Vi kender alle sammen de der vejarbejdsafspærringer med rød-hvide planker på klodsede grå betonfødder. De står og fylder i hele København og er et af hverdagens nødvendige onder. Men det er også her – hvis man holder øjnene åbne – man kan se gadekunstneren Berts kunst. For eksempel en lille lyserød makirulle som en protest mod de uendelig mange sushibarer, der skyder op overalt i hovedstaden. Eller små bidske kommentarer til vores forbrug af fladskærme og banklån. Og masser af runde pink bryster med sutteflaskelignende brystvorter midt blandt de store maskuline vejarbejder.
LÆS OGSÅ Obama-kunstner har allerede restaureret sit 69-værk
Vi skal mødes under et kastanjetræ. Det er egentlig meget sigende for den anonyme gadekunstner Bert. Manden er besat af træ. Han arbejder på fuld tid med at hugge og hugge i træ, hvor han end finder det i Københavns gader og baggårde:
En vandskadet køkkenbordsplade. En flækket vejafspærringspind. En favn overskydende planker fra nogle venners byggeprojekt. En stak billigt fyrretræ indkøbt på byggemarked.
Alt sammen bliver behandlet med lige dele respekt og kærlighed, når det kommer en tur med i Berts ladcykel og ender i værkstedet på Amager.
Blev utålmodig Værkstedet er delt i to, ligesom manden selv. I den ene ende regerer Bert med en kæmpe trækølle og et stemmejern som vigtigste kumpaner. Her bliver der hugget i træ, svedt, larmet og sidst, men måske allervigtigst: Kunsten bliver sat fri ude i byens gader. I den anden ende af rummet er der mere atelierstemning. Her regerer Berts bagmand. En familiefar i 40’erne, indvandrer fra Storbritannien, der nusser om sine store, flotte træskulpturer i månedsvis – for derefter at prøve at sælge dem til noget, der ligner en fair pris for de mange timers håndarbejde.
