Mørks nye bog er skrevet i New York og afleveret til hans danske forlag på engelsk. Hvorefter forfatteren selv har stået for oversættelsen til dansk.
Foto: Marcus Donates

Mørks nye bog er skrevet i New York og afleveret til hans danske forlag på engelsk. Hvorefter forfatteren selv har stået for oversættelsen til dansk.

Kultur

Dansk forfatter skriver sine romaner to gange

Først på amerikansk. Og dernæst på dansk. Romanaktuelle Christian Mørk bor i USA, men har sit publikum i Danmark.

Kultur

14 år gammel gik en stærkt stammende og nervøs dansk dreng om bord på flyet til New York.

Og slog med lethed over i flydende amerikansk.

Året efter tog Christian Mørk på kostskole i USA, efterlod Zahles skoles kodeks for korrekt sprogbrug og opførsel og hele sin berømte familie i Danmark. Og stammede aldrig siden.

»Jeg var en lidt forskræmt dreng og meget opsat på at være artig. Jeg gik på en skole, som var sin tradition meget bevidst, og kom så til USA, hvor der var en villighed til at være langt mere løs i sproget. Det var en fantastisk følelse pludselig at komme til et andet land og opleve, at jeg kunne vandre rundt i det sprog uden at føle mig fremmed«.

»En ny sandkasse« I USA var der heller ikke nogen, der vidste, at Christian Mørk var søn af skuespillerne Susse Wold og Erik Mørk, barnebarn af Maguerite Viby og havde Bent Mejding som stedfar. »I Danmark blev jeg også bedømt på mit ophav. I USA oplevede jeg for første gang, at det ikke var med i mellemregningen. Man glider ind i en anden psyke, når man tager et nyt sprog på som overfrakke. Det var en helt ny sandkasse, jeg fik lov at udforske«, fortæller den 41-årige danske forfatter, der bor i USA, men har sit publikum i Danmark. For to år siden debuterede Christian Mørk med konspirationsthrilleren ’De ti herskere’, der solgte i næsten 40.000 eksemplarer.

I første omgang på engelsk
Året efter udgav han det irske kærlighedsdrama ’Darling Jim’, der er solgt til udgivelse i 12 lande. Og i går udkom den maritime thriller ’Skyggernes Hav’.

Romaner om skyld, fortabelse, ondskab og håb. Som er skrevet hjemme i Brooklyn og afleveret til hans danske forlag på engelsk.

Hvorefter forfatteren selv har oversat dem til dansk.

»Jeg sidder i USA, når jeg skriver og jeg opfinder figurer, som agerer i en engelsktalende verden. Jeg har boet og arbejdet i USA i hele mit voksne liv og den amerikanske kultur og sproglige dna har lagt sig oven på den danske som et ekstra lag. Og det bliver mere ægte, hvis jeg skriver på det sprog, det er tænkt og følt«.

»Mellemste ratfinger«
I Christian Mørks nye thriller ’Skyggernes hav’ ankommer daggryet som »lysegrå håndflader og lægger sig over skibene«.

Og øen Anguilla »toner frem på det flade hav som en misfarvning i vandet«.

Men en kvinde kan også »nærme sig ham bagfra og lidt til højre«. Et kontorlandskab kan være møbleret med »batterier fyldt med overvågningseksperter« og en ring kan funkle på en advokats »mellemste ratfinger«.

Senere i bogen lykkes det for »usete engletunger, hvis utydelige bønner snor sig ned ad krogede gyder som floder af usynligt guld« at fordrive en af bogens hovedpersoner fra et fortov.

Hos Mørk kan et brunt jakkesæt også få »mudder på sine italienske sko« og en kvinde kan foretrække at lade sig udnytte »som to fremmede mænds mellemlægspålæg« frem for »at lade nogen se sine tårer«.

Spændende sprog eller rent vrøvl?
Det delvist hjemmekomponerede sprog løber lige så stærkt ud af Christian Mørk i tale som på skrift.

Og har både begejstret og frastødt anmelderne undervejs i det nu tre romaner lange forfatterskab.

Han er blevet rost for at skabe originale billeder og for sprogligt at ramme klokkerent. Og kritiseret for ind i mellem at kamme over i det rene vrøvl.

Den seneste roman ’Skyggernes Hav’ er, mens denne tekst skrives, kun blevet anmeldt i Politiken og Jyllands-Posten, og det udelukkende i rosende vendinger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det ægte udtryk
Christian Mørk medgiver gerne, at han måske ind i mellem kammer over sprogligt i sin søgen efter et ægte udtryk.

»Når jeg skriver, skal jeg selv tro på, at jeg sidder på en lille armensk restaurant i Brighton Beach i Brooklyn. Jeg vil kunne lugte raviolien og høre musikken. Så jeg søger efter et udtryk, der for mig er ægte. Og går sikkert nogle gange for langt i min søgen«.

