Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Min by Rosalinde Mynster: »Jeg elsker at sidde på en skummel beværtning«

Rosalinde Mynster har hovedrollen i Niels Ardens Oplevs 'To Verdener' som pigen Sara, som er født ind i Jehovas Vidner, men sætter tilhørsforholdet på spil, da hun forelsker sig i Teis. Hun er fotograferet på Vega som er et af hendes favorit steder.
Rosalinde Mynster har hovedrollen i Niels Ardens Oplevs 'To Verdener' som pigen Sara, som er født ind i Jehovas Vidner, men sætter tilhørsforholdet på spil, da hun forelsker sig i Teis. Hun er fotograferet på Vega som er et af hendes favorit steder.
Lyt til artiklen

Hvad er du gladest for ved København? »Det er så svært at sige, for jeg elsker rigtig mange steder i København. Jeg elsker at cykle rundt i byen på en solskinsdag. Det gør jeg meget. For eksempel kan jeg enormt godt lide at cykle ned ad Istedgade – der er meget liv der. Der er en masse forskellige mennesker. Det er det samme med Nørrebro. Og så bor jeg jo selv på Frederiksberg, så jeg er også glad for Gl. Kongevej. Hvad jeg er gladest for, afhænger nok meget af, hvilket humør jeg er i«. Hvad bruger du mest byen til? »Jeg bruger den meget forskelligt, men jeg har desværre ikke så meget tid til det. Men jeg kan godt lide de små teatre i midten af København. Jeg er også glad for at høre musik, og jeg synes, Vega er et rigtigt dejligt koncertsted. Det er intimt, selv om det er kæmpe, og så er det enormt rart, at man kan gå op på en balkon, hvis man synes, det bliver lidt for crowdet i salen. Og så er der jo bare rigtigt pænt og hyggeligt derinde. Men jeg elsker også bare at sidde på en eller anden skummel beværtning og spille Tænkeboks«. Kan du anbefale en skummel beværtning? »Nej, ikke rigtigt. Det bliver mest bare den, der er tættest på (griner, red.). Men jeg vil gerne anbefale den nye bar Din nye ven inde i Pisserenden. Der er rigtigt hyggeligt, og så har de tit nogle fede DJ’s«. Du går på Sankt Annæ Gymnasium – hvor går I i byen? »Vi går meget på Culture Box og Din nye ven i øjeblikket. Og så Flisen – det ligger ikke særlig langt væk fra mit gymnasium. Det er et fedt sted med gode drinks. Derudover går vi på Lades«. Hvilke steder ville du vise dine gæster, hvis du fik besøg fra udlandet? »Jeg tror, jeg ville vise dem Louisiana – der er tit flotte udstillinger – og så ville jeg helt sikkert tage dem med i teateret. Det er det, jeg ved mest om i København. Byen har de her små intime teatre, og de er værd at vise frem, synes jeg. Ellers ville jeg måske tage dem med en tur i Frederiksberg Have, hvis det vel at mærke er godt vejr. Hvis jeg havde råd, ville jeg slutte dagen af med at invitere dem på sushi på Sticks’n’sushi på Istedgade. Jeg elsker sushi overalt på jorden«. Synes du, København mangler noget? »Jeg kunne godt savne et sted, hvor man bare vidste, at der altid var god musik. Det kan godt være, jeg ikke kender alle de steder, der er, men jeg kender i hvert fald ikke sådan et sted. Og så var jeg engang på den mest fantastiske bar i Budapest, hvor der nærmest var sådan en helt by inde bag en ganske almindelig facade. Dér kan jeg huske, jeg tænke: »Hvorfor er der ikke sådan noget i København?!«. Sådan noget helt underground, skævt, sjovt noget«. Hvis du omvendt fik nøglerne til en bulldozer og tilladelse til at rive et eller andet ned, hvad skulle det så være? »Så skulle det være et af de der store diskoteker, hvor man bare hører disko – Envy eller Renommé, og hvad de ellers hedder. Dem er jeg ikke så glad for. De er upersonlige og poppede«. Hvad skal du lave fredag, når du skal hvile ud efter den store forpremiereaften torsdag? »Når jeg har tømmermænd, går jeg ikke så meget ud. Så er jeg mere til at slappe af derhjemme. Men jeg kan godt finde på lige at mødes med nogle venner på en hyggelig café, Café Sommersko for eksempel, og så drikke en hel masse kaffe. Bagefter kan jeg godt gå i biografen«. Når du kommer på Vega næste gang, så vil du sikkert blive genkendt som ’hende fra ’To verdener’’ – hvordan vil du have det med det? »Jeg har det meget mærkeligt med det. Jeg prøvede det allerede lidt i Berlin (til filmfestivalen, red.), hvor folk kunne genkende mig. Der er jo ikke andet at gøre end at være sød, men jeg har det rigtigt svært med ikke at kunne være anonym. Det kan også godt være lidt meget med alle de der plakater på busstoppestederne med et stort billede mig – de kan godt være lidt overvældende, når man kommer kørende på sin cykel klokken otte om morgenen på vej i skole. Men det er selvfølgelig også fedt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her