Bono: Sår heler ikke, hvis de dækkes til

Aktivistisk. Bono (Paul David Hewson) har altid været aktiv i religiøse, humanistiske og politiske sammenhænge. Arkivfoto.
Aktivistisk. Bono (Paul David Hewson) har altid været aktiv i religiøse, humanistiske og politiske sammenhænge. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

En af de mest usædvanlige dage i den irske øs brogede historie blev tirsdag i sidste uge fulgt af mennesker fra begge sider af grænsen. Den længe ventede og dyre Saville-rapport blev endelig offentliggjort denne dag – efter at have været 12 år undervejs. Den omhandler ’Bloody Sunday’ – en dag, som irsk politik aldrig bør glemme.30. januar 1972 skød og dræbte soldater 14 mennesker, der deltog i en demonstration for flere borgerrettigheder i det overvejende katolske kvarter Bogside i Derry.

LÆS ARTIKEL Bloody Sunday-rapport lukker sort kapitel

Denne dags hændelser var årsag til, at konflikten mellem de to religiøse grupper i Nordirland – de katolske nationalister og de protestantiske unionister – nåede nye dimensioner: Enhver irer, som var ved bevidsthed den dag, har et mentalt billede af den senere biskop af Derry, Edward Daly, der holder et blodstænkt lommetørklæde op, mens han tappert tager sig af de sårede og døende. Efter denne dag blev det de paramilitære grupper på begge sider, der havde mest at skulle have sagt i konflikten. Det var en dag, hvor folk ikke kunne vente med at give afkald på freden. Det var hovedsageligt unge mænd, men også kvinder, som havde fået nok af overherredømmet og nu var klar til at tage alle midler i brug, uanset hvor voldelige eller rædselsfulde de var, for at gøre sig fri af det. Efter denne dag tog min far ikke sin blandede katolsk-protestantiske familie over grænsen til Ulster (Nordirland, red.) med begrundelsen: »Nordlændingene er gået fra snøvsen«. Stil alt dette op over for tirsdag i sidste uge, som var en solbeskinnet dag på vores lille klippeø i Nordatlanten. De skyer, der havde hængt over os i 38 år, var mærkeligt nok forsvundet. Retfærdighedens skarpe lys så ud til at jage skyggerne og fortidens stereotyper væk. Der var ingen, som opførte sig som forventet. Alle gjorde, som det passede dem. En splinterny britisk premierminister, der stadig har støttehjulene på, sagde ting, som ingen ventede, han ville eller kunne ytre: »Jeg undskylder dybt på vegne af vores land«. Og det var ikke alt ... »Det, der skete, skulle aldrig være sket«, sagde den nye premierminister, David Cameron. »Nogle af medlemmerne fra vores væbnede styrker opførte sig forkert. Regeringen er i sidste ende ansvarlig for de væbnede styrkers handlinger. Og det vil jeg gerne undskylde på regeringens vegne og bestemt på landets vegne«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her