To gardere stod vagt ved indgangen til universitetets festsal, hvor 400 særligt inviterede gæster med dronning Margrethe i spidsen skulle fejre Berlingske Tidendes 250-års jubilæum. Udenfor på Frue Plads var det fredag eftermiddag, det var 8. januar 1999, og den morgen havde avisbudenes cykeltasker knitret af en Berlingske Tidende, der på forsiden kunne berette om det første retsmøde i rigsretssagen mod USA’s præsident, Bill Clinton, som risikerede at miste verdens vigtigste job til vanæren, fordi han ikke havde kunnet holde fingrene fra sin hårfagre praktikant.
Hvis man var faldet over et eksemplar af Information den fredag, havde man kunnet læse lederskribentens lykønskninger til Berlingske-koncernen, som blev præsenteret som »den rigeste og stærkeste i dagbladsbranchen« med kontrol over mere end halvdelen af landets avisoplag. Det gik godt for Berlingske, og der var ingen grund til at tro, det ikke ville fortsætte sådan for de borgerlige danskeres foretrukne avis, hvis ejerskab hvilede trygt i en kreds af stærke nationale erhvervsvirksomheder. Med A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg og Danske Bank i spidsen. »Aviser tilhører, ligesom frie mennesker, fremtiden«, som daværende chefredaktør Peter Wivel kunne afslutte sin leder i den fødselsdagsavis, der ledsagede 250 års-jubilæet.
