Frihedens logo er en brændende fakkel, og Frihedens motto lyder: ’Friheden – et godt sted at bo’.
Det er simpelt, og det er sandt, og det ved Kaj Kondrup Jensen og hustruen Tove Jensen, der har boet i Friheden, lige siden de første modulbyggerier begyndte at skyde op af jorden i 1961.
Derfra gik det stærkt. Hver tiende dag åbnede en ny opgang, og sådan fortsatte det i to år, indtil der stod 1.218 almene boliger, hvor der tidligere havde været en pløjemark i Hvidovre.
SE OGSÅ Sommerserie: Friheden kan være et hårdt sted
»Første gang, jeg kom hertil, tænkte jeg: Friheden er helt fantastisk. Tænk at få en lejlighed, der er 100 kroner billigere om måneden end der, hvor vi boede før, nede over for Hvidovre Hospital«, siger Tove Jensen.
Friheden har ført folk i krig, folk strides i dens navn, og filosoffer har diskuteret frihedens inderste væsen i tusinder af år. Men nogle gange er Friheden altså også bare en bunke grå, vinkelstillede boligblokke i Hvidovre.
Fornyelsen er på vej
Tove Jensen står i stuen i parrets lejlighed, alle reoler er fyldt med fotos. Fire unger opfostrede de i Friheden fordelt i lejlighedens fire værelser.
Børnene boede sammen to og to. Søstrene i det ene værelse og brødrene i det andet. Friheden var gode forhold, som børn i dag ikke forstår i al deres forvænthed.
Friheden er et fedt køkken – og køkkenerne i Friheden var topmoderne. Dengang. Men tiden ændrer normerne, Friheden fremstår slidt, forældet som et ekko af 1960’erne.
Nu skal der postes mere end 600 millioner kroner i at føre Friheden ind i fremtiden.
Drømmen om vidder, vin og lavendler lever i jyske Frankrig»Friheden er meget nedslidt og trænger til fornyelse mange steder«, siger Kaj Kondrup Jensen.
Han er den tekniske type, der kan fortælle længe om de flade tages dårlige egenskaber, når det kommer til at sky regnen, om tærede faldstammer og om, hvordan den eneste uheldige indretningsmæssige ting i Friheden er, at man placerede toilettet bagerst i badeværelset og bruseren lige inden for døren, hvad der resulterede i, at der gennem årene har skullet skiftes ganske mange badeværelsesdøre ud.
Men fornyelsen er på vej – en helhedsplan for Friheden.
»Det kommer i løbet af to år. Måske tre«.
En lokalkanal
Og Friheden er et aktivt liv med billardklub og skovture og fastelavn og sammenhold i lange baner. Det ved ægteparret Jensen, der engagerer sig i det meste.
Friheden er fjernsyn, en lokalkanal, hvor Kaj Kondrup Jensen er nede at redigere video to timer hver formiddag.
Ned ad trappen, forbi gitteret, der skal forhindre børn i at falde i døden, og ind ad døren til tv-lokalerne. På væggen hænger et luftfoto, og han forklarer om grænserne for stedet:
»Friheden, den er afgrænset af Køgevejen, Avedøre Havnevej, Strandmarksvej og Hvidovre Enghavevej. Vi bor lige her«, peger han på en af de ens lave blokke uden om højhuset.
Friheden er Føtex og forbrug
Friheden er Føtex, Friheden er Matas, Friheden er blomsterhandel, skobutik og legetøj i alle pigmentfabrikkens farver.
De elektriske døre til Frihedens Butikscenter hakker, som de går op og i, motoren er træt af at trække, drivremmen vil hellere drive den af, men der kommer hele tiden kunder igennem.
Palleløftere skrumpler over gulvets hvide fliser, stregkodelæserne i Føtex bipper, lange køer former sig bag kasserne. Det er sommer, og alt er inden for rækkevidde. Friheden er forbrugssamfundet.
Og Friheden er velfærdssamfundet på den mest planlagte måde. Der er her, man flyttede folk fra Vesterbros og Nørrebros møgbeskidte og saneringsmodne baggårde og ud i moderne faciliteter i løbet af 60’erne.
Blokkene, som de blev flyttet ud i, kaldte de Sibirien.
Lige i et sladrehjørne
Friheden er et skodsted, synes Dennis Joe Seiler. Han har blanke øjne og har lige knappet en Tuborg Fine Festival op.
»Jeg synes eddermame, det er slemt, men nu bor jeg også i Sibirien. Jeg bor lige i et sladrehjørne. Du kan dårligt slå en skid, uden at det nærmest står på væggene«, siger han.
SE OGSÅ
Sammen med vennen Mikael Frank og hunden Fimmer sidder han bag drankerskuret lige ved Friheden Station.
Dennis Joe Seiler fisker en Northstate ud af pakken, Mikael Frank ruller hjemmekrøl. De lever et hårdt liv, og det ved de godt. Men Mikael Frank synes nu, at Friheden er et godt sted.
Åndssvage tæv og for meget frihed
Det kræver en vis positivitet at sige sådan, når man tænker på, hvad der er hændt ham. En nat for bare 14 dage siden blev hans dør sparket ind, og en flok mænd tævede ham, mens han lå i sin seng.
Det var en stor misforståelse, det hele, siger han. Han havde lånt 100 kroner af en ældre herre, og han havde givet dem tilbage, men det havde sønnen ikke forstået, og så fik han tæsk.
SE OGSÅ Sommerserie: Kom med på besøg i Profitten
Senere på natten kom de tilbage og sparkede døren ind igen. Sønnen havde tabt sin telefon på gulvet. Så var der flere tæsk. Det er hans tredje lejlighed i Friheden, for i de to andre har han fået tæsk af naboerne.
»Det er sgu for åndssvagt«, siger han.
Normalt siger man, at min frihed ender der, hvor din begynder, men i Frihedens hårde miljø gælder den slags regler ikke.
Friheden kan slå dig ihjel, hvis den vil.
fortsæt med at læse
