»Sagen Opklaret! Her er forbryderne«, skrev Weekendavisens skribent Leif Blædel ved siden af et billede af de to forfattere, TV 2-journalisterne Niels Brinch og Jes Dorph-Petersen, hvis bog 'Opklaret - 17 nye danske kriminalsager', han havde anmeldt. »En kriminalbog, der ganske simpelt er kriminel i sig selv«, fortsatte Blædel om journalisternes blodige oprulning af sager, som de fleste danskere havde lagt bag sig. Få dage senere skrev en vred Christian Friis Bach et læserbrev i Politiken, hvori han fortalte, at hans fætter for ti år siden blev myrdet under forfærdelige omstændigheder - et mord, som dengang havde fået megen presseomtale. Siden havde familien forsøgt at bearbejde tragedien. Men med jævne mellemrum blev bearbejdelsen ødelagt af »spændingshungrende journalister og oplagsfikserede mediehuse«, nu de to TV 2-journalister. »Først var det Jydske Vestkysten, der pludselig fik trang til at blæse hele historien op igen. Nu er det journalisterne Niels Brinch og Jes Dorph-Petersen, der i deres bog 'Opklaret' på forlaget Forum udpensler sagen med detaljer, navne og fotografier. Detaljer, der er helt unødvendige, hvis formålet er at rejse en debat om forbrydelse og straf i Danmark. Men det er det ikke. Formålet er at tjene penge på andres liv og ulykke. Endnu en gang er min familie i knæ«, skrev den tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke og nuværende radikal politiker. Gode fortællinger TV 2-journalisternes bog er seneste eksempel på en ny tendens i det danske mediebillede, som blev understreget af blandt andre medieforsker Anker Brink Lund, da 'Kriminalitet som Underholdning' i onsdags var overskriften for en temadag afholdt af Dansk Kriminalist Forening. Med afsæt i tendensen - nemlig at gamle kriminalsager bliver gravet frem og genbrugt som gode fortællinger - diskuterede jurister, politikere og mediefolk, om der bør være grænser for, hvordan medierne kan bruge gamle kriminalsager som underholdning. I Landstingssalen på Christiansborg, hvor temadagen blev afholdt, sagde Anker Brink Lund blandt andet: »En tendens, som vi kun har set den spæde begyndelse til i Danmark: Enhver kriminalsag kan reaktualiseres på et hvilket som helst tidspunkt, medierne ønsker det. Indtil nu har avisredaktionerne følt sig hævet over den slags. Det er jo ugebladsstof, som kriminalrapporterne vrængende siger. Men fjernsynet har for længst kastet sig over den uudtømmelige kilde til underholdende reality-tv. Også tabloidaviserne i USA og Storbritannien satser stort på nyt om gamle kriminalsager. Så det er kun et spørgsmål om tid, før denne genre også vinder indpas i de danske dagblade«. Fakta og fiktion Danmarks mest populære tv-serie, 'Rejseholdet', der for år tilbage hver søndag samlede mere end to millioner danskere foran fjernsynet, har indtil videre udgjort højdepunktet for mediernes - og danskernes - interesse for gamle kriminalsager. Mens 'Rejseholdet' med inspiration fra virkelige historier blandede fakta og fiktion i dramabegrebet faktion , har blandt andet programmet 'Fornemmelse for mord' på TvDanmark ribbet op i gamle, uopklarede mordsager for at lade clairvoyante finde nye spor i sagerne. Og i begyndelsen af året udgav Jes Dorph-Petersen og Niels Brinch, der begge er værter for det populære kriminalmagasin 'Station 2', så deres bog om 17 både fascinerende og tragiske, danske kriminalsager. Kritik fra eksperter Tendensen har givet medierne indtil flere juridiske eksperter på nakken. Gang på gang har de understreget, at hvis blot medierne et øjeblik gad se ud over den rene, blodige fascination, så er der rent faktisk en lovgivning, som burde afholde journalister og dramatikere fra at grave i nyere kriminalhistorier. Og dermed i sår, som så småt forsøger at hele. For eksempel står der i paragraf 271 stk. 2 i straffelovens kapitel om freds- og ærekrænkelser: »Sandhedsbevis for en pådømt strafbar handling, fritager ikke for straf, når den fornærmede henset til handlingens karakter, tidspunktet, da den blev begået, og hans forhold i øvrigt havde rimeligt krav på, at det pågældende forhold ikke nu blev fremdraget«. Statsadvokat Birgitte Vestberg hører til dem, som tager dyb afstand fra, at DR i 'Rejseholdet' valgte at lade sig inspirere af virkelig sager. Men hun mener ikke, at der nødvendigvis er brug for strammere regler for, hvordan medierne skal forholde sig til overståede kriminalsager. »Hvis det offentlige blot overholdt reglerne om tavshedspligt, er der grænser for, hvor meget af det virkelig liv man kan bruge til dramatik og underholdning«, lyder det spidst fra Brigitte Vestberg med henvisning til det ofte kritiserede, tætte samarbejde mellem politi og journalister. »Jeg kan ikke se, at underholdning er et hensyn, som gør, at man skal se bort fra reglerne. Af hensyn til ofrene og de efterladte skal man altså ikke bruge nyere kriminalsager som underholdning«, lyder det ærgerligt fra Vestberg, der selv var anklager i en sag, som et af afsnittene i 'Rejseholdet' var inspireret af, nemlig sagen mod lægen Elisabeth Wæver, der blev idømt livstid for mordbrand på sin elskers kone og to børn på Bornholm. Kraftige reaktioner Afsnittet fik Wævers forsvarer, Bjørn Elmquist til at beskylde DR for at løbe fra et løfte til familien om, at 'Rejseholdet' ikke direkte ville trække paralleller, men kun lade sig inspirere af mordbrandsagen. Tilsyneladende har de kraftige reaktioner fra pårørende til ofrene, jurister og andre, da også haft en effekt på de journalister og dramatikere, der på det seneste har fundet inspiration i virkelighedens kriminalsager. I dag lægger DR's dramachef, Ingolf Gabold, ikke blot afstand til det 'Rejsehold's-afsnit, som er inspireret af Wæver-sagen, han fortryder ganske enkelt hele grundlaget for en af Danmarks Radios største seersucceser nogensinde. »Hvis vi havde overskuet konsekvenserne af det, ville vi aldrig havde lavet 'Rejseholdet'. Og vi gør det ikke igen. Hvis vi skulle lave 'Rejseholdet' i dag, ville vi bruge et år mere og selv finde på historierne. Dette land er tilsyneladende for lille til at lave dramatik, som er 'based on a true story'«, siger Ingolf Gabold. Og noget kunne da også tyde på, at Jes Dorph-Petersen og Niels Brinch i dag ville gøre deres bog om store danske kriminalsager om. I hvert fald får man følgende svar, når man spørger Niels Brinch til polemikken om bogen: »Jeg har valgt ikke at kommentere den sag«.