. Hendes litterære udlægning af de halvanden side, hun skimmede, stoppede så, da hun så billedet af din røv på bagsiden . Så talte hun om den. »Det er fantastisk«. Hvor meget har du egentlig selv skrevet? Det er garanteret ham, ghostwriteren, Jacob, der har fundet på at begynde bogen med din tur på skateboard ned ad en lang bakke i Roskilde. »Det var noget af det første, jeg fortalte ham. Han er jo fra Roskilde og blev fyr og flamme. Men det hele er jo et langt interview, vi har lavet i løbet af et halvt år. Men den Maggiterning, han har fået det kogt ned til, er meget tæt på, hvad jeg faktisk selv ville sige. Han har bare et bedre ordforråd end mig«.
D-A-D erkender omsider alderdommen på nyt albumMan behøver ikke at være langhåret for at kunne høre hykleriet i, at du lader en ghostwriter, Gyldendal har fundet til dig, om at opstille rammerne for din fortælling om, at Warner Brothers sandelig ikke kunne sætte dig i bås, bare fordi de ville gøre dig til verdensstjerne og millionær. »Jeg tror, at den med at blive verdensstjerne og millionær var noget, de troede, vi selv klarede. Vi savnede utrolig meget input og coaching fra deres side. De købte en færdig pakke. Vi lavede vores bedste numre i den periode. Vi blev promoveret over det hele. Vi nåede lige præcis til nr. 112 på Billboards hitliste«. Heldigvis, for al den succes ville jo bare gøre dig til en forloren kliche, som slet ikke er et ærligt menneske. »Den succes er svær at have med at gøre, når man er forholdsvis ung og ubevidst. Det er først i bakspejlet, man ser, at en af grundene til, at det ikke gik, var, at forventninger fra deres side ikke passede med det, vi ville. Man kan sige, at der ikke blev forventningsafstemt mellem os og det store pladeselskab. Hold da op, nu taler jeg lige så langsomt som dig«.
