Motorvejen ned over Fyn er næsten nået til Svendborg, arbejdspladserne i Odense og Kolding er kommet inden for rækkevidde, og den typiske fremgangsmåde for en by, der vil væksten, ville være at udvide med en bid her og et ligustervænge der – sådan langs hen ad vejen, efterhånden som ydermurene ikke kan holde til mere. Men det kommende milliardprojekt i Svendborg med det noget vidtløftige navn, ’Tankefuld’, er langtfra noget typisk bud på byplanlægning. Dertil er det både alt for langsigtet, alt for CO{-2}-neutralt og alt for respektløst over for gældende glansbilleder af, hvad et dansk landskab er for et. Projektet, der blev konkret i går efter afslutningen på en arkitektkonkurrence, gør simpelthen Svendborg 828 hektar eller 1.379 fodboldbaner større i ét planmæssigt hug. Det er 2,7 gange mere end hele Ørestad.
Klimaforandringer
Samtidig er klimaforandringerne forsøgt tænkt ind, og endelig ser vinderarkitekterne lidt nonchalant på, hvad der er by, og hvad der er landzone. Som en af vinderarkitekterne, Morten Rask Gregersen fra Nord Arkitekter, siger:
»Danmark har altid haft en skarp opdeling mellem land og by. Det er den grænse, man er begyndt at arbejde lidt med her. Vi vil gerne give landskaberne tilbage til danskerne, så de ikke behøver at bo langt ude på landet for at få naturoplevelser«.
Langsom by
Det er Svendborg Kommune, der har tænkt fem-seks kommunalvalg og to-tre årtier ud i fremtiden og udskrevet en arkitektkonkurrence for en ny ’landskabsby’, omtrent på størrelse med byen selv. Byen ’Tankefuld’, der placeres i et naturskønt område for enden af Odense-motorvejen, er præget af det gennemgående bakkedrag, ’åsen’, samt af søer, skove og landbrugsland, der når helt ned til sundet syd for Svendborg.
I kravene til tegnestuerne har det ligget fast, at der skulle tænkes nyt og bæredygtigt. Svendborg bekender sig til det italienske koncept, Cittaslow (langsom by), der udstikker rammer for bæredygtig og mangfoldig byudvikling med vægt på det lokale og det sociale og albuerum til flere forskellige borgergruppers livsstil.
Pæne ord Og det er altså ikke bare pæne ord, skulle vi hilse at sige fra borgmester Lars Erik Hornemann (V): »Skulle vi bare indrette endnu et af de typiske parcelhuskvarterer, skulle vi indrette området sådan nærmest som en parkeringsplads med en masse firkantede felter, så der kan være så mange som muligt. Det ville have givet os plads til 8.000 boliger. Vi har bedt om 2-3.000, men vi bevarer åsen og landskaberne og får plads til en lang række sociale aktiviteter, der vil skabe et fælles tilhørsforhold«. Vinderforslaget er skabt i et samarbejde mellem to små, innovative tegnestuer – Nord Arkitekter og Holscher Arkitekter – samt det internationale ingeniørfirma Arup Group og RTKL. Dommerkomitéen har bl.a. lagt vægt på vinderprojektets evne til at »se landskabet nærmest som rumarkitektur« med åsen som baggrund og skovbrynene som vægge. Også svendborgensernes umiddelbare adgang til naturområdet har været et plus i regnskabet.
