Kom helt tæt på Københavns nye bydel i 3D-film

Fremtidskvarter. Århusgadekvarteret bliver Københavns nye bæredygtige bydel med plads til 350.000 etagemeter blandet bolig og erhverv.
Fremtidskvarter. Århusgadekvarteret bliver Københavns nye bæredygtige bydel med plads til 350.000 etagemeter blandet bolig og erhverv.
Lyt til artiklen

Den del af Århusgade, som de færreste i dag bruger, bliver i fremtiden det centrale strøg i en helt ny bydel med 3.000 indbyggere.

Med en allé af grønne træer bliver det en handelsgade omgivet af forskellige typer boliger og erhverv i et kvarter, der er præget af kanaler, grønne tage, havnebad, to metro stationer, åbne pladser og kig til sejlbåde i havnen.

Det viser en ny tre minutter lang film, som udviklingsselskabet By & Havn har fået produceret.

»Udviklingen af Århusgadekvarteret tager udgangspunkt i områdets historie som erhvervshavn. Samt i den unikke beliggenhed ved vandet og samtidig midt i hovedstaden. I Nordhavnen vil der over de næste 10-30 år blive skabt en ny bydel i København på et højt internationalt niveau. Både når det gælder planlægning, arkitektur og infrastruktur«, siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen i en pressemeddelelse.

LÆS ARTIKEL

18 millioner ton jord gør København en procent større

Nordhavnsprojektet er skabt af arkitektfirmaerne COBE, Sleth og Polyform, samt ingeniørfirmaet Rambøll som rådgivere.

Udviklingen af Århusgadekvarteret vil stå på i en årrække – og By & Havn regner med første spadestik primo 2013. Dermed kan de første beboere og virksomheder flytte ind i 2014.

FACEBOOK

Birgitte Kjær

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her