I fremtiden vil kun ganske få danskere være i stand til at læse Baudelaire på originalsproget, se en fransk film uden undertekster eller stave sig igennem en fransk avis. Alle andre fremmedsprog end engelsk er stærkt på retur i Danmark, og fransk er et af de sprog, der er hårdest ramt.
I folkeskolen vælger kun ti procent af eleverne fransk i 7. klasse. Andelen af gymnasieelever, der har fransk, faldt i 2009 til 18 procent mod et gennemsnit på 30 procent i perioden 2005-2007. Fransk er desuden nedlagt som fag både på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, mens universiteterne i Århus, København og Roskilde må notere et stærkt dalende antal franskstuderende.
»I Danmark har det politiske mantra i mange år været engelsk, engelsk og atter engelsk. Man kan kalde os nogle monokulturelle bonderøvsglobalister, for vi kan ikke se, at verden er så meget mere mangfoldig«, siger Ulla Gjedde Palmgren, indehaver af konsulentbureauet Intercultures.dk og cand.mag. i fransk og tysk.
De manglende kompetencer inden for andre fremmedsprog end engelsk betyder ifølge professor på Copenhagen Business School og ph.d. i fransk Hanne Leth Andersen, at vi kun kan forstå de dele af verden, der udtrykker sig på engelsk.
»Sprog er kommunikation og foregår altid som en integreret del af en kultur. Hvordan forhandler man i denne her kultur, hvordan skændes man, hvordan er man høflig – menneske- og kultursynet bliver altid udtrykt i kommunikationen. Og når man lærer færre sprog, ser man ikke nuancerne og oplever verden mere fattig«, siger hun.
Kulturel forsnævring
Ved kun at lære os engelsk lukker vi ifølge Hanne Leth Andersen samtidig af for en dyb forståelse af andre kulturer.
»Og hvis vi ikke kan forstå hinanden dybt, så er vejen banet for misforståelser på højt plan. Eksempelvis da Anders Fogh Rasmussen skulle undskylde Muhammedtegningerne over for de muslimske lande, hvor det kørte helt af sporet, fordi man ikke forstår den kommunikation, der ligger i sproget«, siger hun.
Vægten på engelsk betyder, at vi får hovedparten af vores nyheder fra omverdenen fra engelsksprogede medier. Hvilket ifølge forfatter og formand for netværket ’Ja til sprog’ Thomas Harder resulterer i, at vi efterhånden har en angelsaksisk vinkel på alt, hvad der foregår i verden.
»Medierne citerer næsten udelukkende engelsksprogede medier. Og så får man ikke at vide, hvad folk i Spanien, Tyskland og Frankrig mener om verden. Det er en kulturel forsnævring, hvor der er dele af verden, man kun får et andenhåndskendskab til. Og det er ganske alvorligt«.
Og så er det underligt i en tid, hvor man tror, at hver generation bliver bedre uddannet end den foregående, mener han.
Flere ved mindre og mindre
»Tidligere kendte de fleste med en fornuftig skoleuddannelse til tysk og fransk. Men nu er det blevet specialkompetencer. Flere og flere burde kunne mere og mere. Men nu har vi et felt, hvor flere og flere kan mindre og mindre«.
Elever i den danske folkeskole får engelsk i 3. klasse og valgfrit tysk eller fransk i 7. klasse. Men det er kun obligatorisk for skolerne at udbyde tysk.
»På landsplan vælger kun ti procent af eleverne fransk i 7. klasse, mens 80 procent vælger tysk. Men det hænger også sammen med, at kun omkring 20 procent af landets folkeskoler udbyder fransk«, siger Annette Gregersen, der er formand for seminariefraktionen i Fransklærerforeningen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
