Jeg er en stor beundrer af Henrik Mennés værker.
Han er en mester udi at skabe mærkelige maskiner af overraskende materialer: Kæmpe kokoner af farvet lim, viklet rundt om et stativ som candyfloss. Bordtennisbolde, der farer rundt i en cirkel af ventilatorer. En stearinskulpturmaskine og et avanceret elektronkaleidoskop; jeg er med hele vejen.








