Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Don't worry: Det danske sprog er ikke truet af engelsk

Dansk er blandt verdens stærkeste sprog og vil overleve, mens andres dør.

Kultur

I årevis er der blevet vredet hænder over, hvordan det engelske sprog trænger ind i dansk. Senest i sidste måned, hvor flere fakulteter og institutter på Aarhus Universitet fik nye engelske navne.

Men der er ikke den fjerneste grund til at bekymre sig for, om hele nationen pludselig slår over i engelsk.

For faktisk ligger dansk solidt placeret blandt verdens 20 stærkeste sprog. Og blandt de 100 største målt i, hvor mange der har det som deres modersmål.

»Hvis du tæller i muskler, så ligger dansk på top 20 over verdens stærkeste sprog, fordi det er et talrigt, samfundsgennemtrængende og velhavende sprog«, siger Ole Stig Andersen, redaktør på sprogmuseet.dk.

Halvdelen af verdens sprog er væk i år 2100
I øjeblikket dør cirka to sprog om måneden, fordi ingen børn taler dem. I stedet lærer de regionens eller landets hovedsprog for at få bedre adgang til uddannelse og arbejde.

I år 2100 forventer man, at halvdelen af verdens cirka 6.000 sprog er afgået ved døden. Og tre fjerdedele af de sprog, der er tilbage, vil være udryddelsestruede. Så om 90 år vil kun omkring 600 af verdens sprog være i solid foderstand – heriblandt dansk, svensk og norsk.

Med bare et par hundrede nationalstater i verden og sted mellem 5.000 og 7.000 sprog siger det sig selv, at hovedparten af verdens sprog er små mindretalssprog og stammesprog, hvoraf mange er truede.

»Dansk er blandt verdens største sprog, fordi det er et nationalsprog. Og fordi næsten alle, der vokser op her, har dansk som eneste modersmål, mens det er meget normalt andre steder i verden, at folk vokser op i samfund, hvor man bruger forskellige sprog i forskellige sammenhænge«, siger Adam Hyllested, sprogforsker på Københavns Universitet.

Engelsk til staten og filippinsk til aftensmad
I Filippinerne er det eksempelvis normalt, at man taler engelsk med og om myndighederne – og slår over i sit lokale sprog, når man taler om, hvad man skal have til aftensmad.

»Mange steder har man et stammesprog, et lokalt kommunikationssprog og et statssprog, som man skal bruge, hvis man skal frem i verden«, siger Adam Hyllested.

Størst fare for mindretalssprog
Sprogdøden foregår fortrinsvis i samfundstyper med mange mindretalssprog.

Den nu afdøde danske lingvist Jørgen Rischel fulgte tre generationer i en stamme i Thailand, der havde mlabri som sit modersmål – den ældre generation, der kun talte mlabri, midtergenerationen, der talte både mlabri og det officielle thaisprog, og de unge, der kun lærte rigssproget og kom hjem til landsbyen og ikke kunne tale med deres bedsteforældre.

»Når den sprogdød ikke rammer os, er det, fordi vi er en samfundstype, som er velstruktureret, har en fin infrastruktur og er veluddannede.

Og så har vi et skriftsprog, som er helt dominerende i informationsformidlingen alle andre steder end på universiteterne og i de største virksomheder«, siger direktøren i Dansk Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund.

Staten er en styrke
Også politisk har dansk en styrke, langt ud over hvad sprogets størrelse berettiger til, fordi det er et af EU’s officielle sprog, fortæller Jens Normann Jørgensen, professor i dansk ved Københavns Universitet.

Hvis sproget bliver en barriere for at få et job eller en uddannelse, så holder man op med at bruge det

»Det betyder, at ingen tekster har juridisk bindende karakter, før de foreligger på dansk og er godkendt af Danmarks regering. Og så er dansk stærkt, fordi hæren og flåden kommanderes på dansk, parlamentet udøves på dansk, uddannelsessystemet fungerer på dansk, og pressen taler og skriver dansk. Catalanerne i Spanien har jo ikke et fuldt udbygget uddannelsessystem eller en hær, selv om sproget størrelsesmæssigt svarer til dansk«.

Masser af sprog i verden har ikke nogen politisk overbygning, som kan kaldes et land.

»De har måske en politisk repræsentation af deres sproglige fællesskab, men vi har en stat. Og når man kigger rundt i verden i dag, er der én ting, der virkelig befæster et sprogs levedygtighed, og det er, om det er hovedsproget i en stat – og så er det næsten ligegyldigt, hvor stor den stat er«, siger Adam Hyllested.

Diversiteten bliver mindre
Andre sprog tales af millioner af mennesker, men er truet, fordi de ikke har noget skriftsprog.

»Marathi tales af 100 millioner mennesker i Indien, men de bruger et andet sprog, når de skriver, ligesom vi for nogle hundrede år siden skrev på latin. Saxos danmarkshistorie er forfattet på latin, for den er skrevet på et tidspunkt, hvor folk, der ville læse eller skrive, gjorde det på andre sprog, og det er den almindelige tilstand for hundredvis af sprog i dag«, siger Ole Stig Andersen.

