Hallo ... Er der liv derude, og hvordan opstår liv overhovedet? Det er nogle af de mere filosofiske spørgsmål, der interesserer astrofysiker Anja C. Andersen. Øverst ses den centrale region af Mælkevejen. Nederst blå, nydannede stjerner stjerne i et område kaldet N90. Foto: AP Photo/NASA/ESA

Hallo ... Er der liv derude, og hvordan opstår liv overhovedet? Det er nogle af de mere filosofiske spørgsmål, der interesserer astrofysiker Anja C. Andersen. Øverst ses den centrale region af Mælkevejen. Nederst blå, nydannede stjerner stjerne i et område kaldet N90. Foto: AP Photo/NASA/ESA

Kultur

Astrofysiker: Jeg drømmer om at finde universets urformel

Kristian Leth spørger Anja C. Andersen: Hvor meget fylder det filosofiske for dig i forhold til det naturvidenskabelige?

Kultur

Det er de store spørgsmål, der optager Anja C. Andersen.

Og det på en legende, næsten barnlig måde. Det vidner hendes huleagtige kontor om med kunstmalerier, børnetegninger, galaksefoto og en stor rumraket i Lego.

Reolerne bugner af fysik- og matematikbøger, men på døren hænger en plakat med spørgsmålene ’Hvad er liv’ og ’Hvor udbredt er liv i universet’.

Det er lidt ligesom, når man kigger på et abstrakt maleri. Vi vil så gerne forstå. Og man får det jo altid til at ligne et eller andet

Og det er den kobling af filosofisk nysgerrighed med hardcore naturvidenskab, der har fået forfatter og musiker Kristian Leth til at stille hende spørgsmålet: Hvor meget fylder det filosofiske for dig i forhold til den naturvidenskabelige del af dit arbejde?

Svaret falder i to dele. For i astronomien fylder det filosofiske på én måde alting og på en anden måde ingenting.

LÆS OGSÅ

»Astronomi handler om at afkode universet. Hvor stort er det, hvordan er det opstået, er der en begyndelse, er der en slutning. Hvis universet er uendeligt, hvad vil det så sige? Har Mælkevejen altid været der, har Jorden altid været der, har Solen været der, og hvis ikke, hvad var der så før? Og det er jo nogle filosofiske spørgsmål, som menneskeheden har beskæftiget sig med, mindst lige så længe som vi har haft skriftsprog«, siger Anja C. Andersen.

For hende ligger en stor del af kicket ved astronomi netop i at kunne stille den slags spørgsmål. Jo vildere, jo bedre.

»Jeg synes nok i virkeligheden, at 'hvad er liv' er det mest interessante forskningsspørgsmål overhovedet. Og det er vel også det, al religion drejer sig om i bund og grund. Hvad vil det sige at være et menneske eller en levende organisme«.

Og så vidt svarets første del. Den anden handler om, at det selvfølgelig ikke er nok for en astronom bare at filosofere. Og det er en lige så vigtig del af Anja C. Andersens arbejde. Når der skal forskningsresultater på bordet, bliver metoderne anderledes rigide og kontante. Og så gælder det om at oversætte den store, abstrakte undren til nogle snævre, lukkede spørgsmål.

»Hvis jeg går ud og laver en måling og skriver en artikel om det, så skal en eller anden i USA kunne gå ud og lave den samme måling og få det samme resultat. På den måde er astronomien temmelig ufilosofisk. Hvis man laver en observation eller et forsøg, hvor svaret er, »måske, det kan da godt være, hvad tror du selv?«, så er det mislykket«, siger Anja C. Andersen.

LÆS ANMELDELSE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alligevel har hun hængt plakaten med yndlingsspørgsmålet ’Hvad er liv’ op på døren til kontoret som en slags pejlemærke for sin forskning. Fordi det med at kunne sætte to streger under facit ikke er motivation nok i sig selv. Det handler mere om at komme tættere på nogle meget åbne, vanskelige spørgsmål. Lidt ligesom dem, man stiller som barn.

»Der er meget rugbrødsarbejde, hvor vi sidder som en slags bogholdere og tæller lyspartikler ved forskellige bølgelængder. Så hvis det skal give mening for mig, er jeg nødt til at træde et skridt tilbage og minde mig selv om, hvorfor jeg gør det her. Hvad det store spørgsmål er. For dybest set er jeg jo noget så tørvetrilleragtigt som en ekspert i støv. Men støv er interessant, fordi det er det, man laver planeter af. Og planeter er interessante, fordi det er der, vi tror, vi kan finde liv«, siger Anja C. Andersen.

Big Bang og Adam og Eva

Hun kan sagtens se paralleller mellem tro og astrofysik. »I Big Bang-teorien siger vi, at ud af ingenting kom alting, og så fik vi et univers, som udvider sig. Og det lyder jo stort set lige så mærkeligt og vanvittigt som Adam og Eva og de andre religiøse skabelsesberetninger. Men selv om Big Bang-modellen er mærkelig, kan den faktisk bruges til at forudsige nogle ting, som ikke bare er fri fantasi, men følger nogle fysiske lovmæssigheder og noget matematik«.

LÆS OGSÅ

Sidste år udgav hun en børnebog om en pige, der prøver at få tiden til at gå baglæns, så hun kan holde fødselsdag noget oftere. Og det er den type spørgsmål, der driver Anja C. Andersen. Hvorfor er Jordens planter egentlig grønne, hvad sker der, hvis man bliver suget ind i et sort hul, og hvordan skaber man liv ud af sten?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Vi har ikke i laboratoriet kunnet lave et eksperiment, hvor vi tog noget uorganisk og gjorde det levende. Men alligevel må det være sket på et eller andet tidspunkt i universets historie. Lige efter Big Bang havde man kun brint og helium, så blev alle de andre grundstoffer lavet i stjernerne, og ud af dem opstod der liv. Og hvorfor det? Hvordan gør man det? Måske er det bare et spørgsmål om tid. At vi aldrig har prøvet at sætte et eksperiment i gang, lukke døren til laboratoriet og komme tilbage 10.000 år senere. Måske er det noget, der kræver langsommelighed«.

Så selv om en stor del af Anja C. Andersens arbejde handler om at skære ind til benet med formler og kolde facts, spiller det filosofiske en vigtig rolle. Det er der, alle spørgsmål er tilladt. Og der, inspirationen begynder.

»Jeg har en drøm om at finde den formel, hvoraf alle formler kan udledes. Sådan en urformel. Og det er vel næsten en religiøs overbevisning, for lige nu er der ikke noget, der tyder på, at det skulle være sådan. Men jeg tror, det er lidt ligesom, når man kigger på et abstrakt maleri. Vi vil så gerne forstå. Og man får det jo altid til at ligne et eller andet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce