Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Julius Magnus Petersen (arkiv)
Foto: Julius Magnus Petersen (arkiv)

Frem af glemslen. Knud VI gengivet på sit segl fra 1190'erne. Det er den eneste kendte kopi af seglet, fundet i 1879 i det storhertugelige arkiv i Mecklenburg-Schwerin i Tyskland. På bagsiden den tidligste afbildning af Danmarks rigsvåben.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fund i voldgrav løfter overset dansk konge ud af glemslen

Datering af træ ved Danmarks største kongeborg har overrasket arkæologerne. Knud VI var en vigtigere konge end hidtil troet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Vordingborg slår en vandfyldt voldgrav snart igen bue rundt om Danmarks største kongeborg.

Den var flere danske kongers foretrukne opholdssted op gennem middelalderen, og det var her, de holdt rigsforsamlinger og danehof, og herfra, de tre Valdemar'er - Valdemar den Store, Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag - traf beslutninger, der bestemte Danmarks størrelse og position i regionen.

Læser man op på historien, er det da også disse tre mænd, der er de vigtigste. De får æren for borgens udvikling mellem 1100- og 1300-tallet.

Ikke så afdæmpet som sit eftermæle
Men alt imens arkæologer og en kolossal gravko de sidste ni måneder har gjort plads til vandet i voldgraven, er de ikke bare stødt på et væld af arkæologiske genstande fra middelalderen såsom sko, tallerkener, smykker og en robåd. De har også gjort opdagelser, der er uforenelige med danmarkshistorien, som vi bedst kender den.

Blandt andet tyder det på, at Knud VI var en mere entreprenant konge, end hans afdæmpede eftermæle antyder.

LÆS OGSÅ »Vi har nu fundet noget i voldgraven, der viser, at Knud VI har bygget her på Vordingborg. Det er helt nyt for os. Den traditionelle tolkning, som du kan læse i alle historiebøgerne, er ellers, at det er Valdemar Sejr, der bygger den første teglstensborg her i begyndelsen af 1200-tallet«, forklarer Lars Sass Jensen, der er ledende arkæolog ved udgravningen. Fundet består af en større brokonstruktion med meget kraftige egepæle, som er fra træer fældet i sommeren 1189. »I 1189 er Knud VI konge. Når man bygger en stor borg, har man ambitioner, og det er nyt for os at se hans ambitioner i Østersøregionen materialiseret«, siger Lars Sass Jensen. Årringe i træet sladrer Dateringen af broen er sket ved hjælp af såkaldt dendrokronologisk analyse af træet. Her opmåler man nøje årringene, som sladrer ret præcist om, hvornår træet har stået i skoven, og hvornår det er fældet.

Den gode fugtige sommer giver en bred årring, og den tørre kedelige sommer med hård vind giver en smallere årring, og opmålingerne af årstidernes særpræg matcher en kronologi, som befinder sig i en database.

Man ved derfor med stor sikkerhed, hvornår tømmeret til brokonstruktionen er blevet fældet.

Hvad der ellers sker i 1100-tallet, drukner i Valdemar-perioden

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Knud VI var søn af Valdemar den Store og konge af Danmark 1182-1202, men han er det, man kalder en overset konge i forskningsverdenen.

»Det kan skyldes, at han regerede mellem to meget store konger«, siger Lars Sass Jensen.

»Men jeg tror, at der ligger en uåbnet skattekiste om Knud VI og hans borgbyggeri, som vi skal have kigget nærmere på«.

Valdemar den Store stjal billedet
På Københavns Universitet hilser man opdagelsen velkommen.

»Det er sandt. Nævner man 1100-tallet for en historiker, er det ikke Knud VI, man nævner først. Det er Valdemar den Store. Hvad der ellers sker i 1100-tallet, drukner i Valdemar-perioden«, siger middelalderhistoriker Lasse Christian Arboe Sonne.

Knud VI er den første danske konge, som ikke vil sværge troskabsed til den tyske kejser. Det krediteres han primært for.

»I 1100-tallet er store konger dem, vi ved noget om fra kildematerialet, og dem, der får en plads i kildematerialet, er dem, der har haft en aktiv kirke- og udenrigspolitik. For så har omverdenen skrevet om dem, og der findes brevkorrespondancer med for eksempel pavebreve«, forklarer Lasse Christian Arboe Sonne.
Historiens store mænd

Fra middelalderkilderne som Saxo har vi desuden overtaget en tendens til at ville hænge begivenheder op på de store mænd, siger Lasse Christian Arboe Sonne.

»Vi er underlagt en personfiksering, og dermed mærker vi bedre historiens vingesus. Historien får et ansigt«.

At Knud VI er en af de store bygherrer på Vordingborg, er ikke den eneste opdagelse, som dateringer af gammelt træ i voldgraven har bragt med sig.

Også dendrodatering af pæle fra den store borg, som Valdemar Atterdag byggede i 1300-tallet, modsiger på et vist punkt historiebøgerne, mener Lars Sass Jensen.

Hvor kom pengene fra?
Træet til anlægget er fældet i vinteren 1358-59, og anlægget er bygget kort efter. Historien er imidlertid, at Valdemar Atterdag beslutter sig for at bygge borgen efter afslutningen på første hansekrig i 1362 og slaget ved Helsingborg med den løsesum, han får for tyske krigsfanger.

»At Valdemar Atterdag byggede Vordingborg tidligere, kommer ikke til at betyde, at trafikken på Rådhuspladsen går i stå. Men det sætter Valdemar Atterdag i et andet lys. Hvor fik han pengene til at bygge borgen fra? Hvornår besluttede han sig for, hvordan hans land skulle se ud? Vi har kun lige kradset i overfladen i forhold til, hvilke konsekvenser de nye dateringer må have«, siger Lars Sass Jensen.



At de danske storborge må dateres tidligere, end man hidtil har troet, modtages således af Mia Münster-Swendsen, professor i historie ved RUC:

»Det lyder plausibelt. Det er generelt inden for middelalderforskningen, at mange ting viser sig ældre, end vi hidtil har troet. Det gælder også ideer og opfindelser. Jo dybere og grundigere vi graver, i teksterne såvel som i den danske muld, jo mere kompleks og flydende tegner udviklingen sig«.
Fodnote eller skelsættende?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvilken konkret betydning opdagelserne i Vordingborg vil få, og om historiebøgerne helt må skrives om, er det derfor for tidligt at sige, medgiver middelalderhistoriker Lasse Christian Arboe Sonne. »Om det er en fodnote eller skelsættende i forhold til kongernes regeringsperioder, kan jeg ikke sige. Det, vi kan sige, er, at det får betydning for den politiske historie, fordi borgbyggeriet afspejler, hvilke politiske strategier de her konger har handlet ud fra«. I alle fald er det ikke første gang, dendrodatering har korrigeret den kendte udlægning af danmarkshistorien.



I 1979 viste analyser af træ i Trelleborg, at det ikke var Svend Tveskæg, der byggede vikingeborgen på Sjælland, men at det derimod var Harald Blåtand. Træet var fældet i vinteren 980-981.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden