Man fjerner ikke trafikproppen på Knippelsbro ved at nedlægge busbaner.
Det mener teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).
Som reaktion på et forslag fra den konservative borgerrepræsentant Jakob Næsager, der vil udvide bilernes vejbaner på bekostning af busbaner på Knippelsbro og Torvegade, udtaler hun i en pressemeddelelse:
»Det er kulsort og den absolut mindst effektive måde at løse trængselsproblemerne i byen. Hvis vi skal løse trængselsproblemerne, skal vi se på, hvordan vi kan indrette vejene, så vi får flest mennesker hurtigt gennem byen. Og her taber biler stort til både busser og cykler, siger Ayfer Baykal.
LÆS ARTIKEL
Konservative: Det skal være lettere at komme til AmagerHendes forvaltning henviser til en rapport fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet), der opgør, hvor mange mennesker, der kan komme igennem en kørebane på en time, hvis de henholdsvis kører i bil, bus, på cykel, til fods og i en letbane.
Undersøgelsen viser, at der kommer fire gange så mange mennesker igennem en kørebane pr. time, når det foregår i en bus frem for i en bil. Og der kommer fem gange flere mennesker igennem en kørebane pr. time på cykel end i bil.
LÆS ARTIKEL
Knippelsbro overhaler Dronning Louises Bro som byens travleste cykelstrækningDerfor mener borgmesteren ikke, at det er bilisterne, man skal skabe bedre rammer for, men cyklisterne.
»I 2012 kørte der dagligt 40.000 cyklister på broen mod 28.600 biler. Både Torvegade og Knippelsbro indgår i vores rutenet for cykelsuperstier, og derfor skal vi prioritere cyklisterne højere på denne strækning fremover«.
Forslaget kommer til afstemning i Borgerrepræsentationen i aften.
fortsæt med at læse








