Langt fra sit udgangspunkt i den jordstampede blues er r’n’b i dag en promiskuøs genre, der vrider sine overfladelækre toner på poppens silkelagener, men samtidig flirter med avantgarden og reviderer opfattelsen af, hvad en popproduktion kan og skal.
I det sidste års tid har Roskilde-aktuelle Miguel sammen med fænomenet Frank Ocean forfinet og forvandlet den sexdampende side af r’n’b, mens navne som James Blake og How To Dress Well har rykket ved den forkætrede genres grundudtryk – ved at trylle med r’n’b i elektroniske ornamenter og skyggeblå nuancer.
Trylle rundt må man mildest talt også sige, at newyorkeren Arthur Ashin gør på sit andet album som Autre Ne Veut.
LÆS OGSÅ
Falsetten svinger sig fra det ene ømme Prince-øjeblik til det næste, mens det urolige lydbillede smelter alle de r’n’b-forventninger, man kun lige når at bygge op.
Det er forvirring på et højere plan, hvor der er r’n’b inkarneret i Ashins sang, mens alt andet er flydende. Fra tyggegummimelodier og 1980’er-synthpop til knurrende electro og puddelrockguitar. For at nævne et par af de markerede referencer.
Det er r’n’b pakket ind i kaotisk avantpop med klare bånd til lo-fi-geniet Ariel Pink.
Hovedet snurrer rundt imellem fængende melodistumper, mens Ashin i et styrtbad af synthesizere krænger sin sjæl ud om kærlighed i klicheer, der står i kontrast til det musikalske hurlumhejhus.
Autre Ne Veut er et fascinerende bekendtskab, men også overlæsset på kanten til det komiske og fuld af undvigemanøvrer. Som hitpotentialet i ’Counting’, der aldrig får lov til at folde sig ud, men bliver blendet med dybe horn og elefanttruttende trompet, der nok skal holde det på afstand af hitlisterne.
Det har bestemt sin egensindige og uforudsigelige charme, og som en anden kaptajn Knaldhat crooner Ashin hjertet blødt og hovedet ørt.
Bagefter er man helt på rene med, at han ikke peger bagud, men man er ikke helt sikker på, om det nu også peger fremad. Eller bare kører i ring.
Går i ét med baggrunden
Langt mere tøjlet og strømlinet i udtrykket er brødreduoen Inc. på deres debutalbum.
Daniel og Andrew Aged har også lyttet til Prince under deres opvækst i Los Angeles, men det er ikke den vilde side af forvandlingsbolsjet fra Minneapolis, der har smittet på Inc.s tungebånd.
Det har derimod prinsens sovekammerlumre vibrationer, som også sivede ud mellem persiennerne på de sene 1990’ers slow jams og neo soul.
I stil med navne som Maxwell og D’Angelo skruer Inc. ned for lyset og op for kropstemperaturen på 11 langsomt pulserende sange, hvor alt foregår i forførelsens neddyssede tempo.
LÆS OGSÅ
Men de drømmende toner ender med at være mere slumrende end sexede.
Stemmen er reduceret til en hvisken og sænket ned i de bastunge arrangementer, der sender tidens r’n’b dybere ned i den elektroniske musiks lydunivers af massivt ekko klangflader. Uden dog at udfordre kernen af behagelig og smidig pop.
Problemet er faktisk mere, at det bliver så tilbagelænet, at det går i ét med baggrunden og ender som lækkert musiktapet med små jazzede vignetter og skødesløse knips.
Lige så minimalistisk sat op som deres bandnavn.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