Den internationale sprogdød kan ifølge Jørn Lund i et vist omfang sammenlignes med de danske dialekter, som også er fortid nu.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var nogenlunde samme problemstilling – de ældre så de næste to generationer lægge dialekten fra sig, midtergenerationen blev tosproget, og de unge forstår dialekt, men bruger den ikke selv. Men der er jo mange ældre mennesker i dialektsamfundene, der synes, at det er godt, at de unge får et sprog med længere rækkevidde end det, de selv har«.

Skal vi så slet ikke være kede af, at de små sprog dør?

»Jo, for diversiteten i verden bliver mindre. Men vi skal ikke kun være kede af det, for alle har brug for et sprog, der både er tæt på, og som kan stå distancen på større afstande. Men hver gang et sprog dør, forsvinder en kultur, der har eksisteret«, siger Jørn Lund.

Når sproget er en barriere
Det skete også i januar 2008, da Marie Smith Jones, der var den sidste, der talte Alaska-sproget eyak, døde, 89 år gammel.

Inden da havde hun hjulpet University of Alaska med lydoptagelser og med at skrive en ordbog, der skal overlevere sproget i skriftform til fremtidige generationer. Marie Smith Jones fik ni børn, men ingen af dem talte eyak, fordi de voksede op i en tid, hvor det blev betragtet som forkert at tale andet end engelsk i Alaska.

»Et sprog dør, når folk ser større sociale fordele i ikke at tale det. Hvis sproget bliver en barriere for at få et job eller en uddannelse, så holder man op med at bruge det«, siger Peter Bakker, der er lingvist på Aarhus Universitet og ekspert i de canadiske cree-indianeres sprog og i sproget mitchif.

At et sprog ændrer substans betyder jo ikke, at det er truet. Selv om vi tog 300 nye engelske låneord ind i morgen, er det jo stadig dansk

Han har foretaget en beregning, der viser, at dansk på nettet er 500 gange overrepræsenteret i forhold til sin størrelse, fordi så mange danskere ytrer sig elektronisk, i forhold til eksempelvis et tilsvarende mindretalssprog i Kina, der også tales af 5 millioner.

»Og når det gælder antallet af dansksprogede film, ligger Danmark som nummer 20 på verdensranglisten. Det vil sige, at der kun er 19 sprog, som er repræsenteret med flere film end dansk«, siger han.

Dansk har høj status hos os selv
Ifølge professor i dansk Jens Normann Jørgensen findes der mennesker rundt om i verden, som er undertrykt sprogligt og ikke har adgang til at bruge deres sprog. Også blandt mindretal i Danmark.

»Og dem er der al mulig grund til at støtte. Men i andre tilfælde forstår man godt, at folk bestræber sig på at lære et andet sprog, fordi det giver dem større chancer i den socioøkonomiske virkelighed, de lever i. Hvis man sidder og taler et sprog, som kun tales af 40 andre, kan man jo godt se, hvor lidt nytte ens børn får af at lære det sprog. Jeg siger ikke, at alle truede sprog bare skal afskaffes, men den meget forsimplede beklagelse af, hvor forfærdeligt det er, at verden mister sprog, kan jeg ikke deltage i«.

Når dansk er et af verdens stærkeste sprog, er det ifølge Adam Hyllested også, fordi det har høj status blandt dem, der taler det.

»Men man kan være bekymret for, om det vil få lavere og lavere status, og om de såkaldte domænetab til engelsk på universiteterne og i de største virksomheder er et tegn på det. For domænetabene er sat ind netop de steder, som har en høj status – på universiteterne og i de stærke virksomheder«, siger han.

»Et sprog er først truet den dag, folk holder op med at tale det«
Og når Aarhus vælger at lade sig stave med aa i stedet for å for at blive lettere at finde på nettet, og byens universitet begynder at give institutter og fakulteter engelske navne, har det ifølge Adam Hyllested ingen nytteværdi, men er udelukkende et statusspørgsmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Undskyldningen for den slags er tit, at det er noget rent praktisk, men det handler om status og signalværdi. Og det er da bekymrende. For hvis folk vil finde Aarhus på nettet, så kommer de lige hurtigt frem til det, uanset om de søger med aa eller med å, så det har ingen nytteværdi«, siger han.

Uanset om man synes, der er mest status i å eller i aa, forandrer sproget sig hele tiden – både bevidst og ubevidst.

Som Adam Hyllested siger:

»Ubevidst sker der hele tiden en grammatisk og lydlig udvikling af sproget. Og så er der den bevidste udvikling, som beror på politiske beslutninger, og en mere eller mindre bevidst påvirkning fra forskellige subkulturer. Men at et sprog ændrer substans betyder jo ikke, at det er truet. Selv om vi tog 300 nye engelske låneord ind i morgen, er det jo stadig dansk. Et sprog er først truet den dag, folk holder op med at tale det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce