I fremtiden vil kun ganske få danskere være i stand til at læse Baudelaire på originalsproget, se en fransk film uden undertekster eller stave sig igennem en fransk avis. Alle andre fremmedsprog end engelsk er stærkt på retur i Danmark, og fransk er et af de sprog, der er hårdest ramt.
I folkeskolen vælger kun ti procent af eleverne fransk i 7. klasse. Andelen af gymnasieelever, der har fransk, faldt i 2009 til 18 procent mod et gennemsnit på 30 procent i perioden 2005-2007. Fransk er desuden nedlagt som fag både på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, mens universiteterne i Århus, København og Roskilde må notere et stærkt dalende antal franskstuderende.
»I Danmark har det politiske mantra i mange år været engelsk, engelsk og atter engelsk. Man kan kalde os nogle monokulturelle bonderøvsglobalister, for vi kan ikke se, at verden er så meget mere mangfoldig«, siger Ulla Gjedde Palmgren, indehaver af konsulentbureauet Intercultures.dk og cand.mag. i fransk og tysk.
Man kan kalde os nogle monokulturelle bonderøvsglobalister
Ulla Gjedde Palmgren, Intercultures.dk
De manglende kompetencer inden for andre fremmedsprog end engelsk betyder ifølge professor på Copenhagen Business School og ph.d. i fransk Hanne Leth Andersen, at vi kun kan forstå de dele af verden, der udtrykker sig på engelsk.
»Sprog er kommunikation og foregår altid som en integreret del af en kultur. Hvordan forhandler man i denne her kultur, hvordan skændes man, hvordan er man høflig – menneske- og kultursynet bliver altid udtrykt i kommunikationen. Og når man lærer færre sprog, ser man ikke nuancerne og oplever verden mere fattig«, siger hun.
Kulturel forsnævring
Ved kun at lære os engelsk lukker vi ifølge Hanne Leth Andersen samtidig af for en dyb forståelse af andre kulturer.
»Og hvis vi ikke kan forstå hinanden dybt, så er vejen banet for misforståelser på højt plan. Eksempelvis da Anders Fogh Rasmussen skulle undskylde Muhammedtegningerne over for de muslimske lande, hvor det kørte helt af sporet, fordi man ikke forstår den kommunikation, der ligger i sproget«, siger hun.
Vægten på engelsk betyder, at vi får hovedparten af vores nyheder fra omverdenen fra engelsksprogede medier. Hvilket ifølge forfatter og formand for netværket ’Ja til sprog’ Thomas Harder resulterer i, at vi efterhånden har en angelsaksisk vinkel på alt, hvad der foregår i verden.
»Medierne citerer næsten udelukkende engelsksprogede medier. Og så får man ikke at vide, hvad folk i Spanien, Tyskland og Frankrig mener om verden. Det er en kulturel forsnævring, hvor der er dele af verden, man kun får et andenhåndskendskab til. Og det er ganske alvorligt«.
Medierne citerer næsten udelukkende engelsksprogede medier. Og så får man ikke at vide, hvad folk i Spanien, Tyskland og Frankrig mener om verden
Thomas Harder, forfatter og professor ved CBS
