Efter at DSB forlod det gamle rangerterræn bag Nørrebro Station, har det stået som et af byens mørke huller, et sted for lyssky gerninger. Men i dag indvies området med fest, lys og musik. Det er næsten forvandlet til en ny aktivitetspark tegnet efter ønsker fra de lokale beboere og med en stor kunstgræsfodboldbane som hovedattraktionen.
Ikke helt færdig 'Næsten', skriver jeg, fordi parken er ikke færdig. Dårligt vejr har i den seneste tid forsinket arbejdet så meget, at græsset ikke kunne sås, asfalt ikke kunne lægges og enkelte træer mangler at blive plantet. Det er meget vel muligt, at man om få år vil opleve området ganske anderledes og min bedømmelse skal selvfølgelig tages med forbehold derefter.
Langt fladt rum Parken er tegnet af Peter Holst Landskab som et aflangt bånd med en bølgende landskabelig kant i den ene side mod S-togsbanen og en flosset urban kant mod beboelsen Mjølnerparken i den anden. Imellem de to kanter ligger så alle de mange aktiviteter: fodboldbane, græsplæne, grillplads med pergola, basket, bordtennis, legeplads og hockeybane. LÆS OGSÅNørrebro fester for ny folkepark Når man ankommer til parken fra Nørrebrogade via Borgmestervangen, passerer man først forbi en stor byggetomt, inden man kommer til fodboldbanen. Mimersparken strækker sig herfra som et meget langt fladt rum, der først bliver afgrænset af en bred trappe op til Tagensvej og Bispebjerg Station. Der er plantet trærækker på tværs for at opdele rummet, sådan som man kender det fra Steen Høyers og GHB's Nørrebroparken. Proppet med funktioner Disse tværgående beplantninger er afgørende for, at den flade park ad åre vil få en rumlig variation. Lige nu er den temmelig hurtigt overskuet og synes så proppet til randen med funktioner, at der ikke har været meget plads tilovers at binde dem sammen med. Det er alene rammerne uden om parken, der giver den stemning nu, og her træder C.F. Møllers to spaltede kuber i Bispebjerg Kollegiet pludselig frem som et par udmærkede, karakterfulde bygninger, der sammen med en høj skorsten og jævnligt passerende S-tog giver parken den rette urbane indramning.
Integration af Mjølnerparken I bebyggelsen Mjølnerparken skal der dog laves helt om på den parkeringsplads, der nu grænser op til parken, for at få øvelsen til at give mening. Et af målene med parken har nemlig været at få Mjølnerparken bedre integreret i Nørrebros byliv, den skulle ikke længere være en indhegnet enklave omgivet af skumle rum. LÆS OGSÅNørrebros nye byrum er et stød i kuglerne på den gode smag Nu har den fået Superkilen på den ene side og Mimersparken på den anden. En grøn knibtangsmanøvre fuld af fysiske og sociale aktiviteter, der nok skal få klemt nogle flere solskinshistorier ud af livet i et af Nørrebros tungest belastede områder.
Ingen spektakulære elementer Modsat Superkilens ophobning af byinventar fra hele verden er der dog ikke mange spektakulære elementer i Mimersparken. Undtagelserne er gamle genbrugte gittermaster, der er malet gulorange og nu leverer belysning til fodboldbanen og hockeybanen. LÆS OGSÅDer er masser af plads til prustere i det nye Fælledparken På sidstnævnte har lokale graffitikunstnere udsmykket banderne og en nærliggende skrå regnbuefarvet spunsvæg, hvor navnet 'Mimersparken' er malet med store bogstaver. Social opklatring Men parkens visuelle hovedmotiv er blevet et klatrestativ leveret af firmaet Elverdal, som har brygget på en ide om, at rangerarealets sporskifter har rejst sig op. Betonskulpturerne ligner nu mere stiliserede hænder eller fødder, men det er underordnet, for det herlige klatrelandskab farvet i S-togsfarver synes virkelig indbydende og udfordrende. Her kan områdets sociale opklatring udmærket begynde. Men endnu virker parken som helhed mere praktisk, anvendelig og robust end skøn og inspirerende.