Når autenticiteten er det vigtigste, må retskrivningen også vige ind i mellem. Christian Mørk frygter klicheer og sentimentalitet mere end Retskrivningsordbogen.

Og »smider hellere en verbal håndgranat«, end han planter en kliche.

»Jeg er jo bakket ind i det hele og har ikke nogen kanonisk tilgang til, hvad man må og ikke må. Jeg har ikke gået på forfatterskole og tænker også mere på mig selv som fortæller end som forfatter«.

Overlagte fejl blev rettet
Da Christian Mørk skrev sin anden roman ’Darling Jim’, der foregår i Irland, rettede korrekturlæseren med stor omhu ting, som forfatteren med vilje havde skrevet forkert.

»For unge piger på 21 år ude på bøhlandet i Irland taler altså ikke fuldstændigt korrekt irsk. For så ryger autenticiteten. Og den er vigtigere end den sproglige korrekthed, hvis det altså gavner historien. Ellers er det bare noget sjusk«.

’Darling Jim’ er i øvrigt ikke bare skrevet på irsk-engelsk, men på West Cork-dialekt, inden den blev oversat til dansk. Til april udkommer bogen i USA på et amerikansk forlag i sin oprindelige form.

»Jeg synes, det er modigt, at forlaget udgiver den på irsk i USA. Og jeg er imponeret over, hvor lidt de har villet justere«.

En amerikansk fortæller
Christian Mørk er i flere anmeldelser blevet rost som en forførende fortæller.

Og som fortæller er han med egne ord mere amerikansk end dansk.

»I den nordeuropæiske fortællestil læner man sig ofte op ad noget introvert filosoferende. Som fortæller læner jeg mig mere frem end tilbage, og det ligger der noget aggressivitet, dynamik og ivrighed i. Det er meget amerikansk, at der skal være en handling, som driver følelserne, hvor det i europæiske romaner mere er følelserne og personerne, man skal leve sig ind i, og så er fortællingen en underordnet komponent. I Europa betjener man sig også meget af ironi, det gør jeg ikke. Jeg er altid på jagt efter det udtryk, hvor man kan mærke, hvor ondt eller godt, det gør. Og stærke følelser dræbes med det samme af ironi«.

Måske en dag på dansk

Som enhver anden oversætter oplever Christian Mørk, at noget går tabt i transformationen fra engelsk til dansk. »I ’Skyggernes Hav’ har en af skurkene en T-shirt på med teksten ’Havets Bitch’. I den engelske version står der ’My karma ran over my dogma’, men det kan ikke oversættes. Og så må man vælge noget andet, der bliver mindre underfundigt i den danske version. Jeg mister noget i sprogtonen, men ikke i dynamikken. Og jeg oplever heldigvis, at de danske vendinger nogle gange fungerer endnu bedre end de engelske«. En roman skrevet på dansk i første hug må vente til den dag, Mørk finder på en historie, der udspiller sig i Danmark.



Dansk sprognævn på computeren Og den glæder hans redaktør Charlotte Weiss fra Politikens Forlag sig til.

I dag handlingsredigerer hun først det engelske manuskript, så oversætter Mørk manuskriptet til dansk, og så sprogredigrer hun det.

»I ’De ti herskere’ var kritikken delvist berettiget. Vi havde for travlt og det gik for stærkt. ’Darling Jim’ var ikke helt så flyvsk i sit billedsprog . Og i ’Skyggernes Hav’ er det blevet rettet meget til. Vi taler meget om sproget og har altid Dansk Sprognævn fremme på computeren, når vi retter det. Men nogle gange vælger jeg at se bort fra det. Det er hans sprog og hans måde at skrive på. Men det kunne være sjovt at se, hvordan det bliver, hvis det er skrevet på dansk fra begyndelsen«.

Det kommer nu ikke til at ske foreløbig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forarbejde til trilogi
Christian Mørk har netop aflagt besøg på Udlandsvaccinationen og i næste måned tager han til Vietnam for at lave forarbejdet til en trilogi, der godt nok ikke skal skrives på vietnamesisk, men på engelsk.

Vist er det udmattende at skrive hver eneste bog to gange. Men som han siger:

»Når man har en danskfødt og dansktalende forfatter, så ville det da se mærkeligt ud, hvis man lod ham oversætte af en anden. Og med det underlige hoved, jeg har, så er det kun mig, der ved, præcis hvordan det skal være skævt. Det er snarere en gengivelse end en oversættelse, jeg laver. Som ligner den amerikanske i oplevelsen – og så smider jeg udtryk ind, som jeg synes, passer«.

Og som han selv tidligere har sagt om hovedpersonen i sin anden roman ’Darling Jim’:

»Hvis man er en yngre mand, der ser godt ud og taler godt for sig, så kan man slippe af sted med hvad som helst«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce