Quoi? Stadig færre danskere er i stand til at stave sig igennem aviser og bøger på fransk. Kun 18 procent af en gymnasieårgang vælger faget, og franskstudiet er nedlagt ved flere universiteter.
Foto: Miriam Dalsgaard

Quoi? Stadig færre danskere er i stand til at stave sig igennem aviser og bøger på fransk. Kun 18 procent af en gymnasieårgang vælger faget, og franskstudiet er nedlagt ved flere universiteter.

Kultur

Sig adieu til det franske

Faget fransk styrtdykker både i gymnasiet og på de videregående uddannelser.

Kultur

I fremtiden vil kun ganske få danskere være i stand til at læse Baudelaire på originalsproget, se en fransk film uden undertekster eller stave sig igennem en fransk avis. Alle andre fremmedsprog end engelsk er stærkt på retur i Danmark, og fransk er et af de sprog, der er hårdest ramt.

I folkeskolen vælger kun ti procent af eleverne fransk i 7. klasse. Andelen af gymnasieelever, der har fransk, faldt i 2009 til 18 procent mod et gennemsnit på 30 procent i perioden 2005-2007. Fransk er desuden nedlagt som fag både på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, mens universiteterne i Århus, København og Roskilde må notere et stærkt dalende antal franskstuderende.

»I Danmark har det politiske mantra i mange år været engelsk, engelsk og atter engelsk. Man kan kalde os nogle monokulturelle bonderøvsglobalister, for vi kan ikke se, at verden er så meget mere mangfoldig«, siger Ulla Gjedde Palmgren, indehaver af konsulentbureauet Intercultures.dk og cand.mag. i fransk og tysk.

Man kan kalde os nogle monokulturelle bonderøvsglobalister



De manglende kompetencer inden for andre fremmedsprog end engelsk betyder ifølge professor på Copenhagen Business School og ph.d. i fransk Hanne Leth Andersen, at vi kun kan forstå de dele af verden, der udtrykker sig på engelsk.

»Sprog er kommunikation og foregår altid som en integreret del af en kultur. Hvordan forhandler man i denne her kultur, hvordan skændes man, hvordan er man høflig – menneske- og kultursynet bliver altid udtrykt i kommunikationen. Og når man lærer færre sprog, ser man ikke nuancerne og oplever verden mere fattig«, siger hun.

Kulturel forsnævring
Ved kun at lære os engelsk lukker vi ifølge Hanne Leth Andersen samtidig af for en dyb forståelse af andre kulturer.

»Og hvis vi ikke kan forstå hinanden dybt, så er vejen banet for misforståelser på højt plan. Eksempelvis da Anders Fogh Rasmussen skulle undskylde Muhammedtegningerne over for de muslimske lande, hvor det kørte helt af sporet, fordi man ikke forstår den kommunikation, der ligger i sproget«, siger hun.

Vægten på engelsk betyder, at vi får hovedparten af vores nyheder fra omverdenen fra engelsksprogede medier. Hvilket ifølge forfatter og formand for netværket ’Ja til sprog’ Thomas Harder resulterer i, at vi efterhånden har en angelsaksisk vinkel på alt, hvad der foregår i verden.

»Medierne citerer næsten udelukkende engelsksprogede medier. Og så får man ikke at vide, hvad folk i Spanien, Tyskland og Frankrig mener om verden. Det er en kulturel forsnævring, hvor der er dele af verden, man kun får et andenhåndskendskab til. Og det er ganske alvorligt«.

Medierne citerer næsten udelukkende engelsksprogede medier. Og så får man ikke at vide, hvad folk i Spanien, Tyskland og Frankrig mener om verden

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Og så er det underligt i en tid, hvor man tror, at hver generation bliver bedre uddannet end den foregående, mener han.

Flere ved mindre og mindre
»Tidligere kendte de fleste med en fornuftig skoleuddannelse til tysk og fransk. Men nu er det blevet specialkompetencer. Flere og flere burde kunne mere og mere. Men nu har vi et felt, hvor flere og flere kan mindre og mindre«.

Elever i den danske folkeskole får engelsk i 3. klasse og valgfrit tysk eller fransk i 7. klasse. Men det er kun obligatorisk for skolerne at udbyde tysk.

»På landsplan vælger kun ti procent af eleverne fransk i 7. klasse, mens 80 procent vælger tysk. Men det hænger også sammen med, at kun omkring 20 procent af landets folkeskoler udbyder fransk«, siger Annette Gregersen, der er formand for seminariefraktionen i Fransklærerforeningen.

Jo flere sprog vi mestrer, jo bedre. For taler man både engelsk, tysk og fransk, er det ifølge Ulla Gjedde Palmgren også nemmere at forstå, hvad der bliver sagt i Holland og Italien.

Når man lærer færre sprog, ser man ikke nuancerne og oplever verden mere fattig

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»En af mine kolleger har formuleret det sådan, at sprog er det bedste og billigste bevidsthedsudvidende stof, der findes. Og fremtidens vindere er dem, der kan forholde sig til, forstå og rumme flere kulturer«, siger Ulla Gjedde Palmgren.

Ikke kun gymnasiereformens skyld
Men gymnasiereformen har medført, at elever med et tredje fremmedsprog i gymnasiet er faldet fra 41 til 8 procent.

»Det sproglige gymnasium er afskaffet, så elever med et tredje fremmedsprog er styrtdykket. Og det er strukturelt betinget – det er ikke, fordi de unge lige pludselig ikke gider at lære fremmedsprog. Tysk og spansk er gået tilbage, russisk er næsten udslettet,og hver tredje franskelev er forsvundet«, siger formand for Fransklærerforeningen Frank Østergaard.

Ifølge Thomas Harder bærer gymnasiereformen kun noget af skylden.

»Det har også at gøre med en generel engelsksproget kulturel dominans, som har forstærket en oplevelse af, at bare man kunne engelsk, så var det godt nok«.

Så ud over at »se nøje på folkeskolen og gymnasiet« bør man også gøre det til en del af public service-forpligtelsen hos DR og TV 2 at sende programmer på andre sprog end dansk og engelsk, mener han.

»Det vil gøre det nemmere og mere interessant for de børn, der lærer tysk eller fransk i skolen, at man oplever en virkelighed, hvor det også findes, så det ikke bare er noget, man har i skolen«.

En årsag til, at de unge fravælger fremmedsprog, er ifølge Ulla Gjedde Palmgren, at de ikke kan se vigtigheden af det.

»Når de tænder for fjernsynet, bliver der næsten kun vist engelsksprogede programmer. Vi skal fortælle de unge, at det er enormt vigtigt, at de kan mere end engelsk. For globaliseringen er ikke en mekanisme, vi kan tænde eller slukke for, den er et grundvilkår. Og den intelligente måde at forholde sig til den på er at tage den på sig og se, hvordan vi kan blive bedre til at integrere os selv i verden«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce