Gennem to årtier har Peder Pedersen lusket rundt som en af de mere originale skikkelser i dansk musik.
De fleste kender ham måske som fornuftens stemme bag glasruden i YouSee-reklamerne, men med sit tredje soloudspil fortjener Peder at få et stort publikum som musiker.
LÆS OGSÅ Elektronisk enspænder funker sit vemod op
Med fortid i Gramsespektrum, Prunes og Pelding er Peder en erfaren herre, men han er ikke færdig med at udvikle sin lyd og afprøve sig selv.
Nøgen stemme
Nu er electronica og gæstevokalister fra tidligere album således afløst af blå jazztoner og musikuroens melodier, mens Peder synger selv. Stemmen er sart og midnatsskrøbelig som Chet Bakers, og med støvede trompeter og slæbende beats fremmanes et æstetisk univers, hvor cigaretrøgen rejser sig melankolsk i natklubbens dæmpede lys.
LÆS OGSÅ Brillant album fra Peder
Det er pastiche, og den oprindelige smerte fra 1930’ernes blues og jazz får Peder ikke frem, men han formår med sin nøgne stemme at sætte sit eget lysfølsomme præg på minderne.
Og på vellykket vis udvide sit allerede imponerende musikalske spillerum.
fortsæt med at læse
