0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

43 ord er i fare for at uddø

Mens nye danske ord ofte nyder stor opmærksomhed, dør lige så mange ord i al ubemærkethed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
THOMAS BORBERG (arkiv)
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Truet. Ord som 'charlatan', 'kanalje', 'negerbolle', 'fusentast' og 'sporenstregs' bliver efterhånden brugt så sjældent, at de risikerer at blive luget ud af de kommende udgaver af Retskrivningsordbogen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Snart kan man måske ikke længere være ’knibsk’, ’svanger’, ’brødflov’ eller ’dorsk’ på dansk.

De fire ord hører i hvert fald til i udkanten af danskernes ordforråd og er at finde på den liste, sprogforsker Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn har lavet over ord, der snart har udtjent deres opgave i det danske sprog.

Sammen med ord som ’charlatan’, ’kanalje’, ’negerbolle’, ’fusentast’ og ’sporenstregs’ bliver de efterhånden brugt så sjældent, at de risikerer at blive luget ud af de kommende udgaver af Retskrivningsordbogen.

Den dækker nemlig »rigssprogets almindelige ordforråd«, og sådan et udvikler sig med tiden.

»Der er en række ord, som er røget ud i periferien af sproget, og som er i fare for at ryge helt ud. Hvis folk helt holder op med at bruge dem, så vil man næppe finde dem i Retskrivningsordbogen fremover«, siger Jørgen Nørby Jensen.

Danskerne bruger også yderst sjældent ord som ’trættekær’, ’vindbøjtel’, ’kalas’, ’djærv’ og ’ufortøvet’. Og når det sker, er det ofte noget, der bliver sagt lidt i sjov.

43 ord er i farezonen
»Man kan måske godt finde på at sige ’din døgenigt’, men så er det primært i situationer, hvor man leger med sproget – enten ved at bruge en gammeldags udtale eller gamle ord som ’fløs’ eller ’fusentast’. Det bliver også indimellem udnyttet i reklamer, hvor man taler, som man gjorde for 50 år siden. Og det kan måske forlænge ordenes liv lidt, at de bruges, når man leger med sproget«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter