Forandring. Det er vigtigt, at vi er bevidste om, hvilke fælles værdier vi som befolkning deler. Løsninger, der er ude af trit med den danske kultur, vil have svært ved at sikre den nødvendige omstilling, skriver Waldemar Schmidt. Tegning: Mette Dreyer.

Forandring. Det er vigtigt, at vi er bevidste om, hvilke fælles værdier vi som befolkning deler. Løsninger, der er ude af trit med den danske kultur, vil have svært ved at sikre den nødvendige omstilling, skriver Waldemar Schmidt. Tegning: Mette Dreyer.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Her er fremtidens samfundsmodel

Vi er nødt til at forny velfærdssamfundet for at overleve.

Debatindlæg

Danmark bliver nødt til at forny velfærdssamfundet, hvis vi i de kommende år ikke skal se et både fattigere Danmark og et udhulet velfærdssamfund.

Det danske samfund er i dag på for mange områder ude af trit med kravene fra den nye globale økonomi.

Symptomerne er på den ene side svækket konkurrenceevne, lav produktivitet, spinkelt vækstgrundlag, på den anden side smuldrende velfærd samt stadig flere borgere på passiv forsørgelse.

Danmark har i de seneste ti år mistet betydelig konkurrencekraft på den globale scene, både ifølge World Economic Forums ’Global Competitiveness Report’ og ledelsesskolen International Management Forums ’World Competitiveness Yearbook’, der måler nationernes konkurrenceevne.

Vi sakker samtidig bagud, hvad angår produktivitet, med et efterslæb på 20 procent i forhold til USA og 10 procent i forhold til Tyskland og Sverige, hvilket – hvis det fortsætter – betyder et velstandstab på 100 milliarder kroner frem til 2020.

Samtidig står blot 100 danske virksomheder, der typisk blev etableret for mange årtier siden, for halvdelen af landets eksport, mens Danmark i høj grad mangler nye vækstvirksomheder, der kan sikre nye eksportindtægter.

Samtidig er antallet af danskere på offentlig forsørgelse rekordstor.

Ifølge DA er 22 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på passiv forsørgelse. I landene omkring os – Sverige, Tyskland, Storbritannien – er i gennemsnit ’kun’ 15 procent af borgerne på overførselsindkomst.

Løsningen er ikke blot at kopiere, hvad andre gør. Vi må udvikle vore egne svar på globaliseringens udfordringer

Hvis Danmark havde samme andel borgere på overførselsindkomst som landene omkring os, ville de offentlige udgifter i Danmark være mindst 50 milliarder kroner lavere om året.

Udviklingen bidrager til at skabe nogle af verdens højeste offentlige omkostninger. Tydeligvis har vi ikke formuleret løsninger i verdensklasse.

Lave indtægter og høje omkostninger er sjældent en opskrift på succes. Danmark står kort og godt i en på flere måder uholdbar situation.

Vi må derfor nødvendigvis se nærmere på den danske samfundsmodel og formulere svar på, hvordan vi kan reetablere verdensklasse i både den private og den offentlige sektor – som er hinandens forudsætninger.

Hvis vi ikke evner dette, risikerer vi, at idealerne bag den danske samfundsmodel får svært ved at overleve til næste generation. Der vil ganske enkelt ikke være råd til at finansiere dem.

I dagens globale virkelighed bevæger kapital, varer, job, arbejdskraft, studerende, emigranter, flygtninge, kommunikation, information m.m. sig rundt i verden på en måde, som vi ikke tidligere har oplevet.

Det stiller nye krav til alle – nationer, virksomheder, borgere – hvor grundforudsætningen for succes er at have verdensklasse i alt, hvad man foretager sig. Ellers bevæger kapital, kunder og arbejdspladser sig andre steder hen.

Løsningen er ikke blot at benchmarke Danmark mod udlandet og kopiere, hvad andre gør.

Vi må nødvendigvis udvikle vore egne svar på globaliseringens udfordringer, der på den ene side matcher globaliseringens krav og på den anden side harmonerer med den særegne danske kultur og de danske værdier.

De værdier, vi som befolkning deler, er styrende for, hvordan vi tænker, ræsonnerer, beslutter og handler. Hvis samfundets svar på globaliseringens krav ikke har klangbund i befolkningens værdier, vil de ikke få opbakning og levere det ønskede.

LÆS INTERVIEW

Derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om, hvilke fælles værdier vi som befolkning deler, hvordan de kommer til udtryk, og hvordan de understøtter – eller undergraver – politiske beslutninger.

En hård beskatning af iværksættere, som verden over anses som kilden til fremtidens beskæftigelse og velstand, matcher ganske den stærke danske værdilighed, men underminerer i en global verden national vækst og velstand

Løsninger, der er ude af trit med de danske værdier og den danske kultur, vil have svært ved at fungere og sikre den nødvendige omstilling og succes.

Disse værdier og kulturelle særegenheder repræsenterer potentiel økonomisk styrke – at anskue en udfordring eller mulighed fra et andet ståsted, end andre gør, kan føre til anderledes og bedre, hvis ikke unikke løsninger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det særegne danske arbejdsmarked, som kombinerer fleksibilitet for arbejdsgiverne med tryghed for lønmodtagerne, fungerer anderledes end arbejdsmarkederne i andre lande og bliver berømmet som verdens mest velfungerende arbejdsmarked.

Særegne værdier kan også rumme svagheder.

En hård beskatning af iværksættere, som verden over anses som kilden til fremtidens beskæftigelse og velstand, matcher ganske den stærke danske værdilighed, men underminerer i en global verden national vækst og velstand, hvilket svækker mulighederne for at opretholde velfærdssamfundet.

Med andre ord stiller globaliseringen både krav om, at vi skuer udad og forstår at tilpasse os forandringer, og at vi skuer indad og forstår vores egne særlige styrke og kompetence og anvender dem offensivt.

Der forestår derfor en udfordrende og omfattende ledelsesopgave, der nødvendigvis må involvere en bred vifte af samfundsinteressenter og være forankret i den brede befolkning for at lykkes.

Som inspiration til, hvordan vi i fællesskab kan tilrettelægge og gennemføre en fornyelse af den danske samfundsmodel, har The Copenhagen Goodwill Ambassador Corps – 80 danske erhvervsledere bosat i mange af verdens vækstcentre – taget initiativ til at udarbejde et uafhængigt og upolitisk debatoplæg om ’Fremtidens danske samfundsmodel’.

En hovedpointe i oplægget er en opfordring til at udarbejde en egentlig landemodel for, hvordan Danmark indretter sig og fungerer i den globale økonomi – det vil sige en vision for, hvilket samfund vi ønsker, og en plan for, hvordan den vision kan indfris.

Man skaber ikke en spændende virksomhed med unikke produkter og engagerede medarbejdere uden en vision, som kan mobilisere, begejstre og belønne medarbejdere og andre interessenter.

Tilsvarende er det næppe muligt at skabe det Danmark, som flertallet af landets borgere ønsker i fremtiden, uden en vision og en plan.

LÆS ARTIKEL

Et forslag til, hvordan visionen for en dansk landemodel kunne udformes, er følgende:

Målet: Danmark skal være et velfærdssamfund med høj livskvalitet, med uddannelse og arbejde til alle og omsorg til alle, der har behov herfor.

Midlet: Danmark skal være Europas mest konkurrencedygtige industriland og have verdens bedste offentlige sektor.

Visionen skal være en ledestjerne, der konsekvent skal udmøntes i konkrete handlinger blandt politikere, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner etc. Det er afgørende, at enhver handling tager udgangspunkt i visionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den nuværende danske samfundsmodel blev til i tiden efter Anden Verdenskrig – ved hjælp af forsøg og eksperimenter uden den store viden om samfundsøkonomiske sammenhænge.

Med den store viden, vi har i dag, er det klart muligt at formulere en velgennemtænkt ny samfundsmodel, der kan implementeres langt hurtigere, end den gamle blev, og med tilsvarende succes på nutidens præmisser.

Med et sådant initiativ kan Danmark blive det første demokratiske land, der udvikler og anvender en landemodel som ledelsesredskab for samfundsudviklingen og omstillingen til de nye globale vilkår.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce