På initiativ af foreningen Giv Din Hånd er der nu indrettet en særlig gravplads for hjemløse på Assistens Kirkegård i København.
»Når folk dør, vil de gerne begraves sammen med familien. De her folk har som regel ingen familie, eller også er kontakten røget. I stedet knytter de tætte bånd til andre i samme situation og har derfor ønsket et sted, hvor de kan mindes deres afdøde kammerater. Det får de nu«, siger initiativtager Michael Espensen fra foreningen Giv Din Hånd i en pressemeddelelse.








